Nat i nationalparken

Alt for få danskere har oplevet nattens skjulte skatte i naturen. En undersøgelse foretaget for Friluftsrådet viser, at to tredjedele af danske børn mellem 2 og 15 år aldrig har prøvet at sove ude, 41 procent af dem har ikke set stjernehimlen, og hver tredje har aldrig været med til at lave et bål.

Det forsøger Naturstyrelsen, Friluftsrådet og en lang perlerække af lokale samarbejdspartnere at lave om på i aften, når der inviteres til ’Nat i Naturen’ over hele landet. Også i Nationalpark Thy venter store oplevelser, når HF Imagine og Outdoor, Naturstyrelsen Thy og frivillige fra Nationalpark Thy tænder op i bålet og byder indenfor i shelterne ved Lodbjerg Fyr.

Men faktisk er der masser at opleve i nationalparken hver eneste nat. Ikke mindst lige i denne tid. For man skal ikke bevæge sig mange meter ud i naturen efter solnedgang før man bliver mødt af de karakteristiske brøl fra krondyrene, der lige nu er i brunst.

Kraftfulde kæmper

På en stille aften kan man høre dem flere kilometer væk, som et helt orkester af dybe toner, der løber hen over klitheden og konkurrerer i styrke og intensitet. Det er fascinerende og en lille smule faretruende – og det er lige præcis meningen.

Det er nemlig ikke det rene pjat, når brunstsæsonen er i gang for Danmarks største landlevende pattedyr. Kronhjorten brøler så højt og kraftfuldt, som han kan, for at tiltrækker hunnerne. Og for at jage rivalerne væk. De største og stærkeste hjorte brøler højst, dybest og længst.

Ind i mellem kan man også høre den karakteristiske lyd af gevirer, der tørner mod hinanden, hvis kronhjortene ligefrem skal kæmpe om de skønne damer. Men det er nu ikke så tit, det kommer så vidt. Ofte er det nok at puste sig op, vise sit store gevir og brøle sin styrke ud.

Fantastisk skue

Det er lige nu, Thys flotte fyre har travlt med at vise sig frem. Især rundt om Hanstholm Vildtreservat kan du på skrænterne fra stenalderhavet være heldig at se de fascinerende ritualer udspille sig.

Brunstperioden er den eneste gang om året, hunner og hanner, der kaldes hinder og hjorte, er samlet. Og den ene gang den ellers så sky kronhjort stiller sig op på klit- og bakketoppe og brøler, så alle kan se ham. Også os. Man skal færdes roligt og holde god afstand, men med en ganske almindelig kikkert, kan man blive vidne til et fantastisk skuespil. Og høre det kan man i hvert fald!

Odder i fremgang

Odderen er et andet dyr, du kan være heldig at se i skumringen, men så skal du nok tage til den anden ende af nationalparken ved Agger Tange eller Flade Sø. For det meste undgår odderne steder, der er befærdet af mennesker, men har de tilstrækkeligt med skjul i et område, er de mere tolerante overfor forstyrrelser, og i takt med at bestanden vokser i Danmark – efter at odderen er blevet fredet – er den ikke længere et sjældent syn.

Er du rigtigt heldig, kan du endda for tiden – måske – se en odder med et par små unger på slæb. Odderne kan få unger hele året, men de får den helst i foråret. Når de er tre måneder gamle begynder ungerne så småt at gå med deres mor på fisketur, og det er typisk her i det tidlige efterår. Først når de er et år gamle, kan ungerne klare sig selv.

Odderen har i øvrigt det til fælles med krondyrene, at hanner og hunner kun er sammen i parringssæsonen. Ellers er odderen solitær og beskytter skarpt sit eget territorie – der kan strække sig op til 15 km – mod andre oddere.

Nattejægerne

Ingen nat i naturen uden flagermus. Vidste du, at mere end hvert fjerde af Danmarks pattedyrarter er flagermus? Hele 17 slags har vi, og dem har vi faktisk 12 i Nationalpark Thy. Lidt af et hot spot for de helt særlige og topspecialiserede nattejægere.

Der er flagermus i hele nationalparken, men særligt i skovene og ved søer kan du opleve mange flagermus. De flyver tæt på bevoksning eller lavt over vandfladerne, hvor der er mange insekter. Insekter er svage flyvere, så de vil altid samles, hvor der er læ. Læsiden af en skovkant med vand i nærheden er de bedste steder.

Badepladsen på sydsiden af Nors Sø er et rigtig godt eksempel. Her mødes eng, skov og søbred og fra vandkanten op til skovkanten og lidt ind i skoven har man de bedste chancer for at se flagermus i Thy. Ved den lille sø Bagsø, lige nord for Nors Sø, kan man fra træbroen, være heldig at se flagermus suse rundt over vandspejlet. Broen ved Roddenbjerg Sø nord for Agger kan også være et fint sted, her flyver flagermusene af og til under broen.

Flere af flagermusene trækker snart sydpå, men med det flotte sensommervejr, vi har haft den seneste tid, er stadig god chance for at se dem. Husk at tage en kraftig lygte med.

Mørkets sommerfugle

Nu, hvor vi har den kraftige lygte fremme, så skal du selvfølgelig også opleve nattens mange insekter. I Danmark har vi ca. 67 dagsommerfugle. Det er en del, men ikke meget mod vores 2.500 natsommerfugle. Natsværmere og møl, som vi oftest kalder dem, er primære bestøvere af mange nataktive blomster. Især af planter, der udsender en stærk duft om natten, og som ofte har lyse eller hvide blomster, der er lettere at se i mørket. Og så er de ikke mindst en vigtig fødekilde for nataktive rovdyr som flagermus og ugler.

Og så er der aftensværmerne, som er store natsværmere, der kan stå i luften og suge nektar som en kolibri. Den største af dem, med et vingefang på op til 13 cm, er den sjældne dødningehoved. Navnet er ikke det rene pjat, for dødningehoved har faktisk et karakteristisk kraniemønster på kroppen. Og så kan den skrige, så det lyder som, når man trækker en mus i halen.

Så kan man da vist ikke ønske sig mere spænding af en nat i naturen.