Delikatesser fra naturens spisekammer
På statens arealer kan alle frit indsamle vilde svampe og bær til eget forbrug. Og sådan en fredelig ”jagt” gennem plantagerne efter lækkerier til aftensmaden er en dejlig måde at slappe af på.
Svampe
Svampe kan plukkes året rundt, men fra juni til november skyder først rørhatte og derefter de populære kantareller op af skovbunden rundt om i klitplantagerne. Det er en god idé at medbringe en kurv, en lille skarp kniv og en børste til at rense svampene med. Der er svampe i alle klitplantagerne i nationalparken, men i varierende grad. Hvor de ikke-hjemmehørende træer som sitkagran og contortafyr står tæt, er der ikke mange svampe. Hvor løvtræer, skovfyr og gamle ædelgraner blander sig i bevoksningen, er der typisk flere - og flere forskellige - spisesvampe. Rørhatte, mælkehatte og pigsvampe finder du ofte i de mere tørre og nåletræsdominerede områder. Kantareller finder du både blandt løvtræer, i lysninger, mos og vådere området af skovene. Husk også at holde øje med tragtkantarellerne, som gerne vil have fugt og lys.
Bær
Når kurven bugner af svampe, kan man begive sig videre ud i moserne og lyngbakkerne på klitheden efter vilde bær, der er plukkemodne fra sidst i juli til starten af september. I de våde områder finder man tranebær, og på de mere tørre steder vokser revling – også kaldet sortbær, som har en bitter smag og samme størrelse som hyldebær. Her finder man også mosebøllebær, der i form og farve minder om blåbær, men dog er mindre kraftige i smagen. De vilde bær egner sig fortrinligt til syltetøj og snaps, og de kan fryses til senere brug. Mosebøllebær kan plukkes i juli og august, sortbærrene som regel også ind i september. Tranebærrene, som man skal lede godt efter, viser sig i august, men de bliver langt bedre, hvis de får lov at side til omkring november. Og allerbedst hvis du venter til de har fået nattefrost.
Havtorn
Havtorn er lækre, men bøvlede at plukke. Man bør IKKE klippe grene af havtorn i naturen. Det gør det ganske vist nemmere at få bæreren af, hvis grenen har været en tur i fryseren. Men hvis mange sanker på den måde, går det for hårdt ud over buskene - og de mange fugle, der i efteråret er afhængige af havtorn som fødekilde. Tag i stedet et par gode handsker på og eventuelt en stor gaffel, som du kan trække bærerne af med. Havtorn kan sankes fra sensommeren og til oktober. Hvis du venter til sidst på sæsonen og tager ud en tidlig morgen efter en kold nat, går det plukningen noget nemmere.
Porse
Mange plukker porse til snaps. Og alt efter, hvad du plukker fra porsen og hvornår, kan du opnå forskellige smage. Raklerne skal plukkes, lige inden de springer ud i marts til maj måned. Bladene plukkes traditionelt hen over sommeren fra juni til august, men de kan faktisk også plukkes nyudsprungne i foråret, hvor de giver en lidt blidere smag.
Gode plukkesteder
- Tved Klitplantage er en god svampelokalitet
- Stenbjerg Klitplantage, især øst for Kystvejen, har også gode svampespots
- Vangså Hede og Lyngby Hede er gode steder at finde både mosebøllebær, sortbær og tranebær
- Agger Tange og Stenbjerg Klithede er god til havtorn
- På Ålvand Klithede finder du porse
Østers
Et af de bedste steder at fange østers er ved Limfjorden, og ved Agger Tange kan du ved lavvande gå lige ud i vandkanten og samle dem op med hænderne.
Sæsonen for østers varer fra 1. oktober til om med marts. Du har lov at samle østers til eget forbrug, dog er der nogle ting, du skal være opmærksom på:
Vigtigt at vide, når du samler østers
- Pas på giftige alger i vandet, da det kan føre til algeforgiftning. Orienter dig hos Fødevarestyrelsens hjemmeside, inden du begiver dig afsted. De varsler, hvis der er giftige alger i vandet.
- Spis ikke østers i maj, juni, juli og august. En huskeregel er, at du kan spise østers i alle måneder med "r". En sikrere huskeregel er, at du kan spise østers i måneder, der ender på "r". Men vil du være på den sikreste side i forhold til alger i for varmt vand, så spis kun selvfangede østers fra oktober til marts.
