Tved Kirke og Klitplantage

Sandflugten og kirken, der bød den trods

Tved ligger næsten 10 km i lige linje fra Vesterhavet. Men helt herinde i landet kom sandflugten til at bestemme sognets skæbne og isolerede efterhånden egnens stolthed: den store, flotte kirke.

I middelalderen, sidst i 1100-tallet, blev kirken bygget. Af solide, tilhuggede kampesten opførtes romansk kor og skib, og det omgivende areal blev indviet til kirkegård. Inde i kirken var der et alterbord af sten. Døbefonten var udsmykket med tre løver, der angriber et vildsvin. Og den var placeret mellem de to indgangsdøre i kirkens vestende. På væggene var der kalkmalerier i tidens stil. Vi må formode, at området omkring kirkegården var bebygget med landsbyens gårde, for jorden var frugtbar, og der var desuden adgang til gode græsningsarealer i engene i nærheden.

Tiderne skiftede, og der kom nye ønsker og krav til kirken. Omkring 1500 blev der bygget et tårn, hvor klokken fra 1498 kunne hænge. Kirkerummet fik et fint krucifiks, og nye kalkmalerier erstattede de gamle. Blandt andet fik man et maleri af Adam og Eva på korets sydvæg. Parret er gengivet ved et træ, hvor slangen snor sig op ad stammen. Adam har allerede modtaget æblet, og syndefaldet er uafvendeligt. Landskabet omkring Adam og Eva er ganske bart og ikke just frodigt, men det har lignet de lokale omgivelser ganske godt. For nogenlunde på samme tid begyndte sandflugten at påvirke sognet, og det fik stor betydning for kirkens omgivelser.

Op gennem 1500-tallet kom sandet gradvis ind fra vest og ødelagde efterhånden dyrkningsarealerne. Gårdene i sognet måtte give op og flytte længere mod øst, og til sidst var den eneste bygning, der blev liggende, sognets stolthed: Kirken. I kamp med elementerne gjorde man en indsats for at holde kirkegården fri for sand, så man kunne komme ind i kirken og benytte kirkegården.

Kirken var således fortsat i brug, og sidst i 1500-tallet fik man en ny altertavle og en prædikestol, så man kunne følge de nye tendenser i kirkegangen, der fulgte med reformationen i 1536. Det var også her, man flyttede døbefonten op i korbuen. I 1686 var tiden moden til nye malerier på altertavlen, og det er de billeder, vi ser i dag – en nadverscene, hvor Judas sidder med de 30 sølvpenge.

Store dele af Tved sogn blev ødelagt af sandflugten, og hele landsbyen Tved ligger i dag øst for kirken. Først i 1902 gik man i gang med anlæggelsen af Tved Plantage, og da træerne efterhånden voksede til, forandredes landskabet fra et åbent klitdækket areal til en tæt skov.

Plantagen

Tved Plantage blev grundlagt næsten udelukkende med bjergfyr, men især i plantagens østlige del er der kommet mange løvtræer til med tiden. Vandrer du fra øst mod vest, bevæge du dig således fra højstammet løvskov til lav nåleskov på store klitter og videre til de gamle kystskrænter. 

Plantagen rummer store højdeforskelle skabt af det varierende sanddække og giver derfor mange varierede oplevelser, når man går omkring. Det højeste punkt i plantagen er Isbjerget på 56 meter, og  Ravnshøje på 55 meter i plantagens sydlige del. Ravnshøje er to gravhøje fra bronzealderen - de eneste i Tvedområdet, der ikke er dækket af klitter. 

Plantagen er kendt som en god lokalitet for svampesamlere. Den byder også på et rigt dyreliv med blandt andet rådyr, krondyr, natravn og stor hornugle.

Følger du Langsande-ruten, kommer du forbi plantagens største parabelklit, Langsande, med flot udsigt over hedeområdet ved Kokkjær Vand. Fortsætter du mod vest kommer du op til Hanstholm Vildtreservat.