Som nationalpark har vi mange formål og opgaver, men den grønne tråd i al vores arbejde er områdets natur. Uden den enestående natur, ingen nationalpark.
Men naturen er under pres. Derfor samarbejder Nationalpark Thy med nationalparkens lodsejere om at bevare og udvikle naturen
Nationalparkerne i Danmark ejer ikke jord, så alle indsatser sker gennem frivillige aftaler med nationalparkens private og offentlige lodsejere.
Nationalparkplan 2022-28 for Nationalpark Thy har fokus på at skabe mere vild natur. Det gør vi blandt andet ved at arbejde for:
Gennem tiden er skove og enge blevet drænet for deres naturlige vand, for at fremme dyrkning og skovvækst. Nationalpark Thy samarbejder med lodsejere om at lukke dræningsgrøfter, så vandet igen kan flyde frit i landskabet, til stor gavn for biodiversiteten.
Vand er liv, og vi ser hurtige og positive resultater på klithede, enge og i plantager, hvor den naturlige vandstand genskabes.
Et økosystem i balance kræver plads. Sårbare, isolerede populationer, eksempelvis af insekter, har brug for at blande sig med andre populationer, hvis arten skal overleve.
Nationalpark Thy arbejder for at skabe sammenhæng i områdets klitnatur. Det gør vi blandt andet ved at få private og offentlige lodsejere til at samarbejde, så enkeltstående naturprojekter kan kædes sammen og der kan skabes korridorer og sammenhæng mellem klithedeområderne.
Skovene i Nationalpark Thy er alle klitplantager, der er plantet som værn for sandflugt og sidenhen dyrket kommercielt for træproduktionen.
Plantagerne består primært af invasive nåletræer og har derfor en ringe naturværdi og lav biodiversitet.
Naturstyrelsen, der ejer plantagerne, praktiserer i dag naturnær skovdrift for at fremme andelen af hjemmehørende træer, og nationalparken samarbejder om projekter, der skaber højere biodiversitet i plantagerne. Det kan blandt andet være ved at sikre naturlige vandstande i skovene, skabe åbne lysninger og overgange med skovlandskab, der binder plantager og klitheder bedre sammen.
Den nordatlantiske klithede er et fintfølende økosystem, der veksler mellem tørre klittoppe og fugtige klitlavninger, med arter der er tilpasset hver deres forhold. Men klitheden er i fare for at gro til. Lod vi den passe sig selv, ville store græsser kvæle de sarte planter, og på sigt ville klitheden givetvis springe i skov.
Nationalparken arbejder derfor for at skabe dynamik og variation i klitnaturen. Blandt andet ved at fjerne uønskede invasive arter som rynket rose, og ved at sikre vådområder og bare sandflader, som insekter, hugorme og markfirben er helt afhængige af.
Vores firbenede naturplejere er vigtige for naturen i nationalparken. Når kvæg og heste græsser, er de med til at skabe variation i landskabet og plads til flere arter.
Dyrene græsser forskelligt. Hestene bider langt ned, mens kvæg rykker græsserne af med tungen, og således ikke græsser helt så dybt. Begge slider på underlaget og skaber flader med bar jord og sand. Deres tråd bryder jordoverfladen og kan efterlade en lille pyt, hvor vand opsamles, og liv kan brede sig. Deres lort er nok en kilde til liv for et væld af insekter, der tiltrækker fugle.
De græssende dyr i nationalparken er privat ejede og tilses altid af dyreholder i henhold til dyrevelfærdsloven.
Nationalpark Thy hjælper lodsejere, der gerne vil have mere natur på deres jord.
Vi vejleder landmænd i, hvilke naturindsatser, der vil være mulige og hensigtsmæssige på deres jorde. Vi laver forundersøgelser, der viser konsekvenserne af eksempelvis at grave en sø eller lukke en drængrøft, så man ikke risikere at oversvømme hus, have og naboejendomme.
Og vi fjerne for eksempel uønskede invasive planter som rynket rose, bjergfyr og glansbladet hæg for sommerhusejere.
Nationalpark Thy bidrager til artsovervågninger og -registreringer i nationalparken.
Ny og opdateret viden om dyr og planter i nationalparken danner grundlag for forvaltningsplaner og sikrer, at nationalparken udvikler sig til gavn for naturen.
Læs mere om forskning og videnindsamling i nationalparken her: Forskning.