5 gratis kurser til dig
Nationalpark Thys frivillige og formidlingspartnere er nationalparkens ansigt udadtil. Det er dem, der møder gæsterne og guider dem til store oplevelser i Danmarks største vildmark.
For at sikre en fælles viden om Nationalpark Thys formål og natur, så udbyder nationalparken hvert år en kursusrække bestående af 5 basiskurser.
Kurserne er obligatoriske for nye frivillige og formidlingspartnere.
De første 3 basiskurser omhandler Nationalpark Thy og de sidste 2 er førstehjælpskurser.
Alle kurserne er gratis.
Nysgerrig?
Er du nysgerrig på Nationalpark Thy og det at være frivillig, så er du mere end velkommen til at tilmelde dig kursus 1, her vil du også høre om de forskellige muligheder som frivillig. Det er helt uforpligtende.
Som erfaren frivillig eller formidlingspartner er du mere end velkommen til at deltage i de 3 første kurser lige så mange gange, du ønsker det. Der er meget ny information, så det kan bestemt være en fordel at deltage flere gange.
Ved førstehjælpskurserne er det obligatorisk at deltage hvert andet år, da det anbefales af Røde Kors.
De fem kursusgange
Spørgsmål
Har du spørgsmål til kurserne, så tag endelig kontakt til:
Cathrine, frivilligkoordinator og naturvejleder ved Nationalpark Thy: catls@danmarksnationalparker.dk / 4059 7388
Har du spørgsmål om at blive frivillig, så se her: Frivillig i Nationalpark Thy
Overvejer du at blive formidlingspartner, så læs mere her: Formidlingspartner i Nationalpark Thy
Tilmelding
Kursusrækken afholdes hvert forår. Når vi har datoerne for kurserne, så bliver det meldt ud her på siden samt på Facebook og Instagram. Hvis du ønsker at få en mail, når datoerne er på plads, så send en mail til Cathrine.
Der er separat tilmelding til hver af de 5 kursusgange.