Vorup - sammenhæng og dynamik

15. Juni Fonden har for første gang købt deres eget naturareal, midt i Nationalpark Thy. Her vil nationalparken gennemføre naturgenopretning for at skabe mere sammenhæng i naturen og bedre vilkår for biodiversiteten

15. Juni Fonden har erhvervet et klithedeareal, hvor af dele i årtier har været dyrket som landbrugsjord. Sammen med fonden vil Nationalpark Thy i de kommende år styrke biodiversiteten og landskabsværdierne på arealet, der er et vigtigt område for sammenhængen i naturen, med Ålvand Klithede på den ene side, Førby Sø på den anden side og nabo til projektarealet Udmark.

Projektet indgår i naturalliancen, hvor 8 private og offentlige parter er gået sammen om at udvikle biodiversiteten og sammenhængen i Thy og Han Herreds natur.

FAKTA OM PROJEKT

Periode: 2025 – 

Areal på projektområde: 7,7 ha.

Areal på hegning: udestår

Lodsejer: 15. Juni Fonden

Projektansvarlig: 15. Juni Fonden og Nationalpark Thy

Unik alliance for naturen

Projektområde Vorup er en del af samarbejdet mellem Danmarks fire store naturfonde, Thisted Kommune, Jammerbugt Kommune, Naturstyrelsen og Nationalpark Thy for at sikre naturen bedre vilkår i Thy og Han Herred.

Parterne arbejder for at sammenkæde og udvide eksisterende naturarealer og føje nye til, så der skabes stor sammenhængende natur. i et område fra Agger i syd til Slettestrand i nord.

Parterne vil desuden arbejde for at genskabe naturlige vandmiljøer og styrke levevilkårene for sjældne dyr og planter. Samtidig kan samarbejdet supplere indsatsen i den grønne trepart ved at forbedre områdets vandkvalitet ved at mindske udledningen af kvælstof til Limfjorden.

Parterne skrev under på et forståelsespapir den 2. juni 2025, netop på projektarealet Vorup.