Af Jeppe Pilgaard, biolog i Nationalpark Thy
Fugle stiller sig ikke blot til tåls med hvad, de får serveret. Jovel er der nogle, der er mindre krævende end andre, men mange af vores mere eller mindre sjældne fuglearter er ret kræsne, når det kommer til ynglesteder. Nogle vil have buskads, andre vil absolut ikke have buskads; nogle vil have det tørt, andre vil have det vådt; nogle vil have bart sand, andre vil have langt græs; nogle vil have skov andre vil have åbne vider og så videre.
Fuglene udser sig de spots, der er optimale lige netop for deres art, når det gælder om at finde ly, føde og stifte familie, og således fungerer de supergodt som smagsdommere, når et naturgenopretningsprojekt skal vurderes. Derfor har Nationalpark Thy indgået et samarbejde med Danmarks Ornitologiske Forening (DOF) om at lave ynglefugleregistreringer på diverse naturprojekter.
Kan fugle lide shelters?
På grund af fuglenes forskellige præferencer kan artssammensætningen på et område sige en del om områdets karakter. Og hvis man følger fuglene over flere år, kan man få et indtryk af, hvordan området udvikler sig, og om der måske skal ændres på måden området forvaltes på.
Derudover bliver vi også klogere på, hvad de forskellige arter kan lide, og hvad de vil finde sig i. Kan afgræsning og jordrugende fugle f.eks. godt gå hånd i hånd, eller er det et no-go? Og endelig kan overvågningerne også gøre os klogere på, hvor meget vi mennesker kan tillade os at forstyrre. Vil et stort shelter tæt på en åben hede f.eks. have en negativ effekt på fuglene, eller er de ligeglade? Det er nogle af de spørgsmål, som samarbejdet med DOF hjælper os med at besvare, så vi og andre naturforvaltere bliver endnu bedre til at passe på vores natur.
Før- og efterregistreringer
I Nationalpark Thy gennemfører vi en række forskellige indsatser, som har til formål at værne om og forbedre områdets særegne natur. Der bliver arbejdet med naturlig hydrologi, hvor klithederne igen får lov til at være våde eller danne søer. Der bliver afgræsset for bl.a. at holde græsserne nede, så der bliver mere plads til de små, nøjsomme plantearter. Der bliver ryddet plantageområder med invasive arter, så vi kan skabe variation og etablere skovbryn. Og meget mere.
I de fleste projekter, som bliver udført enten af nationalparken eller af samarbejdspartnere som Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune, bliver der lavet en før- og en efterregistrering for at kunne evaluere på et given projekt. Traditionelt set er det typisk planter, der bliver talt og registreret, hvilket også giver god mening, men ofte bliver fuglene lidt glemt. Derfor besluttede DOF-Nordvest Jylland og Nationalpark Thy i 2021 at begynde at lave ynglefugleregistringer i nuværende og fremtidige projekter.
Skarpe ornitologer
Lige som fuglene kræver sit, kræver det noget særligt at kunne registrere dem. Man skal kende området og have en viden om, hvilke habitater de respektive fugle foretrækker. Og så skal man være ferm til at artsbestemme fugle og skelne fuglestemmer på behørig afstand. Heldigvis har DOF-Nordvestjylland mange engagerede ornitologer med de spidskompetencer, og i opdelte hold drager de med jævne mellemrum ud i nationalparken med kikkert og kuglepen.
I år bliver der registreret på fem lokaliteter, som dækker projekter fra fremtidige shelteres og rydninger til afgræsning og lukning af drængrøfter. Og registreringerne er allerede i fuld gang. Tranerne er nemlig tidligt ude og har længe været i gang med ynglesæsonen – de små dunede kyllinger løber rundt i hælene på deres forældre på klithederne, hvis I skulle være så heldige at komme forbi.
Snart begynder registreringen af småfugle og arter som vibe og diverse ænder. Senere igen kommer turen til rødben og tinksmed, og som rosinen i pølseenden rødrygget tornskade.
Spændende tendenser
De første tællinger blev foretaget i 2022, hvilket vi sige, at vi på nuværende tidspunkt har data fra 2022 og 2023. Og allerede nu, kan vi se nogle tendenser. F.eks. har det vist sig, at stor præstekrave kan finde på at yngle på de bare sandflader, som kommer efter rydning af den invasive rynket rose i klitterne. Arten forbinder man ellers med stranden, men den har altså fundet ud af at bruge de bare sandflader i klitten, som måske er knap så forstyrret af hunde og mennesker, som stranden er. Det er altså en sidegevinst ved bekæmpelsens af rynket rose, ud over at det godt for de små, blomstrende planter, og dermed for insekter.
Derudover er der i et område, hvor der blev etableret helårsafgræsning efter tællingen i 2022, blevet registreret væsentlig flere af den jordrugende sortstrubet bynkefugl i 2023 end i 2022. Det er et spændende resultat, da der ofte tales om, at afgræsning har en negativ effekt på jordrugende fugle. Vores data viser dog i dette tilfælde det modsatte, måske fordi vegetationen i området er blevet lavere. Men eftersom, at vi endnu kun har data fra to år er det svært at konkludere, at fremgangen nødvendigvis skyldes afgræsningen. Det kan selvfølgelig også bare være, at 2023 var et rigtig godt år for sortstrubet bynkefugl – men jo flere år vi tæller, jo mere pålidelig bliver de analyser, vi kan lave.
Flyvende fra start
Samarbejdet med de frivillige ornitologer fra DOF-Nordvest Jylland er i hvert fald kommet flyvende fra start, og derfor er det da også vores håb i Nationalpark Thy, at det vil fortsætte i mange år, så vi kan blive klogere både på nuværende og fremtidige forandringer i naturen. Så vi kan begrænse indgreb, der ikke behager de flyvende smagsdommere og optimere de naturtiltag, der er til gavn for fuglelivet og biodiversiteten.
10 ynglende fugle på klitheden er trods alt bedre end én på taget.
Artiklen blev bragt i Nordjyske 4. maj 2024.