På vej mod fremtidens skov

Det er et overvældende syn, der møder en, når man træder ind i Nystrup Plantage, lige sydøst for Klitmøller. Her er Naturstyrelsen i fuld sving med at fælde træer. Kæmpe skovningsmaskiner kører rundt i skovbunden, og langs grusvejen ligger hundredevis af store stammer fra sitkagran stablet op. På Vegebjergskrænten er der næsten ryddet. Her kan man nu stå på det, der er en kystskrænt fra Stenalderhavet, og se helt op til Hanstholm Fyr, 11 km mod nord.

Træerne er plantet for at blive fældet. Nystrup Plantage er i mange år blevet drevet som produktionsskov, og de store sitkagraner er hugstmodne. Det nye i Nystrup er således ikke, at træerne fældes – det er det, der sker med skoven efterfølgende.

Forskning og praksis

Plantageområdet er nemlig blevet en del af et stort EU-finansieret projekt, kaldet SUPERB, som helt kort går ud på at optimere og fremtidssikre vores skove i Europa. I 12 europæiske lande er der udvalgt demonstrationsområder, hvor man forener forskning og forst-praksis. Og forsøger at komme med bud på, hvordan vi får genoprettet vores skove, så de har større naturværdi, højere biodiversitet og bedre modstandskraft mod klimaforandringer.

I Tyskland sætter SUPERB-projektet således fokus på, hvordan man undgår, at de tyske skove endnu engang bliver raseret af barkbiller. Og i Spanien vil man forsøge at indrette skovene, så de bliver bedre habitater for den brune bjørn.

I Danmark er der to projektområder, et i Nordsjælland og et i Thy. Begge med fokus på at omlægge produktionsorienterede plantager til alsidige skovlandskaber.

Værn mod sandflugt

I Thy giver det rigtig god mening. De mange sitkagrantræer, der dominerer plantagerne i det meste af Nationalpark Thy, blev i første omgang plantet som værn for sandflugten. Og siden, da sandet var faldet til ro og plantagerne etableret, beholdt man arten, fordi den var god til produktion af tømmer. Sitkaerne kan modstå de barske vækstbetingelser med sand, salt og vind her ved Vesterhavet. De vokser hurtigt, med lange lige stammer, og så kan de stå ganske tæt.

Men naturmæssigt er sitkagranen knap så attraktiv. Det er en invasiv art, hvilket vil sige, at træet ikke hører naturligt hjemme i Danmark, den kommer oprindeligt fra nordamerika. Sitka udkonkurrerer andre træer og planter, som dør pga. lys- og pladsmangel. Man plejer at sige, at hvor egetræet – der er hjemmehørende i Danmark – kan have op mod 1000 arter tilknyttet, fra svampe til insekter, så har sitkagranen kun et par håndfulde.

Der er således ikke meget biodiversitet i en skov af sitkagran. Det er lange lige rækker af tætsluttende nåletræer, der holder lyset ude, så skovbunden er mørk og næsten blottet for liv.

Slut med monokulturer

Naturstyrelsen er landet over i fuld gang med at gøre op med disse monokulturer, som det hedder, når man planter plantager på denne måde, med en enkelt dominerende træart og et ensidigt produktionsmål for øje. I dag er det ikke produktionen, der er det primære for Naturstyrelsen, men i høj grad også skovenes natur- og friluftsværdier.

På SUPERB-området i Nystrup Plantage forsøger man at samle al den praktiske erfaring, man har med at forvalte skove naturnært, med al den forskning, der er på området. Derfor er der mange metoder i spil på det ca. 120 ha store areal. Nogle steder rydder man helt for sitkagran og contorta-fyr, der er et andet invasivt nåletræ, og planter i stedet hjemmehørende løv- og nåletræer. Andre steder planter man blomstrende træer og buske for at tiltrække insekter og særlige arter som natravn og damflagermus.

Andre steder igen tynder man i stedet ud i den eksisterende trævækst og lader nogle af de fældede træer ligge til gavn for svampe og insekter. Mellem skovfelterne i demonstrationsområdet er der nogle marker, som tidligere er blevet dyrket og græsset. Her skræller man muldlaget af og blotter den meget kalkholdige jord, som ligger lige under muldlaget, og som er guf for nogle af de sjældne planter, der er tilknyttet netop kalk.

Vand giver liv

Grøfter, der blev gravet for at dræne skovbunden, bliver lukket, så vandet kan bredde sig naturligt igen. Det giver fugtige sumpområder og måske små, temporære søer til glæde for en lang række planter, insekter og padder.

Og så er der ved at blive skabt en 100 meter bred korridor fra klithederne nord for projektområdet og ned til Vangså Klithede. Det er i sig selv super spændende, fordi korridoren baner vej for den sammenhæng i naturen, vi efterstræber i Nationalpark Thy, så sårbare arter kan flytte sig, og populationer kan blive blandet. Så vi i sidste ende får større og mere robuste økosystemer.

Samlet giver alle tiltagene mere lys og vand i skoven. Lys og vand giver liv – mere fugt og varme til skovbunden, flere planter, flere insekter, flere fugle - mere biodiversitet. I stedet for en meget monoton plantage, får vi skov i flere niveauer, hvor høje gamle træer blander sig med unge træer. Og i stedet for trærækker, der er som trukket efter en lineal, får vi skovlandskaber, der ebber ud i en mosaik af buske og blomstrende planter, hvilket tilgodeser både fugle og pattedyr – og alle os, der besøger og bruger skovene.

Ny værktøjskasse

Naturstyrelsen Thy er projektleder på projektet og i samarbejde med Nationalpark Thy er der blevet registreret træstrukturer, planter, svampe og mosser i området, så vi kan følge udviklingen før og efter de forskellige tiltag. De data og erfaringer, der samles i Thy, vil blive delt med resten af verden for at bidrage til viden om, hvilke værktøjer man kan bruge, når man gerne vil genoprette skov og gøre den mere varieret, til fordel for biodiversiteten.

Det europæiske SUPERB-projekt varer fire år, men området ved Nystrup Plantage vil blive ved med at udvikle sig, og Naturstyrelsen og nationalparken vil blive ved at holde øje med og lære af naturens forløb. Og selv om man nok skal ruste sig med et par generationers tålmodighed, hvis man for alvor vil se fremtidens skov foldet ud, så er det vores forventning, at man hurtigt kan se forbedringer i biodiversiteten.

De steder, hvor vi i nationalparken tidligere har skabt lysåbne områder og naturlige vandstande, har vi nemlig allerede efter et år kunnet måle en fremgang i registreringen af arter. Ikke mindst af flagermus, hvilket er en god indikator på, at der er kommet mere føde i området i form af insekter.

Naturen er under pres i Danmark, men når der laves genorettende naturprojekter, er naturen heldigvis også i stand til at løfte og brede sig. Det bliver spændende at følge i Nystrup Plantage i tiden fremover. Kom ud og følg med.