SUPERB - Internationalt projekt for skovgenopretning

Det overordnede mål for SUPERB er at genoprette tusindvis af hektar skovlandskab i hele Europa. Projektet samler praktisk forvaltning og teoretisk viden og omsætter det til handling i projektområderne, for herigennem at skabe modeller for - og værktøjer til - fremtidsorienteret skovgenopretning i forskellige skalaer.

For projektet i Thy er delmålet at udnytte eksisterende forskning og praksis i omlægningen af en tidligere driftet plantage til et varieret og artsrigt skovlandskab.

Naturstyrelsen Thy ønsker som projektleder at inddrage lokalsamfundet i genopretningsprojektet og tilgodese den nu- og fremtidige rekreative brug af området.

Projektet kobler praksis og forskning. 

Baseret på eksisterende forskning og forvaltningspraksis afsøger projektet nye måder at foretage genopretning af økosystemers naturlige funktioner. Det sker ved at inddele forsøgsområdet i mindre felter, hvor forskellige 'værktøjer' i form af forvaltningstiltag gennemføres (se nedenfor).

Samtidig fokuseres der på nye måder at organisere, gennemføre og finansiere disse forvaltningsaktiviteter fremadrettet. 

Det praktiske arbejde i projektområdet er indledt primo 2024. I første omgang med at rydde noget af den mørke skov, der primært består af sitkagran, så der kommer lys og åbne pladser i skovområdet. 

Samtidig skabes en korridor fra Klitvand i nord til Vangså Klitheden i syd, til gavn for biodiversiteten og eksempelvis insekters mulighed for flytte sig mellem populationer. 

Næste fase indebærer bla. lukning af dræn. 

SUPERB startede i december 2021 med en projektperiode på 4 år, men projektområdet ved Nystrup forvaltes 'open ended', hvilket vil sige, at området forsat vil udvikle sig og blive moniteret fremadrettet. 

En varieret bevoksning er afgørende for biodiversiteten og hjælper med at skabe en robust og klimasikret skov. Derfor rydes udvalgte områder, der hidtil har været monokulturer af sitakgran og contortafyr, plantet som plantagedrift.

Begge arter er invasive og har en ringe grad af biodiversitet knyttet til sig. Det er hurtigtvoksende træer, der er plantet tæt for at begræns væksten af sidegrene. Som resultat slipper der i sitkabeplantningerne nærmest intet sollys ned til skovbunden, hvilket skaber mørke, tætte og livløse skove.

Projektområdet har i forvejen et højt antal træ- og plantearter, der er knyttet til åbne, gamle nåleskovstyper, og disse trives ikke i den mørke enkeltartsbevoksning, der findes i de nuværende produktionsplantager

Hvor der ryddes, genplantes med hjemmehørende arter af både løv- og nåletræer, hvilket skaber en lysere og mere åben skovtype. Med lysninger, udplantning af buske og træer, der vokser i forskellige tempi, skabes et skovlandskab i flere højder. 

Åbne skovbryn skaber naturlige og varierede overgange til klitheden, og udgør i sig selv en vigtig habitat for mange arter.

De blomstrende arter vil støtte sårbare fugle- og flagermusarter i området, som natravn, løvsanger, dværg- og damflagermus ved at understøtte mangfoldigheden af ​​blomster og dermed insekter.

Den nuværende plantage i Nystrup er - som de fleste produktionsplantager - drænet for naturlige vandstande med drængrøfter. Det optimerer nåletræsproduktionen, men begrænser udbredelsen af arter knyttet til vand og fugtig jordbund. 

Fremadrettet vil områdets primære dræningsgrøft blive afspærret flere steder, hvilket vil skabe mere overfladevand i terrænet. Lukningen af ​​grøfter vil hjælpe til at etablere fugtige lysåbne levesteder sammen med fugtige skovsumphabitater. 

Med naturlige hydrologiske forhold i skovlandskabet vil projektet forbedre variationen af ​​levesteder og specifikt forbedre antallet af levesteder for vandafhængige arter af insekter, planter og padder. 

Vandoverfladerne vil også kunne holde områdets korridor lysåben og skabe naturligt døende træer, som over tid vil øge mængden af ​​dødt ved i skoven.

Ved at genoprette hydrologien, vil området i højere grad holde på CO2, som ellers ville blive frigivet til atmosfæren, 

Der etableres en korridor i hele skoven, for at forbinde flere lysåbne områder og øge spredningspotentialet for arter knyttet til skovbryn og lysåbne naturtyper.

Korridoren vil forbinde klithedelandskabet syd og nord for skoven, arealerne i den nærliggende golfklub, en eng og et område nyryddet af Natonalpark Thy.

Korridoren bliver cirka 100 meter bred med en mosaik af 100 % lyse åbne arealer og arealer med trækronedække mellem 20-40 %. Invasive træarter vil blive helt fjernet, og andre træarter vil blive tyndet ud.

I hele korridoren lukkes grøfter, hvilket bidrager til at holde korridoren åben og skabe fugtige områder, som den tidligere skov ikke rummede. Korridoren vil derfor skabe nye habitater og etablere sammenhæng mellem klithedeområderne.

Over tid bidrager korridoren til en mosaik af meget lyse åbne naturtyper og mere tilgroede levesteder, der bidrager til skovens variation og biodiversitet.

I en mindre del af projektområdet vil skovbunden blive afbrændt. I arealet er der i 1970erne blevet udplantet skovfyr, som er en hjemmehørende træart, vi gerne vil have i skovlandskabet.

Men på grund af manglende fugt og forstyrrelser i bunddækket har skovfyrens stiklinger svært ved at overleve.

Ved at afbrænde skovbunden skabes et nyt, frugtbart miljø, der skal sikre skovfyrens naturlige regeneration.

Danske plantager mangler generelt skovlysninger, men projektområdet  i Nystrup Plantage rummer faktisk flere åbne arealer, der tidligere var landbrugsjord. 

Da jorden her har været dyrket er nærringsindholdet højt, og artsrigdommen på arealet lavt på grund af udplantet lucerne. 

I et af disse områder skrælles det øverste jordlag af med bulldozer. Ved at skrælle mulden af fritlægges den meget kalkholdige jord, som området er rig på, og som favoriserer nogle af dets særegne - og i dag fåtallige - blomstrende planter.

Den overskydende jord bliver brugt til at modellere landskabet med bakker og lavninger, der giver et varieret område med lys og skygge, læsider og fugtige områder - til gavn for plante- og biodiversiteten.