Nationalparkfond Thy er godkendt til at indsamle til fordel for nationalparkfondens arbejde med at forbedre naturen.
Når du støtter Nationalpark Thys arbejde kan du derfor få skattefradrag for et vist beløb. Regler, beløb mv. varierer fra år til år og fremgår af Skats hjemmeside. For private donationer se her: Private donationer.
Når du støtter som virksomhed får du som udgangspunkt en reklameydelse i form af eksponering på Nationalpark Thys kanaler, rettigheder til at anvende Nationalpark Thys logo samt tekst og billeder herfra. Det betyder, at virksomheden som hovedregel kan få fradrag for beløbet som driftsudgift. Det er op til jer som virksomhed at vurdere, hvorvidt I kan trække beløbet fra som driftsudgift. Donationer/sponsorarter med en reklameydelse bliver pålagt moms på fakturaen.
Nationalpark Thy indberetter dit bidrag til SKAT når du angiver dit CVR- eller CPR-nummer i forbindelse med donationen.
Hvis du donerer på vegne af en virksomhed er du selv ansvarlig for at omfatte donationen i skatteregnskabet og for at have dokumentation for donationen. Du modtager en kvitteringsmail med beløb, der kan anvendes som dokumentation.
Hvis virksomhedens CVR-nummer eller dit CPR-nummer ikke er opgivet, kan vi ikke indberette donationen til SKAT.