Klithedens kæmpe
Krondyr er Danmarks største vildtlevende dyr på land. Krondyret kan skelnes fra andet hjortevildt på dens størrelse, på bagpartiet (spejlet) samt for kronhjortens (hannens) vedkommende på det karakteristiske, store gevir.
Halen er gulbrun og partiet omkring spejlet er lyst rødgult. Kropslængden for en voksen hjort er godt to meter og lidt mindre for en voksen hind (hun). Skulderhøjden er 120-150 cm. Vægten varierer meget efter dyrets køn, alder og næringsforhold. Hinder vejer mellem 80 og 120 kg, mens hjortene kan veje 140-180 kg. Til sammenligning vejer et rådyr 20-25 kg.
Klovaftrykkene varierer i størrelse fra cirka otte cm i længden og godt seks cm i bredden hos en voksen hjort til godt seks cm i længden og fire cm i bredden hos en voksen hind. Ekskrementerne er mørkebrune og omkring to cm lange og 1,5 cm tykke. I sommerperioden kan ekskrementerne klæbe og flyde sammen som en lille kokasse.
Hjortekalven udvikler sit første gevir, når den er en omkring 10 måneder gammel. Det består som regel af to ugrenede spidser (spidshjort), der bæres til dyret i maj er knap to år gammelt. Herefter dannes et nyt gevir med 2-4 sprosser på hver stang (stanghjort), som er færdigdannet i oktober. Hos ældre hjorte stiger antallet af sprosser, ved at hver stang deler sig kroneformet i spidsen.
Ældre hjorte kaster årligt geviret i februar-marts og det nye er færdigudviklet og fejet for hud og hårrester i juli måned.
Se og hør krondyr i Nationalpark Thy i brunstperioden fra slut august til tidlig oktober
- Fra Hanstholmskrænten ved Brunbjerg eller Hanstholm Fyr har du godt overblik over vildtreservatet og kan med lidt held både høre og se krondyrene vise sig frem.
- Ved Sårup i den nordlige del af Tved Plantage er der både platform og fugletårn, hvor der også er rigtig god udsigt over reservatet.
- Fra den lille p-plads ved Tvorup Hul kan du også være heldig at komme tæt på krondyrene.
- Ved Ålvand Klithede kan du helt sikkert høre dem.
Det er bedst at opleve krondyrene omkring solopgang og solnedgang.
- Husk at holde dig på god afstand af dyrene og respekter, at de skal have masser af plads.
- Bliv på veje og stier, hvor hjortene er vant til, at der er færdsel. Gå ikke efter lyden i tætte bevoksninger. Det er meget svært at se dyr her, men let at forstyrre dem.
- Hold hunden i kort snor.
- Og husk at der er færdsel forbudt året rundt i den østlige del af Hanstholm Vildtreservat. Og i resten af reservatet (minus stykket ved Batteri 1 og vest for Kystvejen) i fuglenes yngletid fra 1. april til 15. juli.
Når Thys flotte fyre viser sig frem
På en stille aften i september kan man høre det flere kilometer væk. Brølet. Eller brølene, for der er mange af dem. Det er som et helt orkester af dybe toner, der løber hen over klitheden og konkurrerer i styrke og intensitet. Det er fascinerende og en lille smule faretruende – og det er lige præcis meningen.
Det er nemlig ikke det rene pjat, når brunstsæsonen er i gang for Danmarks største landlevende pattedyr. Kronhjorten brøler så højt og kraftfuldt, som han kan for at tiltrække hinderne. Og for at jage rivalerne væk. De største og stærkeste hjorte brøler højst, dybest og længst.
Ind i mellem kan man også høre den karakteristiske lyd af gevirer, der tørner mod hinanden, hvis kronhjortene ligefrem skal kæmpe om de skønne damer. Men det er nu ikke så tit, det kommer så vidt. Ofte er det nok at puste sig op, vise sit store gevir og brøle sin styrke ud.
Brunstperioden er den eneste gang om året hinder og hjorte, er samlet. Og den ene gang den ellers så sky kronhjort stiller sig op på klit- og bakketoppe og brøler, så alle kan se ham. Også os mennesker. Man skal færdes roligt og holde god afstand, men med en ganske almindelig kikkert, kan man blive vidne til et fantastisk skuespil. Og høre det kan man i hvert fald!
Næsten udryddet
Sådan har det ikke altid været. I 1799 befalede Kong Christian VII nemlig, at alle fritlevende krondyr og dådyr i Danmark skulle udryddes. De var til gene for landbruget, og den smule vildt, hoffet selv gerne ville skyde, kunne de få fra Dyrehaven i Klampenborg.
I 1874 blev det sidste krondyr nord for Limfjorden nedlagt, og i de næste 100 år hørtes der ingen krondyrbrøl i Thy. Efterhånden, i en blanding af uheld og civil ulydighed, undslap enkelte dyr dog fra hjortefarme og private godser, og i 1986 var der bestande nok til, at man gradvis atter kunne åbne for jagt på de imposante dyr.
I dag er der mere end 1700 krondyr i Nationalpark Thy. De fleste i nationalparkens nordligste del, hvor de nyder godt af de øde områder i vildreservatet.
Naturens naturpleje
Uden for brunstperioden holder hinderne og kalvene sammen i flokke, kaldet rudler, ledet af en erfaren førerhind, mens hjortene har deres egne mindre grupper uden egentligt fører.
Om dagen skjuler de sig gerne i skove og krat, hvor de ligger og tygger drøv, mens de om natten er ganske aktive, når de bevæger sig ud for at æde. Her tilbagelægger de gerne 7-10 km per nat for at finde føde.
Det er selvsagt ikke alle landmænd, der er glade for at få besøg af krondyrene, som æder både vinterafgrøder og kartofler. Men heldigvis finder krondyrene deres primære føde på klithederne, og således er krondyrene selv med til at skabe naturpleje i nationalparken. De laver plads til klithedelandskabets små plantearter ved at spise græsser som fløjlsgræs og bølget bunke og i vinterhalvåret hjælper de med at holde hedelyngen frisk og ung.
Samtidig skaber de variation i landskabet. Førerhinden leder f.eks. gerne sin rudel op på forhøjninger i landskabet for at få overblik, hvilket slider vegetationen lige der. De laver veksler (stier), skraber i jorden og efterlader ekskrementer på deres vej - til stor glæde for fx skarnbasser, som igen er føde for andre dyr.
I sommermånederne sandbader dyrene i gryder i klitterne, hvilket skaber større områder med sand til glæde for insekter, krybdyr og fugle. Og til sidst dør de. Der er mangel på kadavere fra store dyr i naturen, men i den for offentligheden lukkede del af vildreservatet kan døde krondyr få lov at blive liggende, til stor glæde for fugle, dyr og insekter.
En hård omgang
I brunsten har hjortene travlt med at rulle sig i sølehuller. De vælter sig i en blanding af urin, sæd og mudder for at lugte rigtig lækkert, hvorefter de brøler og viser sig frem. Det er ligesom at være på Roskilde Festival. Og mindst lige så hårdt.
For det kræver sin hjort at samle og holde styr på det størst mulige harem, holde rivalerne væk, og være klar når den rette tid indtræffer. Hver hind er nemlig kun i brunst et enkelt døgn. Så gælder det for hjorten om at parre hende så mange gange som muligt på det ene døgn. Inden næste hind kommer i brunst.
Det tager på kræfterne. En kronhjort kan i brunstperioden tabe sig 20 kg. Så skænk ham lige en venlig tanke, næste gang du hører et brøl i natten.