272 ildsjæle
Vi har mere end 270 fantastiske frivillige i Nationalpark Thy, og de er helt uundværlige. Heldigvis er nationalparken også uundværlig for mange af dem, for det giver sammenhold, ny viden og masser af gode oplevelser at være frivillig.
Har du lyst til at være en del af holdet - eller er du bare lidt nysgerrig - så læs med her:
Nationalparkcenter Thy i Vorupør
Nationalparkcenter Thy i Nr. Vorupør er åben hver dag det meste af året.
Her byder frivillige de mange besøgende velkommen og fortæller om naturen i Danmarks største vildmark. De giver også gode råd til ture og oplevelser, viser rundt i udstillingen og assisterer ved centerets selvbetjenings-butik.
Du behøver ikke være ekspert på natur eller nationalpark for at være frivillig her - du får nemlig grundig oplæring. Til gengæld skal du være glad for mange gode snakke med folk fra nær og fjern
Har det vakt din interesse?
Kontakt gruppens frivillige tovholder eller skriv en mail til frivilligthy@danmarksnationalparker.dk
Tovholder for frivillige i Nationalparkcenter Thy:
Mogens Ottesen
Tlf: 25 27 85 31
Lodbjerg Fyr
I kaffestuen på Lodbjerg Fyr byder de frivillige velkommen i fyrmesterens hyggelige stuer med hjemmebag og friskbrygget kaffe.
En gruppe af fyrværter gør stedet levende for gæsterne med fortællinger fra fyrmestrenes tid og guider til oplevelser på nationalparkens klithede.
Den frivillige håndværkergruppe har omdannet det gamle hønsehus til madpakkehus for fyrets besøgende og sørger hele tiden for, at de omkringliggende områder forbedres med fx shelters, pæne rækværk m.m.
Har det vakt din interesse?
Kontakt gruppens frivillige tovholder eller send en mail til frivilligthy@danmarksnationalparker.dk
Tovholder for frivillige ved Lodbjerg Fyr:
Jens Pedersen
Tlf: 53 58 89 09
Informationshuset på Stenbjerg Landingsplads
Herfra guider de frivillige nationalparkens mange besøgende til storslåede naturoplevelser og kulturrige seværdigheder. De sælger også kaffe, is og gode bøger om nationalparken.
En mindre gruppe viser rundt på landingspladsen med fortællinger om kystfiskeriet og livet på havet.
Har det vakt din interesse?
Kontakt gruppens frivillige tovholder eller skriv en mail til frivilligthy@danmarksnationalparker.dk
Tovholder for frivillige ved infohuset på Stenbjerg Landingsplads:
Lene Holst Tlf: 23 63 63 17
Naturens Besøgsvenner
Naturens Besøgsvenner registrerer værdifulde forekomster af planter i Nationalpark Thy, så vi har viden om deres udvikling og eventuelle trusler.
Deltagelse i gruppen kræver grundlæggende botanisk artskendskab.
Kontakt: Jeppe Pilgaard, biolog, 22 22 16 65 eller jepil@danmarksnationalparker.dk
Stivogter - adopter en vandresti
Nationalparken rummer 49 afmærkede vandrestier.
Som stivogter ”adopterer” du en af stierne og går den med jævne mellemrum for at tjekke for affald og mindre grene. Større gener indrapporteres.
Kontakt: Peer Nannestad, Næstformand Nationalpark Thy VENNER, 21 70 56 61 eller pnm@4moller.dkNB. Der er pt. venteliste til stivogtere, da alle stier i Nationalpark Thy er besat.
Du bliver klædt godt på
Som frivillig i Nationalpark Thy bliver du klædt rigtig godt på til arbejdet.
Hvert forår afholdes der fem gratis basiskurser for nye frivillige og andre med interesse i nationalparken. Kurserne giver en god introduktion til nationalparkens særprægede natur, seværdigheder og beskyttede områder.
Kurserne er gratis. Læs mere om dem her: Basiskurser
Har det vakt din interesse?
Det er muligt at begynde som ny frivillig i løbet af hele sæsonen - også før man har været på basiskursus.
Er du i tvivl, om det er noget for dig?
Så kan du helt uforpligtende tage med en af de garvede frivillige en dag.
Henvend dig blot til kontaktpersonen for den gruppe du er interesseret i og aftal nærmere.
Typiske spørgsmål om at blive frivillig
De frivilliges forening - Nationalpark Thy VENNER
Allerede før Nationalpark Thys tilblivelse dannede de lokale en forening, der har til formål at støtte nationalparken. Vil du gerne hjælpe med at koordinere løbende aktiviteter samt starte nye op? Så tag kontakt til foreningen.
Det er også muligt at støtte foreningens store arbejde med et årligt bidrag: Læs mere om en medlemsskab på deres hjemmeside: Nationalpark Thy VENNER
Kontakt: Mads Agerholm, bestyrelsesformand Nationalpark Thy VENNER, 23 43 71 68