Man kan elske sommerfugle, hade myg eller være bange for hvepse. Men man kommer ikke uden om, at tilbagegangen for verdens insekter angår os alle.
Aldrig før i menneskehedens historie er klodens dyre- og plantearter blevet udryddet så hurtigt, som det sker nu. 1 million arter er truet af udryddelse ifølge en FN-rapport fra 2019, og selvom det især er truslen mod store vilde dyr, der får opmærksomhed, så er det insekterne, der er mest truede.
40% af alle verdens insektarter er i tilbagegang, og det giver rystelser i hele økosystemet. Insekter har nemlig en kæmpe indflydelse på naturen, både som bestøvere, nedbrydere af organiske materiale og som føde for andre dyr.
Mere end tal
Når man hører om insektdøden, er det ofte i skræmmende tal og statistikker som ovenstående. Men insekterne er også fascinerende skabninger i sig selv, som gennem millioner af års evolution har fundet lige netop deres plads og rollen på kloden.
Mange af dem er specialiserede arter, der indgår i symbiotiske forhold med helt specifikke plantearter. Tag fx den sjældne sommerfugl ensianblåfuglen, som vi gør meget for at bevare i Nationalpark Thy. Den lægger kun sine æg på planten klokke-ensian, som i dag kun findes i den vestlige del af Jylland. Når sommerfuglens larver forlader æggene, lever de ca. to måneder i blomsten, inden de falder til jorden, hvor de i øvrigt er afhængige af at blive adopteret af en stikmyre, som opfostrer dem i myreboet.
Kræsen fætter
Eller tag en anden kræsen dagsommerfugl: hedepletvinge. Den var tidligere ret almindelig i Danmark, men i dag lever den kun ganske få steder, blandt andet i Thy. Hedepletvinge kræver en god forekomst af planten djævelsbid, som er larvernes værtsplante. Men den kræver også læ, direkte sollys, åbent landskab uden tæt skov eller andre barrierer, lav bevoksning og blomstrende nektarplanter som fx ranunkler, tormentil og håret gøgeurt.
Levesteder, der lever op til de betingelser, bliver der stadig færre af. Derfor arbejder Nationalpark Thy på at skabe større sammenhængende naturarealer med mere varieret natur. Med bare sandflader, vandhuller, læbælter og åbne skovlandskaber med blomstrede træer og buske.
Omkring 80 procent af vores vilde planter bestøves helt eller delvist af insekter. Så sommerfugle, bier, svirrefluer og mange andre insekter er ikke alene vigtige for biodiversiteten - de er også helt afgørende i forhold til bevarelsen af plantediversiteten.
Imponerende detaljer
Alt dette er kontekst for en ny fotoudstilling, der denne sommer kan opleves i Nationalpark Thy ved Lodbjerg Fyr. I løbet af en periode på tre år har pressefotograf og kunstner Stig B. Hansen indsamlet og fotograferet døde insekter fra Norge, Sverige, Danmark og Tyskland.
De døde insekter blev bragt hjem til fotografen, hvor hver enkelt blev fotograferet 50-150 gange ved hjælp af en teknik kaldet macro stacking, hvor billederne stables oven på hinanden for at opnå et imponerende niveau af detaljer og skarphed.
Formålet med projektet er at sætte fokus på de menneskeskabte årsager til kollapset i insektpopulationer - hvordan vores livsstil påvirker dem, der er blandt de allermindste, men også blandt de allervigtigste. Og at få os til at stoppe op og virkelig se dem, de døde insekter. Ikke bare som sværme, statistikker og en historie om undergang. Men som smukke, fascinerende og helt unikke skabninger, med alle deres betydningsfulde farver, stribede følehorn og årede vinger.
’Sidste Stik’ kan opleves i Fyrhaven ved Lodbjerg Fyr fra lørdag 1. juni frem til 31. august 2024.
Artiklen blev bragt i Nordjyske FRII lørdag 15.06. 2024
Klitoldenborre
Klitoldenborren vækker opsigt med sin metalgrønne glans. Det er en varmekrævende art, der kun trives i klitnatur med masser af sol og sand. Allerbedst i dynamiske klitter, der ikke er overbevoksede, og hvor sandet stadig kan flyve. Du kan være heldig at finde den i nationalparkens klitheder.
Foto: Stig B. Hansen
Dukatsommerfugl
Den smukke dukatsommerfugl er i tilbagegang mange steder. Den er stadig rimeligt almindelig i Thy, hvor den lever på klithederne, men fx næsten fraværende i Vendsyssel. Den skinner i solen som en guldmønt – deraf navnet. Denne er fundet mellem Nr. Vorupør og Klitmøller.
Foto: Stig B. Hansen
Stor gedehams
Ikke alle insektarter er i tilbagegang. Stor gedehams er som følge af klimaforandringerne indvandret sydfra og har voksende bestande i Skandinavien. Den er et rigtigt rovdyr, der flyver fra blomst til blomst, ikke for at samle nektar, men for at overfalde andre pollesøgende insekter. De har flest af stor gedehams i Østdanmark.
Foto: Stig B. Hansen
Plakat og kunsttryk kan købes i kaffestuen ved Lodbjerg Fyr.
