Af: Else Østergaard Andersen (leder, Nationalpark Thy) Søren Munch Kristiansen (lektor på Institut for Geoscience, Aarhus Universitet), Morten Fischer Mortensen (seniorforsker, Nationalmuseet) & Niels Algreen Møller (museumsinspektør, Museum Thy).
For foden af Lodbjerg Kystklint i Nationalpark Thy blev der i sommers fundet en stor klump martørv på stranden. Det er helt normalt her, for havet æder konstant af Vestkysten. Men i den sorte klump skilte et lyst stykke sig ud. Her var nemlig en træstub. Fundet blev dokumenteret med fotos, før den videre færd ad Sorte Næse ruten med feriegæsterne. Vel hjemme igen viste billederne, at det var interessant – endda på flere måder.
Lodbjerg Kystklint er på mange måder en naturens ”historiebog”. I skrænten kan landskabets forandringer gennem næsten 30 millioner år aflæses. Klinten er i dag et nationalt geologisk interesseområde. Geologerne kan datere de forskellige lag og de viser hvordan det land, vi i dag kalder Danmark, langsomt opstod. Det såkaldte glimmerler, der kaldes ”æ swot mand” eller ”Sorte Næse”, er rigt på ganske små 30 mio. år gamle fossiler.
Senere er lag af ler og sand kommet ovenpå i to istider de sidste 390.000 år. Øverst er der tykke lag af flyvesand fra de seneste årtusinder – ofte med mørke striber indeni. De mørke striber viser tynde, gamle jordoverflader, som indenfor de seneste tusinder af år gradvis er føget til med sand. Flyvesandet har på den måde bevaret de gamle jordbunde for eftertiden. Og det kan du ved selvsyn se, på en gåtur langs klinten.
Martørv og flyvesand
Arkæologer kan med ret stor sikkerhed fortælle, hvilke af de gamle tørvelag, der fx er fra Vikingetid eller Bronzealder – fordi der i martørven også er spor af menneskelig aktivitet. Hver gang, der kommer en storm, der skræller et lag af Lodbjerg Kystklint, er arkæologerne spændte på, hvad der måtte dukke frem af skrænten.
Martørv er et gammelt ord for sammenpresset tørv man finder ved havet. Historikere ved, at martørv har været en væsentlig ressource for dem, der har boet i området i tidligere tider. Den tørv, der var presset hårdt sammen af flyvesand, havde en højere brændværdi end lette mosetørv. Fra arkæologiske fund rundt om i Thy, ved man, at folk har gravet tørv til brændsel siden bronzealderen. Det ses som tegn på en skovfattig egn, hvor man regner med, at Thy stort set var ryddet for skov på den tid.
Museum Thy har udgravet resterne af en ca. 5.000 år gammel jættestue ved Lodbjerg Fyr. Pollenanalyser viser, at den var anlagt i en lysåben skov domineret af hassel og eg. Og før det har der været pløjet og dyrket korn. For ca. 4.800 år siden indvandrede et nyt folk, som var stærkt baseret på kvægdrift.
Skovene forsvandt
Græsningstrykket og skovrydningen blev nu så omfattende, at størstedelen af den eksisterende skov i Thy i løbet af få hundrede år gik fra cirka 60 % til 30 %. Landskabet ændrede karakter med store åbne overdrev og engområder. Det indvandrende folk havde sine rødder på stepperne nord for Sortehavet og populært kan man sige, at de genskabte det åbne steppelandskab, de selv var rundet af. Ved begyndelsen af bronzealderen var der mindre end 10 % skov tilbage i Thy. Ved kysten kom der sandflugt, som bl.a. kan ses aflejret i læ af jættestuen ved Lodbjerg.
Så derfor var det jo interessant med den træstub i martørven på stranden. Havde den revet sig løs og var gledet ned ad skrænten under en storm? Hvor gammelt et lag var der tale om? Har der senere end bronzealderen stadig været lommer af skov at finde ved Lodbjerg? Eller var træet lige så gammelt som den urskov, der blev ryddet af stenalderens bønder?
Hjælp udefra
For at få svar på dette, blev Nationalmuseet involveret. Og på et besøg på stedet, kunne konstateres, at der ikke bare var rester af et enkelt træ i martørven. Der var både en liggende stamme og stubbe fra to træer. De var så friske, at man kunne pille stykker ud til nærmere analyse. Da stykkerne kom under lup, viste stubbene sig at være birk, og stammen elletræ. Birketræet blev kulstof 14-dateret til at være 5800 til 5900 år gammelt og elletræet 6100 til 6200 år gammelt og har dermed vokset ved Lodbjerg i jægerstenalderen. Kysten lå på det tidspunkt længere mod vest – måske 10-12 km, og med nogle øer lidt ude i Nordsøen. Med fundet af træstubben i en klump martørv har vi lagt endnu en brik til forståelsen af Thys forhistorie.
Forståelsen af forhistorien kan dog også give nyttig viden til fremtidens skove i Nationalpark Thy. For med etableringen af nationalparken blev det bestemt, at klitplantagerne skal ændres over tid: til lysåben klitnatur eller lysåbne skove med naturligt hjemmehørende arter. Arter af gran og fyr, der er hentet fra andre egne af Verden, og som høstes som led i skovdriften, skal over tid erstattes med løvtræer og buske. Derfor er det værdifuld viden, hvilke træer, der har groet i de oprindelige skove netop her. For fremtidens klima kan komme til at minde om det, vi havde for ca. 6.000 år siden.
Fossiler på vandreturen
Men det er også bare ret fantastisk at stå med så gammelt træ i hænderne, og som er så friskt at pille i. Ikke som en træstub i skoven, der er blevet frønnet af svampes og insekters nedbrydning. Det våde og iltfattige miljø under sandet har holdt træet frisk i tusinder af år.
Hver storm i området giver mulighed for nye, spændende fund, der vidner om fortiden. Fossiler, rester af træ eller bronzesmykker, er hver især med til at gøre os klogere på den udvikling, der er sket over tid. Og samtidig giver det et historiens vingesus til din vandretur. Så hold øje med vejrudsigten – og kig selv nærmere på klinten, når vinterens næste storm har lagt sig. Bemærk dog, at Sorte Næse ruten er en vanskelig vandretur, som ikke kan klares tørskoet. Så gå samme vej tilbage, som du kom.
Er du heldig at finde rester fra fortiden, bør du fortælle om dit fund til Museum Thy. Det kan nemlig være Danefæ eller Danekræ, som skal afleveres, da de tilhører staten. Men selv hvis det ikke er, kan museet hjælpe med mere viden om dit fund og vil gerne registrere, hvor det er fundet i kortlægningen af Nationalpark Thys historie.
Artiklen blev bragt i Nordjyske FRII lørdag 10/2.