En tur på klitheden
På klithederne vokser der krybende pil og hedelyng foruden revling, tranebær og mosebølle, men også pors, klokkelyng, håret høgeurt og arter af soldug. På de yderste klitter vokser den hårdføre hjelme, der med sit vældige rodnet og sin vokseevne er særdeles god til at sikre og binde klitterne.
Nord for Lodbjerg Fyr ligger to smukke grupper med i alt ni gravhøje. Pollenanalyser fra udgravninger viser, at her i stenalderen var skov med blandt andet lind, eg og avnbøg. Senere optræder der mere og mere pollen af lyng, hvilket fortæller, at de første bønder i området har ryddet skoven for at dyrke jorden, og efter en kort dyrkningsperiode har lyngen så taget over.
Klitplantager
Lodbjerg Plantage er påbegyndt i 1923 og er dermed en relativt ung plantage. Den er anlagt på et tidspunkt, hvor dæmpning af sandet ikke længere havde første prioritet, og derfor er der her fra starten taget flere naturmæssige hensyn end i de fleste klitplantager. Således er der ganske store arealer, der ikke er tilplantet, men ligger hen som hede, overdrev, slette og ager. Sammen med skoven giver det området en stor variation til gavn for flora, insekter, fauna og mennesker. Omkring en kilometer nordvest for Lodbjerg Fyr har vinden kombineret med menneskelig færdsel slået et vældigt hul i havklittens vegetation, og sandet vandrer herfra som en mile ind over klitheden. Andre steder ved kysten er der op til 30 meter høje klitter.
Kystskrænten
Selve kystklinten er op til 10 meter høj og består af moræneler og glimmerler, der stikker ud fra klitten og af den grund kaldes »sorte næser«. Glimmerleret, som ligger nederst, er en marin aflejring, og her kan man finde fossiler af snegle og muslinger. Lernæserne er overlejret af flyvesand, og mellem ler og sand findes tørvelag, der stammer fra oldtidens moser, og kulturlag fra ældre bebyggelse. Kysten nedbrydes til stadighed, og det sker, at der dukker oldsager frem af klinten.
Læs mere i Naturstyrelsens naturguide