8. august er det præcis to år siden en stor naturbrand ved Vangså brød ud. Sandsynligvis var det en cigaret smidt ud af et bilvindue, der antændte branden, og med en stærk vind fra vest sprang ilden hurtigt og bredte sig øst på, ind mod Nystrup Plantage og landsbyen Vang.
Ca. 68 hektar brændte - et areal på omtrent samme størrelse, som det der brændte i Skagen denne sommer. S tørstedelen var klithede og en mindre del var plantage.
Heldigvis led hverken mennesker eller bygninger skade, og branden opstod på et areal, hvor naturen faktisk har godt af det, på et tidspunkt, hvor ynglesæsonen for langt de fleste dyr var ovre. Ild er med til at forynge plantevæksten. Den fjerner førnelaget af gamle døde plantedele og rydder op i den tilgroning, der nogle steder truer klithedens natur. Afbrænding fjerner næringsstoffer, forynger dværgbuske som hedelyng og skaber spirebede for den frøbank, der ligger i jorden.
Pionerarter er kommet
Det er lige præcis det, vi nu kan se på det brændte areal. På klithedestykket, hvor revling og hedelyng var dominerende, kom der efter branden meget mere bart sand. Det er til glæde for insekter og markfirben, men sand tiltrækker også pionerarter som sandstar, der lige nu gør arealet helt lysegrønt.
Pionerarter er de plantearter, der indfinder sig først på et område, og som over et par sæsoner må forventes at dele og nogle steder vige pladsen for mere stationære arter. Det vil her være klithedens typiske dværgbuske, som alle er godt på vej: Klokkelyngen og hedelyngen står begge super flotte på arealet lige nu, med unge farverige planter, der får masser af lys, fordi bevoksningen endnu ikke er tæt. Mosebøller – der generelt har et godt år – vokser forynget frem med store saftige bær, krybende pil er ved at indfinde sig, og revling, der tidligere var dominerende på området, fylder indtil videre væsentligt mindre.
Her er også sandskæg, almindlige kællingetand, smalbladet høgeurt, blåmunke og kæruld. Sidstnævnte stod rigtig flot på området i forsommeren, og det vidner om, at de fugtige partier udvikler sig hurtigere end de tørre, hvor der til gengæld er mere bart sand.
Mosaik af naturtyper
I det mindre plantagestykke var det primært bjergfyr, der brændte. Bjergfyr er invasiv i Danmark og har en forholdsvis lav naturværdi. Naturstyrelsen har i første omgang ladet området stå, i håbet om at andre træer, buske og planter, vil skyde frem sammen med bjergfyrene. Det vil give et mere varieret skovlandskab med krat og træer i et bælte mellem klitheden og den egentlige skov – en mosaik af naturtyper, som vi gerne vil have mere af. Derudover fungerer de brændte træer som leve sted for en lang række arter af svampe, laver, insekter, fugle m.m.
Om det går sådan er endnu for tidligt at sige, men hedevegetationen er i hvert fald på vej i den tidligere helt mørke skovbund, sammen med små nye fyrretræer. Og egetræerne i skovkanten, som ilden også tog, skyder på ny.
I det hele taget er naturen på det brændte areal i sine formative år. Den strutter lige nu af saftspændt ungdom, og som det er med ungdommen, har man på fornemmelsen, at alt kan ske.
Processen vil fortætte de næste år, og det bliver spændende at følge. Ingen ønsker en ukontrolleret naturbrand, men når galt nu skete, er det godt at se, hvor livskraftigt naturen svarer igen.