SkovfyrPinus sylvestris Skovfyr er den eneste hjemmehørende fyreart vi har i Danmark. Skovfyr er let genkendelig fra de andre fyretræsarter med dens røde bark, blålige nåle og kogler med stilk. Højde: Kan blive op til 25-30 m høj, men på eksponerede arealer, nærmere 12-17 meter høj. |
|
Havtorn
Havtorn genkendes let på sine karakteristiske grågrønne blade og orange små bær. Havtornens bær er desuden meget rig på C-vitamin. Højde: Havtorn bliver lige fra 1,5 -6 meter høj i en meget tæt tornet krone. |
|
Klit-RoseRosa spinosissma Klitrosen klarer sig rigtig godt ude på de barske og forblæste klitter. Klitrosen er meget let genkendelig på sine karakteristiske sorte hyben og hvidgullige blomster.
|
|
Dunet og Glat Hunde-Rose Hunderosen er den mest almindelige af de hjemmehørende, vildtvoksende roser. Hunderosen er den af hybenroserne, der oftest dyrkes og høstes til kommercielt brug. Vækst: 20-40cm om året, langsommere på eksponerede arealer. Højde: kan blive op til 3-4 m høj, men i Thy ofte kun 1,5-3 m høj. |
|
Almindelig Æble-RoseRosa rubiginosa
Æblerosen kendes ved den milde duft af æbler der opstår, når man gnider bladene mellem fingerne eller efter det har regnet. Den danner blomster og frugter til fugle, vildt og bestøverer. |
|
Almindelig EneJuniperus communis
Enebærbuskens bær har en behagelig duft, som man også kender fra gin, hvor de er en helt essentiel ingrediens. Ene har sin plade på de sandede, nærringsfattige hede arealer og lysåbne overdrev. Ene er en langsomt voksende men meget hårdfør plante. I Sveriges fjelde er der fundet eksemplarer på over 840 år gamle. Vækst: 5-10cm om året. Højde: Kan blive op til 8 m høj, men på et eksponeret areal 1-3 m høj. Her vil den danne en lavere mere buskagtig krone. |
|
Engriflet Hvidtjørn
Denne art af hvidtjørn anses også for at være meget hårdfør overfor vind og salteksponering. Den danner blomster og frugter til fugle, vildt og bestøverer. Vækst: Ca. 30-50 cm om året, under gunstige forhold, langsommere på eksponerede arealer. |
GråpilSalix cinerea Gråpil er den man ofte ser på de vådere områder, hvor den hurtigt kan danne et tæt krat. Den ses ofte i grøfter sammen med Sejlepil eller Rød-el. Vækst: Ca. 20-40 cm om året, langsommere på eksponerede arealer. |
SeljepilSalix caprea Seljepil er den største af de hjemmehørende pilarter og kan blive til et lille træ. Vækst: ca. 30-40 cm om året, langsommere på eksponerede arealer. |
|
Seljerøn
|
Almindelig Røn
Rønnetræet er let genkendeligt på sine iøjnefaldende røde bær og rige blomstring. Den danner blomster og frugter til fugle, vildt og bestøverer. Alm Røn skal helst stå i fuld sol, ikke for vådt og ikke i fuld blæst, derfor fungere den bedst i sammenplantning. Vækst: Ca. 30-40 cm om året, under gunstige forhold, langsommere i Thy. |
Stilk-/VinteregQuercus petraea/rubur Egetræet har haft en vigtig rolle for mennesker i mange hundrede år. Møbler, Skibs- og husbyggeri, samt i sagn og tro. Stilkeg(rubur): Stilkegen genkendes let på den lange frugtstilk som agernet sidder på, deraf navnet.
Højde: Kan blive op til 28-32m høj, men på eksponerede arealer nærmere 6-12 m. |
|
Dun-/VortebirkBetula pubesens/pendula Birketræet er en hurtigt voksende lyskrævende art, der står godt i vådere områder. Højde:23-30 m høj, men på eksponerede arealer end del mindre. |
Rød-el Alnus glutinosa Rød-el er en af de få træer i Danmark der kan vokse på næsten helt vanddækkede områder. Man ser dem ofte langs vandløb, grøfter og i moser.
| |
SlåenPrunus spinosa Slåen er en lille busk med tætte, stive grene og bliver ikke ret høj eller dominerende, men er god som kratplante. Slåen er en ekstremt lyskrævende art og egner sig ikke i skygge, derudover er den meget vindstærk og salttålende. Ses derfor ofte på skrænter eller overdrev. Den danner blomster og frugter til fugle, vildt og bestøverer.
Vækst: Ca. 20-40cm om året, under gunstige forhold, langsommere på eksponerede arealer, men robust.
|
Alminlig HyldSorbus nigra Almindelig hyld har med sine helsebringende bær, fulgt med husstandene og folketroen gennem mange år. Hyld har brug for middel-fugtig jord og vokser bedst i lidt læ, men kan godt tåle eksponering overfor vind og salt. Den danner blomster og frugter til fugle, vildt og bestøverer. Vækst: 30-50cm om året, under gunstige forhold, langsommere på eksponerede arealer. |
|
