Klitplantagens træer
Klitplantagerne blev i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet plantet til med træer, som kunne leve i sandet, blæsten og den salte luft. Det var typisk sitkagran, contortafyr, østrigsk fyr, skovfyr og bjergfyr. For Stenbjerg Klitplantages vedkommende var det hovedsageligt med bjergfyr, både den flerstammede og den enstammede fyr, som også kaldes fransk fyr, og med sitkagran. Gennem en årrække har Naturstyrelsen arbejdet på at forynge en del arealer med løvtræ, især med eg, som giver et godt grundlag for naturnær skovdrift. Skovrejsningen ved Faddersbøl fra først i 1990’erne, som du kan finde, hvis du går tur fra Tyskebakken, er opbygget med blomstrende skovbryn og har langt flere løvtræer end de gamle klitplantager.
Indførte træer
Plantagernes indførte træer er invasive. De spreder sig hurtigt og breder sig uforstyrret, fordi de ikke har mange naturlige fjender, fx hjortevildt, der æder de unge skud. De har heller ikke mange venner. Hvor der er mere end 1000 forskellige arter, der er knyttet til egetræer, så er der ganske få arter knyttet til de invasive træer. De blev valgt til klitplantagerne, fordi de vokser hurtigt og er hårdføre, så i dag er eksempelvis sitka-klyngerne tætte mørke skove, stort set uden liv i skovbunden.
Bjergfyr og contortafyr (der også kaldes klitfyr) ligner hinanden meget. Men bjergfyren er mere busket, hvor contortafyren har en ret stamme. Dens kogler er tornede i modsætning til bjergfyrens. Sitkagran kan ligne rødgran, men rør ved, så er du ikke i tvivl. Sitkas nåle er nemlig meget stikkende. Med alderen bliver den stamme grålig. Contortafyr kan blive 20 meter høj. Sitka endnu højere, selv om den sjældent når de højder i Thy.
Hjemmehørende træer
Fra 2005 er der indført ’naturnær skovdrift’ i alle statens skove. Det betyder kort sagt, at hvor Naturstyrelsen før dyrkede skovene med ønske om at optimere driften, så søger man nu at have en skov, hvor forskellige træarter i flere aldre og størrelser står sammen, og hvor skoven i størst mulig udstrækning forynger sig selv.
Gamle og døde træer får lov at blive stående. Det er vigtigt for den naturlige foryngelse af skoven og for biodiversiteten, og det giver et vedvarende skovdække og dermed et mere stabilt skovklima. Planerne er, at den biologiske mangfoldighed fremover skal øges væsentligt, fx ved at bevare flere gamle træer, indplante flere hjemmehørende træ- og buskarter, lukke yderligere drængrøfter og ophøre med jordbearbejdning i udvalgte plantageområder.
Hjemmehørende træer, der plantes ud er primært eg. Dels fordi den er mere robust end bøgen, og dels fordi den har så vigtig en rolle i skovenens økosystem. Skovfyr plantes også ud i stedet for bjergfyr og contorta. Det er et af vores ældste hjemmehørende træer. Det regnes ikke som et givtigt produktionstræ, men for naturen er det til gengæld et godt og meget nøjsomt træ. Du kan kende træet på dets rødbrune stamme – hvis det er et ældre træ - og på nålene, der sidder sammen to og to, og i modsætning til bjergfyren har et blåligt skær.
Også birk og asp plantes ud, hvor Naturstyrelsen erstatter invasive træer, samt fx hvidtjørn og en række buske, hvor man ønsker at lave skovbryn og varierede overgange mellem skov og klithede.
Planter og svampe
I Stenbjerg Klitplantage finder du både en del planter fra den oprindelige klithede, og arter som kendes fra den nordiske nåleskov. Du kan finde dværgsiv, tusindfrø, fin bunke, alm. ulvefod, liden ulvefod, bjerg-dunbregne, farve-visse og linnæa. I vådområder er der svømmende sumpskærm. Også den forholdsvis sjældne bregne guldskæl-mangeløv kan du finde i klitplantagen.
I Hanstholm Vildtreservat er træer et forholdsvis sjældent syn. Og når du ser mindre beplantninger, er det bjergfyr, plantet for at forhindre sandflugt. Også Tved Klitplantage blev tilplantet med hovedsageligt bjergfyr engang i begyndelsen af 1900-tallet, men især i plantagens østlige del er der i dag også mange bøge og egetræer. På grund af vestenvind og salt i luften er egetræerne i plantagen ret beskedne i højden. De ege, der er plantet i klitterne, er sjældent højere og kraftigere end krat.
Tved Plantage er på grund af sin afvekslende natur hjemsted for mange svampe, også spisesvampe som rørhatte, skørhatte, mælkehatte, pigsvampe og kantareller. Alle plantagerne i Nationalpark Thy er dog, om end i varierende grad, rig på svampe, så det er bare om at komme på jagt og finde dit eget lille svampested. Husk at sanke med måde. Det vil sige til eget brug, og hvad der kan være i en lille pose eller kurv.