Nationalpark Thy er nået en alder, hvor det er naturligt at se tilbage. Femten år er jo en del. De børn, der startede i skole i august 2008 næsten samtidig med nationalparkens indvielse, er nu er i starten af 20’erne. Måske har det, at de er vokset op med nationalparken, påvirket deres valg af uddannelse? Måske har det påvirket deres holdning til, om Thy er et godt sted at leve og arbejde? Og for alle håber vi, at klitnaturen i Nationalpark Thy har fået en plads i deres hjerter. Thy er ikke længere i samme grad som dengang synonym med ”Udkants-Danmark”. Thy er kommet mere på forkant med udviklingen – og vores unikke natur og surfmuligheder er ligefrem blevet brands
For andre end børnene, er de 15 år måske gået hurtigt. Vi hører stadig nogle, der af og til tænker sig tilbage til festlighederne ved bredden af Nors Sø, hvor et par tusinde mennesker og et par ministre var mødt frem. Og miljøministeren talte om vigtigheden af frivillighed og lokal opbakning. Netop det, har siden dengang været Nationalpark Thys adelsmærke. Frivilligheden er et omdrejningspunkt – uanset om det handler om frivilligheden for den enkelte lodsejer til at lægge jord til et naturforbedrende projekt, eller det handler om at stille nogle af sine frie timer til rådighed i nationalparkens tjeneste. Og også når det gælder bestyrelsesarbejdet, er vi begunstiget af en masse, der frivilligt lægger tid og kræfter i nationalparkens udvikling. Alt dette oplever vi, at rigtigt mange er villige til.
250 engagerede ildsjæle
Nationalpark Thy har i de 15 år skabt 5 besøgshuse fordelt over hele parkens areal, fra Svaneholmhus på Agger Tange til Bådshuset ved Hanstholm Fyr. Her kan du som gæst finde information om Thys helt særlige landskab, natur og kultur. Men mursten gør det ikke alene. Derfor bliver du på Stenbjerg Landingsplads, Lodbjerg Fyr og i Nationalparkcenter Thy mødt af en af vores mange frivillige værter. Og det er netop det personlige møde med en ildsjæl, der brænder for området, som skaber glæde og inspiration til at tage på oplevelser i naturen.
Ude i naturen kan du så tillige have glæde af, at stivogtere holder øje med stierne, og at Naturens Besøgsvenner holder øje med sårbare planter. I dag er der samlet ca. 250 mennesker fra nær og fjern, der på hver deres måde er med til at gøre dit besøg til en god oplevelse.
Vi ved også, at de 250 frivillige har fornøjelse af at bidrage til nationalparken – at hjælpe andre og være en del af et meningsfuldt fællesskab. Frivilligheden bidrager til at synliggøre den stolthed, som mange føler over, at et stykke af Thys natur – næsten ¼ af Thisted Kommune – blev udnævnt til nationalpark – og endda Danmarks første af slagsen.
Nyttig viden
At området blev nationalpark, har også gjort Thys vestlige kystområde mere interessant for forskere, studerende og naturkyndige ildsjæle. Det er årsagen til, vi i dag har langt mere viden om både almindelige og sjældne arter. Om det er de uanselige og grå rensdyr- eller bægerlaver, der vokser helt tæt på jordoverfladen, hvor blomsterplanter har svært ved at gro, eller det er de farvestrålende guldsmede og vandnymfer, har vi fået et markant bedre billede af den natur, der er i området. Den viden er vigtig, når man skal skabe positive forandringer. Den giver os indsigt i naturens tilstand nu og her, og i de trusler, der måtte være for de enkelte arters eksistens og udbredelse. Så vi kan handle på en oplyst og videnskabelig baggrund.
Lige som 15 år i et menneskeliv både kan ses som langt eller kort, afhængigt af, hvor den enkelte står i livet, så er udviklingen i Danmarks første nationalpark nok kommet et pænt stykke vej, men langt fra gået i stå. Naturens forandring tager tid, men til sammen har Naturstyrelsen Thy, Thisted Kommune, private lodsejere og Nationalpark Thy immervæk gennemført naturforbedrende projekter, der arealmæssigt løber op i 2.200 hektar. Det er en størrelsesorden, der svarer til hele Skjern Å-projektet, der blev gennemført over en ca. 20-årig periode, og afsluttet i år 2000, som Danmarks dengang største naturgenopretningsprojekt.
Fokus på sårbare arter
Der er lang vej igen, men på de 15 år er der heldigvis også kommet øget opmærksomhed på vores trængte natur, og på sårbare arter som har behov for, at der skabes bedre sammenhæng mellem deres levesteder. Arter, der har behov for, at naturlige dynamikker i forhold til vand og sand i endnu højere grad bliver genskabt. Det gælder fx den smukke ensian-blåfugl, hvis larver i disse uger adopteres af en stikmyre, der tror, at en myrelarve er kommet på afveje – og som vil vedblive med at fodre den, til det er tid at forpuppe sig for til næste år at blive forvandlet til en sommerfugl. Det gælder mark-firbenet, hvis unger i løbet af sommeren er blevet udruget ved hjælp af solen, der har varmet sandet, hvor hunnen lagde sine æg. Og det gælder tinksmed og flagermus, der har fået flere insekter at jage ved Messingtoft Sande, hvor vandet, der før løb i en lang og smal grøft, nu har fundet sit naturlige leje – og fugtig klithede er blevet genskabt. Eksemplerne er mange, og flere vil komme til.
Men vigtigt i alt, hvad vi som nationalparkfond gør er, at involvere mennesker – enkeltpersoner, skoleklasser, interesseorganisationer, myndigheder. For gennem mennesker og deres relation til naturen, kan vi skabe forandringer for naturen.
Det er den vej, Nationalpark Thy skal de næste mange år. Vi har i 2023 taget hul på nationalparkens tredje nationalparkplan, hvor fokus blandt andet er på at skabe mere vild natur. For selv om klithederne, søerne og strandlagunerne i nationalparken er helt unikke, så kræver det en kontinuerlig indsats at skabe den dynamik og variation i landskabet, der kan sikre biodiversiteten.
Danmark har brug for mere natur, og i Nationalpark Thy bidrager vi gerne, hvor vi kan. I samarbejde med vores offentlige og mange private lodsejere, som heldigvis har lyst til at være med. Med lokale erhvervsdrivende, der ønsker at bidrage. Med vores uundværlige frivillige, og med vores tusindevis af lokale og tilrejsende gæster, som vi oplever har stor interesse i at passe på Thys natur. ’For naturen, gennem mennesker’.