Rydning af Contortafyr
I Lyngby er der i samarbejde med en lokal lodsejer, blevet ryddet contortafyr og glansbladet hæg – både på lodsejerens egen jord og på A.P. Møllers tilstødende arealer. Målet er at fjerne invasive træarter, bevare den lysåbne hede og samtidig støtte de lodsejere, der gerne vil passe på naturen, på egne arealer.
Contortafyr
Contortafyr (Pinus contorta) blev indført til Danmark i slutningen af 1800-tallet fra det vestlige Nordamerika, og bliver især brugt til tilplantning af heder og klitter. Arten er i dag udbredt i mange klit- og hedeplantager, især i Vest- og Nordjylland, og ses også i sommerhusområder og kystnære plantager.
Træet kan i Danmark blive omkring 20–25 meter højt og kendes bl.a. på de let snoede, stedsegrønne nåle, der sidder parvis på skuddene. Contortafyr er ekstremt robust: den tåler kraftig vind, salt fra havet og hård frost, og den bruges derfor traditionelt på udsatte kyster og magre arealer, hvor andre træarter har svært ved at klare sig.
Arten sætter mange kogler med frø, og i dele af dens naturlige udbredelse er koglerne såkaldt serotine – de kan forblive lukkede i årevis og først åbne sig ved høj varme, f.eks. under skovbrand, hvilket giver en meget kraftig foryngelse efter forstyrrelse.
I Danmark er contortafyr i dag vurderet som en invasiv art med høj påvirkning, fordi den let forvilder sig ud af plantagerne og ind i naturtyper som heder og klitter, hvor den ikke oprindeligt hører hjemme. Samtidig er der blevet mere tilbageholdenhed med at plante den i produktionsskov på grund af problemer med stormfasthed, dårlig stammeform og risikoen for spredning til nærliggende naturarealer.
