Et hav af søer

Der er mere end 200 store og små søer i Nationalpark Thy. Mange af dem hører til blandt de reneste i søer i Danmark og er levested for mange sjældne planter. Mange af klitsøerne er såkaldte lobeliesøer. Det er næringsfattige, klarvandede søer med sandbund. Her vokser karakterplanten tvepibet lobelie og ofte andre grundskudsplanter som brasenføde, strandbo og pilledrager.

Nationalpark Thy rummer også de store karstsøer Vandet Sø og Nors Sø. En karstsø ligger i en fordybning i undergrundens kalk og kridt. Søen fyldes næsten udelukkende med vand, der siver gennem sprækker i kalken. Ingen åer eller bække fører vand til søerne, om end Nors Sø får en lille mængde vand fra et kildevæld på sydsiden, og Vandet Sø tilføres en mindre mængde vand fra to små bække.

Nors Sø dækker et areal på 347 hektar. Ude midt på søen er den største dybde 20 meter, men middeldybden er bare 3,5 meter. Mængden af vand, der bliver tilført eller forsvinder gennem kalklagene, kan hurtigt øges eller mindskes, fx når nye sprækker i kalken opstår eller gamle lukkes. Nors Sø afvandes i dag også af Nors Å, der er en gravet kanal. Der er ingen naturlige afløb

Vandet Sø er med sine 480 hektarer nationalparkens største sø.

Vandet sø har et areal på cirka 480 hektar. Dens største dybde er lidt over 20 meter, og middeldybden er 9 meter, altså betydeligt dybere end Nors Sø med 3,5 meter. Søen afvandes gennem sprækker i undergrunden og Klitmøller Å, der løber ud i Vesterhavet ved Klitmøller, hvor der tidligere lå tre vandmøller.

Karstsøerne i Thy er nogle af reneste søer i Danmark og naturligvis rige på kalk, men både Vandet og Nors Sø er som de andre af nationalparkens karstsøer under forandring. Næringsstoffer bliver tilført gennem luften, fx ammoniak fra dyrehold, og det giver gode forhold for alger, der blomstrer op og skygger for de planter, der ellers har kunnet trives i sollys helt nede på søbunden.

I Nationalpark Thy arbejder vi for at sikre karstsøerne, bla. ved at lukke drængrøfter og sammen med lodsejere omlægge landbrugsjord til natur.

Tørlagt og genskabt

I den sydlige del af nationalparken ligger Ørum Sø (442 hektar) og den brakvandede Flade Sø (485 hektar). Begge søer er meget lavvandede og forholdsvist næringsrige. Oprindeligt var de en del af Krik Vig og dermed Limfjorden. Men 1600-tallets sandflugt afskar de to søer fra vigen. Siden har både mennesker og natur arbejdet på at ændre landskabet. I sidste halvdel af 1800-tallet forsøgte et konsortium fx at tørlægge de to søer. Hensigten var at skaffe græs til de mange stude, som var en stor eksportvare på den tid. Det viste sig dog at være for dyrt at holde området afvandet. Så det store anlægsprojekt blev opgivet efter få år.

I dag er Flade Sø beskyttet af et dige mod Vesterhavet og endnu et på strækningen op mod Ørum Sø. Mellem de to søer ligger den mindre og yngre Roddenbjerg Sø (18 hektar), der er skabt efter tørvegravning.

Oplev nationalparkens søer

Tilgå fx søen fra Klitmøllervej ved Årbjerg. Her er der parkeringsplads og gode badeforhold med en lille flydebro. På den modsatte side af vejen ligger naturlegeplads, bålplads og toilet.

I den østlige del af søen er der badeforbud. Her er det dog tilladt at surfe, og der er ved bredden ved udløbet til Klitmøller Å opført en surferplatform.

Tag fx til Nors Sø Badeplads, Agerholmvej 7. Her er, udover badeplads og så bålplads, fugletårn, toilet og shelters. Det er også her på søens sydlige kyst at fiskeri er tilladt (fiskekort købes hos Naturstyrelsen Thy).

Flade Sø har gennem de sidste 150 år har været under kraftig kulturpåvirkning gennem kanalbyggeri og afvanding. Oprindeligt udgjorde søen sammen med det, der i dag er Ørum- og Roddenbjerg Sø, én stor sø på ca. 1200 ha. Men i 1958 opførtes det store kystsikringsdige for at beskytte baglandet, og det afskar Flade Sø fra de øvrige søer og Hvidbjerg Å systemet.

I dag er den fladvandede sø et smukt naturområde. Visse steder langs søbredden er der rørskove af tagrør, hvor mange fugle holder til. På strandengene vokser flere orkidéarter, blandt andet kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt, men også strand-asters, smalbladet kæruld og den sjældne strandsnerle.

Tag den grønne Flade Sø Rute (13,5 km) fra Lodbjerg Fyr (eller fra Agger), så kommer du hele søen rundt. For at fiske i Flade Sø skal du have særligt fiskekort, som kan købes hos Krik Marine/Limbo Både i Agger.

Tvorup Hul ligger i en lavning i det tidligere klitlandskab. Oprindeligt var det en fin lavbundet sø - Tvorup Vestersø - på hele 60 hektar, men med plantagedriften blev søen afvandet, og i dag er den blot 4 hektar.

Søen er fredet, fordi den rummer usædvanlig mange karakteristiske plantearter på søbunden som gulgrøn og sortgrøn brasenføde, tvepibet lobelie og sylblad. Eller rummede, må vi desværre sige, for humusstoffer fra plantagernes nåletræer har farvet den ellers klarvandede sø brun. Og på grund af det brune vand kan sollyset ikke nå ned til søens bundplanter, så mange af dem er i dag helt væk.

Naturstyrelsen er ophørt med at dræne vand fra plantagen til søen, og er begyndt at rydde plantagetræer vest for søen i håb om at bedre humusudledningen. Sammen med dem arbejder vi i nationalparken for at genskabe Tvorup Vestersø i den oprindelige størrelse og naturkvalitet.

Du kan komme til søen via parkeringspladsen på Tvorupvej.

Bagsø ligger i den allersydligste del af Tved Plantage, nær nordbredden af Nors Sø. lige ved Isbjerg. Den lille, smukt beliggende sø er et yndet udflugtsmål.

På nordbredden af søen er der i 2004 opført en fiskeplatform, der også kan tilgås med kørestol. Der er mulighed for at fange bl.a. gedde, skalle, suder og aborre. Ved platformen er der bord-bænkesæt, og mellem Bagsø og Nors Sø er der tillige en bålplads.

Der kan parkeres ved p-pladsen ved Isbjerget, hvorfra der er 300 meter til fiskebroen via en grusvej. Der er desuden et handicapegnet toilet ved p-pladsen.