Urørt skov i Tvorup Klitplantage

1030 hektar af Tvorup Klitplantage er af Miljøministeriet udpeget som urørt skov. De 320 hektar i plantagens sydligste del blev udpeget tidligere, hvorefter endnu 710 hektar blev tilføjet i 2024.

Store dele af Tvorup Klitplantage er i dag en hindring for sammenhængen i naturen. Plantagens træer står så tætte, at mange arter ikke kan bevæge sig gennem de tætte beplantninger, og de oversøiske nåletræer, der dominerer plantagerne, rummer i sig selv meget lidt liv og biodiversitet.

I dag har vi i nationalparken således et område nord for Tvorup Klitplantage, Vangså Klithede, der har en rig biodiversitet, og et område syd for, Ålvand Klithede, der ligeledes er et af vores mest biodiverse naturarealer. Og så har vi midt mellem dem en plantage, der ikke rummer nær så meget liv og biodiversitet og som forhindrer arters frie bevægelse mellem de to områder.

Plantagerne er nemlig plantet for at producere træ, uden hensyn til naturværdierne. Det er grunden til at træerne står så tæt og primært består af monokulturer, altså områder med samme træart, i samme alder og højde. 

Ved at omlægge dele af Tvorup Klitplantage til urørt skov er ambitionen at skabe et skovlandskab, der er mere åbent og varieret, hvor hedevegetationen kan sprede sig i skovbunden og dermed skabe en forbindelse mellem de værdifulde naturområder på begge sider af plantagen.

’Urørt’ kræver forvaltning

Vi er nok mange, der kan blive enige om, at begrebet ’urørt skov’ er uheldigt, for selv om målet er en selvforvaltende skov, hvor naturen passer sig selv, så kræver den årelange vej derhen stadig masser af forvaltning. De oversøiske nåletræer, der er plantet for at blive fældet, vil stadig blive fældet. Men de vil ikke 1:1 bliver erstattet af nye i snorlige rækker, som vi kender det i dag. I stedet vil Naturstyrelsen plante hjemmehørende løvtræer og blomsterbærende buske, med mere luft imellem. Hjemmehørende og europæiske træer som eg, bøg, birk, skovfyr, ædelgran, østrigsk bjergfyr og fransk bjergfyr som findes i plantagen allerede, vil så vidt muligt få lov at blive stående.

De drænende grøfter, der hidtil har tjent træproduktionen, bliver lukket, så vandet igen kan flyde mere naturligt og skabe små vandhuller. Og så vil arealet bliver græsset.

Store græssende dyr som kvæg og heste betragtes i dag som naturlige processer i naturen. De er med deres græsning med til at variere og forynge naturen, ligesom deres tråd og lort gavner mange andre arter.

Hvilke græssende dyr, der kommer i Tvorup, og hvor de skal græsse er endnu ikke afgjort. Dermed heller ikke hvor en nødvendig hegnslinje skal løbe.  Eller om der bliver tale om helårs- eller sæsongræsning.

Processen foregår nu

Afgørelser om hvilke dyr, der skal afgræsse, hegnslinjer m.v. afhænger af den forvaltningsplan, Naturstyrelsen Thy er i færd med at udarbejde. Og af de efterfølgende aftaler med dyreholder.

Forud for forvaltningsplanen har Naturstyrelsen i sommeren 2025 afholdt til en offentlig vandring i Tvorup Klitplantage, og i samarbejde med Nationalpark Thy efterfølgende haft borgermøde og -workshop med områdets beboere og interessenter. Tilbagemeldingerne herfra indgår i udarbejdelse af forvaltningsplanen.

Inden planen sendes i offentlig høring, vil der blive afholdt endnu et offentligt møde for alle interesserede - forventeligt i forår/sommer 2026. Følg med her på siden.