Det vilde Thy - Nationalparken­s landskaber i et fugleperspektiv

Thys tilblivelse er en vild historie fuld af stærke kræfter. Tirsdag den 25. februar kommer Søren Munch Kristiansen og fortæller dele af den. Der er gratis adgang og alle er meget velkomne!

Lodbjerg Klint. Foto: Kristan Amby

Har du tænkt over, hvordan Nationalparken Thy så ud for dyr, fugle og mennesker da gejrfugle byggede rede her, mens rensdyr gik rundt, eller dengang dinosaurerne uddøde? Dette oplæg formidler ny viden fra forskningen i hele verden, som har betydning for bl.a. disse spørgsmål, men også hvordan Thys smukke og vilde landskaber bedre forstås og formidles. For store kræfter har formet landet. Lige fra meteorer, is og tidevand i fortiden, til bølger, vind og ploven i nutiden, og lige så vigtigt, i fremtiden. 

Søren Munch Kristiansen er lektor og forsker ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Han kombinerer i sin forskning koncepter fra geoscience, arkæologi, biologi og folkesundhedsvidenskab, for bedre at forstå, hvordan vi mennesker interagerer med naturen.

Nu kommer han til Thy og holder et spændende foredrag, og Søren inviterer aftenens gæster til at komme med spørgsmål:

"Du kan også selv være med. For efter foredrag om det Vilde Thy, kan vi tale om det i Thys landskab som undrer eller fascinerer dig. Det kan være fx spørgsmål som hvad der ligger under flyvesandet, hvorfor ”kviksand” kun opstår få steder, eller hvordan landskabet på netop din yndlingslokalitet i Nationalparken er opstået. Har I lyst, så bidrag med spørgsmål om landskabet, som vi sammen kan se på og tale om. På forhånd må I meget gerne sende spørgsmålene til smk@geo.au.dk, for jeg skal nok forberede mig, før det bedst svar kan gives".  

Tid og sted

Det vild Thy - Nationalparkens landskaber i et fugleperspektiv

Foredrag ved Søren Munch Kristiansen, Aarhus Universitet

Tirsdag 25. februar kl. 19:00 

Nationalparkcenter Thy, Vesterhavsgade 168, Vorupør

Arrangementet er gratis og alle er meget velkomne!

Lodbjerg Kystklint, hvor de vilde historier ligger lag på lag. Foto: Søren Munch Kristiansen,