Sandflugten
Sandet kom gradvis ind fra vest og ødelagde efterhånden dyrkningsarealerne. Med tiden måtte gårdene give op og flytte længere mod øst. Kirken blev imidlertid liggende, og man gjorde en indsats for at holde kirkegården fri for sand, så man kunne komme ind i kirken og benytte kirkegården.
Kirken var således fortsat i brug, og sidst i 1500-tallet fik man en ny altertavle og en prædikestol, så man kunne følge de nye tendenser i kirkegangen, der fulgte med reformationen i 1536. Det var også her, man flyttede døbefonten op i korbuen. I 1686 var tiden moden til nye malerier på altertavlen, og det er de billeder, vi ser i dag – en nadverscene, hvor Judas sidder med de 30 sølvpenge.
Store dele af Tved sogn blev ødelagt af sandflugten. Først i 1902 gik man i gang med anlæggelsen af Tved Plantage, og da træerne efterhånden voksede til, forandredes landskabet fra et åbent klitdækket areal til en tæt skov.
Kirken er i perioden 1. marts til 1. november åben hver dag kl. 8.00-17.00, undtagen søn- og helligdage.
Middelalderkirken
I middelalderen, sidst i 1100-tallet, blev kirken bygget. Af solide, tilhuggede kampesten opførtes romansk kor og skib, og det omgivende areal blev indviet til kirkegård. Inde i kirken var der et alterbord af sten. Døbefonten var udsmykket med tre løver, der angriber et vildsvin. Og den var placeret mellem de to indgangsdøre i kirkens vestende. På væggene var der kalkmalerier i tidens stil. Vi må formode, at området omkring kirkegården var bebygget med landsbyens gårde, for jorden var frugtbar, og der var desuden adgang til gode græsningsarealer i engene i nærheden.