Tvorup Kirkeruin

Sandflugten er en central nøgle til forståelsen af landskaberne i Nationalpark Thy. Herom vidner Tvorup Kirkeruin, som ligger i en lysning i klitplantagen. Besøg kirkeruinen og brug din fantasi til at forestille dig, hvordan her så ud før sandflugten.

Tvorup Kirke

Tvorup Kirke blev bygget i den sidste del af 1100-tallet som en typisk romansk landsbykirke, opført af tilhuggede granitkvadersten og med apsis, kor og skib. Vi må forestille os, at sognets bebyggelse på det tidspunkt bestod af gårde og landsbyer, omgivet af marker. Omkring 1500 begyndte sandflugten at påvirke området, og det blev stadig sværere at dyrke jorden og opretholde et økonomisk grundlag for sognet. I midten af 1700-tallet beretter kilderne om, at sognet næsten er affolket, og at man kan køre hen over det tilsandede kirkedige. Porten er lukket af sandet. I 1794 valgte man at lægge sognet ind under Vang Sogn. Kirken blev revet ned, og der blev givet tilladelse til at genanvende byggematerialerne ved Vang Kirke, der blandt andet fik et nyt våbenhus. Også lysekronen fra Tvorup hænger i dag i Vang Kirke.

Ruinen af Tvorup Kirke er et fredfyldt sted, der absolut er et besøg værd. Granitsten og rester af den mørtelfyldte murkerne viser kirkens kontur, og den tidligere kirkegård ligger græsklædt og omgivet af resterne af det gamle kirkedige. Skoven, der omgiver ruinen, blev anlagt for at stoppe sandflugten, og er dermed det seneste kapitel i historien om landskabets forandring.

Tvorup Hul

Vejen fra Tvorup Kirkeruin ud til kysten går gennem klitplantagen, forbi Tvorup Hul. Søen med det enkle lokale navn er i fredningsdeklarationen og på gamle kort benævnt Tvorup Vestersø. Det er en lille næringsfattig klitsø på omtrent 4 ha beliggende i en lavning i det tidligere klitlandskab. Bunden består af sand. Vandet er klart, og søen har vanddybder på op til 6 meter i den østlige del. Fredningen er begrundet i søens spændende planteliv, der ud over de sjældne arter tvepibet lobelie, strandbo, gulgrøn brasenføde, sortgrå brasenføde og hårfin tusindblad omfatter den meget sjældne sylblad. Der har været plantet nåletræer meget tæt på søens bredder, men de senere år er søens omgivelser ryddet for skov, tilledning af vand fra skovgrøfter er ophørt, og der er etableret hegn og kreaturgræsning omkring søen. Disse plejetiltag fremhæver den smukke klitsø, sikrer en god vandkvalitet og giver mulighed for naturoplevelser for vandrende på stien rundt om søen.