Mager landbrugsjord kan blive fed natur

Der var stor glæde på Nationalpark Thys kontor, da lodsejer Karsten Hansen i juni måned modtog 15. Juni Fondens store Naturpris. Først og fremmest fordi prisen er en fornem anerkendelse af, at Karsten og hans hustru Ellen i en årrække har gjort en helt særlig og ekstra indsats for dansk natur og biodiversitet på egne arealer. Men også fordi den lægger vægt på, at naturindsatsen er sket i tæt samarbejde mellem flere parter.

Dermed sætter 15. Juni Fonden nemlig fokus på, at samarbejder er nødvendige for at skabe naturgenopretning, der virker og lever. I nationalparken har vi ingen myndighed til at frede områder eller tage driftsjord ud af produktion, men vi kan hjælpe og kompensere lodsejere, der selv har en interesse i at omlægge driftsjord til natur. Og gennem frivillige aftaler kan der – som hos Karsen og Ellen – skabes smukke og artsrige, nye naturområder.

Det er vigtigt. For som vi alle efterhånden har hørt, har biodiversiteten det rigtig skidt. Eksperter verden over kalder tabet af arter ”den sjette masseudryddelse”, og Danmark har en bundplacering i EU, når det kommer til at beskytte truede arter og deres levesteder. At bremse udviklingen kræver meget mere plads til naturen. Tabet af levesteder er nemlig den største trussel mod biodiversiteten.

Hver hektar tæller

Hvor meget plads, der er brug for, er ikke entydigt. EU’s biodiversitetsstrategi og den globale biodiversitetsaftale, der blev indgået sidste år i Montreal, har begge som mål at genoprette og beskytte 30% af landarealet som natur. Imens har Biodiversitetsrådet opgjort, at Danmark kun har 2,3% strengt beskyttet natur. Og lige nu diskuterer de for fulde gardiner i EU, hvordan en ny lov om naturgenopretning skal udformes og tolkes.

Hvor end det hele lander, er der brug for omfattende arealomlægninger, som en helt ny rapport fra den grønne tænketank Concito konkluderer. Og mens vi venter på Folketingets plan for Danmarks fremtidige arealanvendelse, kunne man passende understøtte lodsejeres egen motivation til at gøre en forskel for naturen, foreslår samme rapport.

Hver hektar tæller nemlig for biodiversiteten, og når naturprojekter fødes nedefra, hos lodsejerne selv, får de en lokal forankring, der gør dem levedygtige. Det er ikke altid tilfældet, når fredninger dikteres ovenfra.

Nationalparken hjælper

Det er her, vi som nationalpark kan hjælpe dem, der gerne vil gøre en forskel. Vi vejleder lodsejere om, hvilke naturindsatser, der vil være mulige og hensigtsmæssige på deres jorde. Vi laver forundersøgelser, der viser konsekvenserne af eksempelvis at grave en sø eller lukke en drængrøft, så man ikke risikere at oversvømme hus, have og naboejendomme. Vi hjælper med myndigheds- og fondsansøgninger. Vi fjerner uønskede invasive vækster, og vi rådgiver om egnede nye planter og forvaltningstiltag. Er udgangspunktet en dyrket eller græsset mark, kan vi eksempelvis skrælle hele muldlaget af, så vi kommer ned til det sand, klitnaturen trives i.

Og så kan vi ikke mindst være med til at skabe samarbejder mellem lodsejere og Naturstyrelsen, så der skabes sammenhæng i naturen. Hvis naturprojekterne virkelig skal batte i det store biodiversitetsregnskab, så skal projekterne nemlig hægtes sammen, så der på sigt skabes plads nok til, at populationer af planter og insekter kan flytte sig, og økosystemer bliver så store, at de bliver selvforvaltende.                                                                 

Væld af dyr og planter

Ellen og Karsten var allerede i gang med at skabe natur på deres ejendom, inden Nationalpark Thy blev oprettet for 15 år siden. Men hvad der startede med et enkelt vandhul, har udviklet sig til en gennemgribende naturgenopretning af ejendommens 41 hektarer, i en lang række projekter, som nationalparken har haft fornøjelsen at følge og være del af.

Hvor der før var flade, dyrkede marker, er der i dag kuperet klithede, men lavninger og forhøjninger, der giver fugtige og tørre områder, med fine vandhuller, og med et væld af planter og dyr. Stor vandsalamander har i dag en kernebestand på arealerne. Tranerne yngler her. Søen huser den meget sjældne bregne pilledrager. På engen vokser orkideen plettet gøgeurt og på klitheden, hedelyng, tusindvis af klokke-ensian samt alle tre arter i Danmark af den kødædende plante soldug.

Med klokke-ensianen har Ellen og Karsten også fået en lille isoleret bestand af den sjældne sommerfugl ensian-blåfugl, som vi i Nationalpark Thy gerne vil have bragt sammen med bestande i Ålvand Klithede. Det skal et andet, nystartet naturprojekt med en privat lodsejer, lige mellem Ålvand og Karsten Hansens jorde, være med til at bane vejen for.

Kontant gevinst

Når private lodsejere lægger produktionsjord om til natur, giver det god mening for den trængte biodiversitet. Og for lokalsamfundet, der får mere natur af frivillighedens vej. Men det giver også gevinst for den enkelte lodsejer, fordi herlighedsværdien af ejendommen stiger.

Og netop her ved Nationalpark Thy og op langs Vestkysten giver det ekstra god mening for lodsejere at sadle om. Danmarks kystnatur med strandenge og klitheder er nemlig unik i europæisk sammenhæng, og har således stor betydning for den europæisk biodiversitet. Så den magre, sandede landbrugsjord har faktisk potential til at blive fed natur. Man kan endda være heldig, at der under de tynde muldlag, nede i sandet ligger hundrede år gamle frøbanke, som venter på at spire.