Kendetegn
Tranen er Europas højeste fugl med en højde på 100-120 cm og et vingefang på 180-220 cm. I flugten holder den halsen strakt og de lange tynde ben bagud. Fjerdragten er grålig. Den forreste del af halsen er sort, mens en hvid stribe går fra øjnene ned bag på halsen. Issen har en rød plet, som er mest tydelig, når tranen er ophidset, truende eller i parringsspil. Næbbet er lige og dolkformet. De inderste svingfjer er forlængede og danner en strudseagtig hale. I flugten er vingerne brede med tydelige sorte fingre.
Tranens trompeteren er meget kraftig og kan høres op til fem kilometer væk. Okay, så skal det også være en stille dag...
Forveksling
Tranen kan i flugten forveksles med andre store fugle som storke og fiskehejre. Storke har en kortere hals, kortere ben og et større hoved. Fiskehejren flyver langsomt med et knæk på halsen, og vingerne har ikke synlige fingre.
Føde og levevis
Tranen lever mest af planteføde, men tager også mindre dyr og insekter.
Tranen ankommer til ynglepladserne i Thy i foråret. I milde vintre kan man dog også opleve traner, der bliver her i vintermånederne. Især i april kan man på stille aftener og morgener høre de etablerede par trompetere ivrigt, eller se deres karakteristiske parringsspil kaldet tranedansen, hvor fuglene paraderer med hurtige, stive skridt. Indimellem bukker de sig sirligt mod hinanden og springer op med udbredte vinger. Tranerne er monogame og sammen med deres mage hele livet, men de byder stadig hinanden op til dans, når parringssæsonen kommer.
Tranerne yngler første gang i en alder af 4-6 år. Reden anlægges på et utilgængeligt sted, hvor tranen normalt lægger to æg. Det er mest hunnen, der ruger, mens hannens holder vagt for ræve og andre rovdyr. Æggene ruges i mellem 29 og 31 dage. Traneungerne er fra begyndelsen rødlige, ja nærmest pink-farvede. Efter et par døgn i reden følger tranekyllingerne forældrene rundt i terrænet, og herefter bruger de kun reden som overnatningsplads. Tranerne kan forlade deres reder, hvis de bliver forstyrret flere gange, så respekter fuglebeskyttelsesområderne og yngletiden.
Tranen er med sine lyse, grå farver forholdsvis let at få øje på i det åbne klitterræn. Alligevel kan et tranepar nærmest gøre sig usynlige i yngletiden, når det går rundt med nyudrugede unger. Så snart de fornemmer mennesker i området, er de som sunket i jorden.
Tranekyllinger er effektive svømmere. De flyder ovenpå som en prop og kommer hurtigt frem gennem vandet. Det har de gavn af, når de følger forældreparret rundt i det våde terræn. De voksne traner fodrer ungerne med proteinrig kost. Småfisk, padder, insekter og andre smådyr samt i mindre grad plantemateriale. En nyklækket tranekylling vejer mellem 120 og 150 gram, men i løbet af 10 uger når den op på fire kilogram. Ungerne er flyvefærdige, når de er 65-70 dage gamle.
Traner i Nationalpark Thy
Tranen er ødemarkens fugl i Nordeuropa. Flugtafstanden er stor. Kommer man meget tættere på end 1000 meter i yngleområdet, så flyver de. Nationalpark Thy er et af de steder i Danmark, hvor tranerne har bedst mulighed for at etablere sig og udvikle bestanden i fred og ro.
Indtil tidligt i 1800-tallet har tranen formentlig ynglet i mange jyske hede- og moseområder, hvilket mange stednavne vidner om. Men i 100 år var tranen næsten forsvundet fra Danmark. I 1970’erne talte man to ynglende par i landet, hvoraf det ene netop holdt til i Hanstholm Vildtreservat, som i dag udgør den nordlige del af Nationalpark Thy. Først fra 1997 begyndte tranerne også at yngle på klithederne uden for Hanstholm Vildtreservat.
Siden er det heldigvis gået fremad. I disse år tæller den danske bestand 600-800 ynglepar, og ikke mindst i Nationalpark Thy ser man en stor vækst af ynglende traner, med op mod 100 par.
Det er der flere årsager til, men en af de vigtigste er, at der er kommet bedre beskyttelse af tranens ynglepladser. Nationalpark Thy har gennem flere år specifikt arbejdet med at skabe flere naturlige vådområder, blandt ved at nedlægge drængrøfter i naturen. Det er guf for tranerne, der kræver vanddækkede arealer til redeplaceringen, og som samtidig kan færdes uforstyrret i nationalparkens store fuglebeskyttelsesområder.
Tranen er nemlig en sky fugl, i særdeleshed når den yngler, og derfor holder Europas højeste fugl da også lav profil, mens parrene passer på deres reder. Kommer man meget tættere på end 1000 meter i yngleområdet, risikerer man, at fuglene flyver fra reden. Så hjælp tranerne ved at nyde dem på lang afstand, gerne med kikkert.
Se og hør traner i Nationalpark Thy
Der er gode chancer for at høre og se traner i nationalparken, især i det tidlige forår. Men hvor, er ikke helt så enkelt at sige.
Går du tur på klithederne vil du ofte kunne se - og i hvert fald høre dem - i luften. De lander gerne ved de små søer på klitheden ved skumringstid.
Når trækkene kommer om foråret, kan man se tranerne fouragere på markerne lige uden for klithedeområderne. Omkring Svankær plejer at være et godt bud og ligeledes rundt om Ålvand Klithede.
Når først de har fordelt sig parvis, og yngelsæsonen indledes, bliver de mere sky. Så skal de have ro. Men på afstand kan man stadig iagttage dem, også - hvis man er heldig - når kyllingerne dukker frem. De er i de våde områder på alle klithederne. Men igen: hold god afstand, bliv på stierne og lad være med at forstyrre. Tranerne er konstant på vagt, når de har æg og unger, og bliver de for stressede, kan ynglen slå fejl.
Når efteråret sætter ind, samles tranerne i store flokke til trækket sydpå. Her kan man være heldig at se dem i stort antal, fx på markerne lige øst for Tvorup Klitplantage.