Det er hurtigt blevet en ny tradition, at Nationalpark Thys frivillige bliver inviteret på en årlig bustur til Nationalpark Thy!
De kender jo ganske vist nationalparken som deres egen buskelomme, men på turen her kommer de med sekretariatets biolog ud til konkrete igangværende naturprojekter for at se, hvordan vi arbejder med at skabe variation, dynamik og sammenhæng i naturen.
I år gik turen til to af nationalparkens mere kendte projekter. Først Udmark, et tidligere dyrket landbrugsareal, der for halvandet år siden blev dybdepløjet, så muldjorden blev gravet ned og det nærringsfattige sand kom frem. Efterfølgende blev arealet modeleret med klittoppe og lavninger, hvor vandet kan samle sig – baseret på droneoptagelser, der gav en god ide om, hvordan området tidligere har taget sig ud.
Blomsterne breder sig
Nu er vi i anden vækstsæson efter omlægningen, og forandringen på arealet er bemærkelsesværdig. Hvor der sidste år mest voksede stive dværgsiv, er vegetationen nu allerede meget varieret. Endnu med hårdføre og spredningsvillige planter som græsser, hvidkløver, engkarse og bidende ranunkel, men også bittersød natskygge og dværgbusken mosebølle, der er typisk for klitheden, har indfundet sig.
Udmark græsses af heste, som både holder vegetationen nede til glæde for de mindre, blomstrende planter, og sørger for bare sandflader, hvor de skraber i jorden og ruller sig. Det sidste er til stor gavn for mange af de insekter, som planterne også er afhængige af.
Thisted Kommune er samarbejdspartner på projektet og vil senere på sommeren foretage en artsregistrering af arealets planteliv. Det bliver interessant at følge udviklingen i næste sæson, hvor vi har et begrundet håb om, at endnu flere nærringsfattige planter indfinder sig.
Kig efter konik
Næste stop havde også græssende heste i fokus. Eller det vil sige, det var nu sin sag at finde de 7 konikheste og to shetlændere, der helårsgræsser på et 220 ha stort areal ved Trøjborg.
Hestene er del af et projekt, der undersøger helårsgræsningens mulighed og effekt i den kystnære og nærringsfattige klithedenatur, og de foreløbige resultater er gode. Hestene trives, flokken er harmonisk, og selv om resultaterne af græsningen i vegetationen er lidt længere om at indfinde sig – da hestene tilskudsfodres i vintermånederne – er der allerede efter små to år en positiv udvikling.
Det er synligt, at hestene eksempelvis holder spæde skud af rynket rose nede og holder områdets lobeliesøer frie ved at æde tagrør. Men vi har også kunnet konstatere en positiv udvikling i fuglelivet, med flere registreringer af den jordrugende sortstrubet bynkefugl i 2023 end i 2022.
Det er et spændende resultat, da der ofte tales om, at afgræsning har en negativ effekt på jordrugende fugle. Vores data viser dog i dette tilfælde det modsatte, måske fordi vegetationen i området er blevet lavere – om end det endnu er for tidligt i projektet til at drage endelige konklusioner.
Det blev en god travetur i det smukke område, men hestene måtte de frivillige nationalparkværter denne dag kigge langt efter. Men det er der også en pointe i – at Trøjborg er et stort naturområde og ikke en fold, hvor man bare lige kan trave hen til de firbenede naturplejere.