Ved Renden
Stednavnet Bøgsted Rende betyder »Byggestedet ved Renden« og har intet med bøgetræer at gøre. I 1600- og 1700-tallet var der en vandmølle ved bækken, som løber ud i havet. Det er formentlig sandflugten, der ødelagde muligheden for at drive vandmølle på stedet. Sandet fyldte nemlig vandløbene, så der ikke længere var det pres på vandet, der skulle til for at drive en mølle. Hvornår den blev opgivet, vides ikke med sikkerhed, men fra starten af 1900-tallet blev Bøgsted Rende atter et knudepunkt i det lokale landskab, nu som udflugtsmål for egnens første naturturister, der nød renden ved havet og den plantage, der var ved at vokse op på det tidspunkt. Der kom sågar et konditori ved vejen ned til Bøgsted Rende (det kan du læse om her: traktørstedet)
De ældste nulevende træer i området er plantet sidst i 1800-tallet. Længst mod vest er der bjergfyr og mandshøje egekrat, hvor man skal bukke sig ned for at plukke agern! Længere inde langs renden finder man ædelgraner og østrigske fyr af anselig tykkelse. Her er det tydeligt, at rødderne har fat i den gode lerjord dybt under sandet.
Sømærket
En sti fører op til båken, et højt sømærke, som hæver sig højt over bevoksningen. Den rødmalede båke, der er bygget af kraftige jerndragere og tømmer, har timeglasformet top. Den blev bygget i 1884-85 og fungerede som pejlemærke for de søfarende. Båkerne langs den jyske vestkyst blev udformet med individuelle former, så man kunne identificere dem i forhold til søkortet, hvor båkerne var tegnet ind. Derudfra kunne man bestemme sin position, men det kunne naturligvis kun foregå i dagslys. Den nye teknologi har gjort båkerne overflødige, men de er fredede og står som store skulpturer i klitlandskabet.
Hvorfor er vandet brunt?
Vandet i Bøgsted Rende er gulligt eller brunligt og kan nogle gange være næsten rødt. Farven skyldes jern, der er iltet, næsten som rust. Noget af det er opløst i vandet, noget lægger sig som okker på sten og sand og på planter.
Jernet stammer fra mineralet pyrit, som findes naturligt i vandmættede, iltfattige jorder. Hvis vandstanden i jorden sænkes, trænger ilt ned til pyritten, og jernet frigives, hvorefter det udskilles i vandløbet som okker.
Det store koncentrat af okker i Bøgsted Rende skyldes, at dræningskanaler og grøfter har sænket vandstanden i jorder, der plejede at være vandmættede. Dræningen var nødvendig for anlæggelsen af de nye plantager, da langt de fleste træer ikke tåler at stå alt for fugtigt.
Okker er ikke giftigt, men det ødelægger livsbetingelserne for fisk og smådyr. Det kan dække de vandlevende dyrs gæller. og tætte lag af okker kan desuden hindre frisk og iltholdigt vand i at trænge ned mellem stenene, hvor mange af åens smådyr holder til, og hvor fx ørreder ville gyde deres æg. Der er således ingen fisk i renden.
Da Bøgsted Rende var et yndet udflugtsmål for godt 100 år siden, var okker ikke et problem, og forhåbentligt forsvinder det igen. Nationalpark Thy arbejder for at skabe økosystemer med naturlig vandbalance, blandt andet ved at lukke dræn og afvandingsgrøfter. Men det er en lang proces, og der vil formentligt gå mange år endnu, før okker ikke udvaskes i Bøgsted Rende.
Google Maps
Find Bøgsted Rende