Danmarks største vildmark
Nationalpark Thy indeholder en stor del af landets samlede klitareal. Danmarks største vildmark, kalder vi det, og når du bevæger dig rundt i klitlandskabet, kan det da også synes som et kæmpe stræk af ensartet vild natur.
Men klitnaturen er dynamisk og kan indeholde stor variation selv inden for små afstande. Klitvegetationen er påvirket af fysiske forhold, såsom graden af sandtilførsel, kalkindhold, mængden af næringsstoffer, klitskråningernes orientering og afstanden til grundvandspejlet.
Derfor er der også forskel på klitterne og på klittyperne i Nationalpark Thy. Sand blæser ind fra stranden og samler sig i forklitter med sine egne sand- og salttolerante planter. På toppen af forklitterne begynder de hvide klitter, der er karakteriseret ved fortsat sandfygning, og bag dem gror laverne, der har givet navnet til den næringsfattige grå klit. Og bag de grå klitter kommer så den egentlige klithede med dværgbuske og en mosaik af våde og tørre områder.
Fælles for klitnaturens planter er, at de alle er tilpasset de yderst barske levevilkår her længst mod vest, hvor vinden raser, sandet fyger og salt blæser ind. Bliver leveforholdene for gunstige med læ, tilgroning og høj næringsstofstilførelse - som vi ser det inde i landet - udkonkurreres klitnaturens arter, og så uddør den som naturtype.
Den hvide klit
Den hvide klit finder man tættest på stranden, hvor sandet blæser op og ind over land. Det er det blottede sand, der har givet navnet den hvide klit, men selv om området ændrer sig med vejr og vind, er den hvide klit ikke helt så hvid, som den har været, og som vi godt kunne tænke os.
Den er nemlig ved at gro til i de hjemmehørende sandhjælme, som er blevet plantet ud ad flere omgang op gennem historien for at dæmpe sandflugten. I dag er sandflugten for længst stoppet, og de unaturligt mange sandhjælme holder simpelthen i dag for meget på sandet. Den får selskab af den invasive busk rynket rose (også kendt som hybenrose), der spreder sig ekspansivt i den hvide klit og presser hjemmehørende og sjælnde planter som klitrose, strandsnerle og skotsk lostilk.
Tilgroningen har også store konsekvenser for de sommerfugle, edderkopper og andre insekter, der er afhængige af bare sandflader – som det fredede markfirben, der lægger sine æg direkte i det varme sand og lader solen ruge æggene ud.
Manglen på åbent sand er i dag en trussel mod den hvide klits biodiversitet, og Nationalpark Thy gennemfører sammen med Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune flere projekter, hvor der blandt andet bliver ryddet rynket rose for at skab plads til andre planter og få områder med bart sand, der kan sætte gang i dynamikken.
Den grå klit
På læsiden af den hvide klit finder vi den grå klit. Her er jorden fastere, men sur og nærringsfattig. Det er svære vækstbetingelser, men også i den grå klit er der masser af liv. Planter som blåmunke, smalbladet timian, græsarter som sandstar og sandskæg og bregnen engelsød, lever her, sammen med hugormen og sanglærken. Og så er det ikke mindst i den grå klit, at laverne har specialiseret sig i at leve.
Laver er en helt særlig dobbelt-organisme bestående af en svamp i symbiose med alger. Laverne har specialiseret sig i at leve her, hvor der er mindst at leve af. Da jordbunden er sandet og udvasket for næringsstoffer, så søger laverne ikke ned i jorden, ja de har faktisk hverken stængler eller rødder som andre planter. I stedet kan laverne fange luftens næringsstoffer, som algen kan omdanne og optage via fotosyntese. Laver kan sige meget om naturens tilstand: Når der er mange arter af laver i et givent område, indikerer det, at naturen er i en rigtig god tilstand. Forsvinder laverne, kan det til gengæld være tegn på, at der er for meget kvælstof i luften, da laverne er blevet konkurreret ude af andre arter.
I 2016 registrerede en forskergruppe laverne i Nationalpark Thy. De fandt i den forbindelse hele 365 forskellige arter af laver, heraf var 215 ikke tidligere registreret i området og ikke mindre end 140 af arterne var rødlistede! Det vil sige, at de vurderes til at være enten sårbare eller truede i den danske natur. En af arterne troede man sågar, var uddød i Danmark.
Klitheden
Klitheden er en mosaik af tørre områder med store klitformationer domineret af dværgbuskene revling og hedelyng samt afblæsningsflader med midlertidige søer og våde klitlavninger, hvor klokkelyng, mosepors, tranebær og mosebølle dominerer. Men klitlavninger giver også livsrum til nogle af de mest sjældne arter, for eksempel klokkeensian, sommerfugle ensian-blåfugl og de tre arter af den kødædende plante soldug
De største klitheder i nationalparken er Hanstholm Vildtreservat, Vangså Klithede syd for Klitmøller og Ålvand Klithede øst for Vorupør, samt klithederne mellem Stenbjerg og Lodbjerg. Her er der store bestande af krondyr, odder og hugorm, og her yngler en række sjældne fugle som rødrygget tornskade og tinksmed.
Klithederne i Nationalpark Thy er blandt de fineste i verden, og de kan kun overleve, hvis landskabet vågner lidt op. De sjældne og særlige dyr og planter kræver plads, så populationerne kan blande sig med hinanden, og forandring skabt af vind, sand og vand. Derfor samarbejder Nationalpark Thy med Naturstyrelsen Thy, Thisted Kommune og private lodsejere for at genskabe og vedligeholde den nødvendige dynamik i klithederne med bare, tørre sandflader, fugtige klitlavninger og naturlige vandstande. Til gavn for biodiversiteten.