Bygget på alger og mosdyr
Undergrunden i Thy er fuld af spændende historier, og de geologiske forhold har i vid udstrækning stadig betydning for de biologiske forhold i form af plante- og dyreliv.
For mange millioner år siden lå Thy på bunden af havet. Her var der sand og ler, resterne af smuldrende klipper fra de nordiske fjelde, som var ført til havs af store floder. Men her var også tykke lag af kridt, som er dannet af den kalk, som fandtes i havets dyr og planter.
Encellede kalkalger svævede rundt som plankton. De var dækket af bittesmå kalkplader, og når kalkalgerne døde, dalede pladerne ned på havbunden som ultrafin sne. Her blev de presset sammen til kridt. De hårdeste dele af kridtet, som siden skulle blive til nogle af de mest markante bakker i Thy, stammer fra mosdyr, der dannede store rev på bunden af havet.
Den hårde kalk, der også kaldes bryozokalk, ligger tæt på jordoverfladen i en hestesko fra Hanstholm, ind over land til Østerild og Thisted og ud igen ved Klitmøller. I Klitmøller ligger hesteskoen lige under havniveau og danner et kalkrev ved landingspladsen Ørhage, der giver kraftigere og mere regelmæssigt brydende bølger, end man ser ved almindelige bundforhold. Det er en af de væsentligste grunde til, at området her er blevet til surferparadiset Cold Hawaii.
Under kalken ligger den geologiske formation Thistedstrukturen. Det er en saltpude og Danmarks største saltstruktur, der fra 3-4 kilometers dybde presser de yngre kalk- og kridtlag op i en bule. Det betyder, at der sker en landhævning med en helt usædvanlig hast, nemlig op til 2,5 mm om året. Resultatet ses blandt andet i beliggenheden af Nors og Vandet søer. De var havbugter for 6.000 år siden, mens de i dag ligger 13-14 m over havets overflade.
Stenalderhavets skrænter
Stenalderhavets kystklinter er andet meget markant landskabselement i Nationalpark Thy, som viser området historie som hævet havbund og morænelandskab. Stenalderhavets benævnes også Littorinahavet, efter den almindelige havsnegl (Littorina littorea), som ofte findes i aflejringerne.
I Stenalderen (Littorinatiden) lå Thy fire-fem meter lavere end i dag dage, hvorfor store dele af det nuværende Thy var dækket af vand. I Nordthy havde Limfjorden således fri forbindelse til Vesterhavet gennem Vigsø Bugt. Med den frie adgang til Vesterhavet havde bølger og storm kraft nok til at udforme stejle kystklinter i det af istiden efterladte landskab. Navnlig de store øer i nord kom til at stå med stejle klinter, især Hanstholmen, der ved sin beliggenhed var meget udsat. Skrivekridtet og den hårdere bruozokalk har i høj grad været i stand til at modstå havets nedbrydende virkning og har der for spillet en stor rolle i opbygningen af Thy efter stenalderen.
Man kan meget tydeligt se stenalderhavskrænten, der snor sig fra Hanstholm i Nord og ned gennem nationalparken til Lodbjerg i syd.
Lodbjerg Kystklint
Ved Lodbjergs stejle og mørke kystklint, der rejser sig 10 meter høj, kan man bogstaveligt talt læse historien. Nederst består klinten af tykke, mørkbrune lerlag. Overnpå disse ligger ler med flere sten og kalk, der gør det mere gråt. Begge lag er moræneler, der er afsat af gletchere i den sidste og forrige istid. Oven på leret ligger flere generationer af flyvesand, der er dannet efter istiden og markerer de klimatiske skift mellem perioder med og uden sandflugt.
I nyere undersøgelser er de enkelte flyvesandslag på forskellige steder i Lodbjerg Klint dateret. Det viser sig, at området ved Lodbjerg har været hærget af sandflugt i mindst fire perioder siden Istiden. Den første sandflugtsperiode finder sted i den Yngre Stenalder, ca. 2000 år f.kr.
I sandlagene kan man se mørke striber og til tider finde stumper af gammelt træ. Det er fra perioder mellem sandflugtstiderne, hvor landet har været tilgroet og opdyrket.
Mellem det hele og frit fremme på stranden finder man den sorte, fedtede og skinnede glimmerler. Det er 30 millioner år gamle lag, afsat længe før istiderne, som man kan holde i sine hænder. Glimmerleret ligger faktisk i et 8 meter tykt lag under moræneleret, og det er derfor det bryder frem i stranden nedenfor klinten.
(Læs mere om Lodbjerg Kystklint her: GEUS)