- Spis (tilbered) kun friske og levende østers.
- Saml ikke østers i nærheden af å-, spildevands- eller havneudløb for at undgå sygdomsbakterier.
- Ud over algeforgiftning kan man blive syg med norovirus eller af bakterier i østers. Er du nervøs for det, kan du varmebehandle dine østers ved min. 100 grader i 1 minut. De bliver ganske lækre direkte på bålet.
- Det kræver ikke fisketegn at samle østers, hvis du gør det med hænderne. Men bruger du redskaber, fx en greb eller stålsi, kræver det fisketegn.
Stillehavsøsters
Stillehavsøsters er en invasiv art, der blev udsat i de danske farvande i 1960'erne, da bestanden af europæiske østers gik stærkt tilbage. Stillehavsøstersen er enormt hårdfør. Den tolererer vandtemperaturer helt fra - 5°C op til + 40°C, og denne tolerance over for store temperaturudsving er medvirkende til artens udbredelse verden over. Visse steder i danske farvande er stillehavsøsters blevet et problem, fordi de lever af samme føde som blåmuslingen. Med østersens dominans forringes forholdene for muslingerne, og dermed får fuglearter som edderfugl, strandskade og sølvmåge, der primært lever af blåmuslinger, sværere ved at finde føde.
I Limfjorden finder man både stillehavsøsters og den mindre, mere runde limfjordsøsters. Men gå efter den første, så gør du naturen en god tjeneste.
Smag på Thy
Mad og historie hænger sammen. Samfundene ved havet var i mange år afhængige af fiskeriet, og en af specialiteterne fra Thy er tørfisk. I marts og april fanger man torsk, skærer bugen op, krænger dem ud og hænger dem på tørresnoren i et par uger. Her hænger de og bliver saltet i havluften, indtil de er så knastørre, at man knapt kan skære i dem.
I gamle dage gemte man tørfisken på loftet til tider, hvor man ikke kunne få frisk fisk. Så blev de taget frem og lagt i blød i et døgn. Hvor efter de bliver kogt i seks-otte timer og spist med kartofler og hvid sovs. Mange af de ældre thyboer kan stadig nærmest ikke undvære tørfisken som hverdagsmad, og om foråret kan man stadig se fiskene hænge til tørre i kystbyerne.
Fårene, der græssede på klithederne, har gennem tiden også været en værdsat spise. Fårekødet blev saltet og gemt og senere lagt i blød ligesom tørfisken. Så skar man kødet i terninger og lagde det i lag i en gryde sammen med kål og kogte det hele til en ret, der minder om irsk stuvning. Kålen var meget værdsat i Thy, den blev fragtet i store vogne fra landbrug længere inde i landet, fordi den ikke kunne gro i områdets salte jord. Selv måger spiste man i stor stil indtil 1950. I dag nyder enkelte thyboer stadig med stort velbehag mågesuppe med melboller eller mågebryst med tranebær og mosebøllebær fra heden.
Husk når du sanker!
- På offentlige arealer må du sanke på hele arealet. På private arealer må du kun plukke det, du kan nå fra den vej eller sti, du går på.
- Du må kun sanke så meget, som du kan i din hat, siger Jyske Lov fra 1241. Loven gælder stadig, men med vigende hattemode og ny hygiejne-etikette, må du sanke, hvad der kan være i en lille bærepose.
- Du må kun sanke til eget brug. Lad resten stå, så andre også kan nyde oplevelsen af at finde og plukke mad i naturen.
- Pluk ikke arter, der kun er få af på det sted, hvor du sanker.
- Grav aldrig planter op – de kan formentlig alligevel ikke gro i din have og så er det ulovligt.
- På offentlige arealer må du klippe grene og kviste af løvtræer, hvis de er over 10 meter høje, og du må samle grankogler fra skovbunden, ikke af træerne.
- Når du samler svampe, bør du altid have en svampeguide med, og kun plukke de svampe, som du er helt sikker på ikke er giftige.
- Hvis du samler østers eller blåmuslinger vær opmærksom på, at de kan være giftige i sommermånederne.
- Husk på, du er gæst i naturen, så undgå at forstyrre de fugle og dyr, der bor der.
- Saml det affald op, du finder, og tag det med – også selvom det ikke er dit eget
Andre spændende ting at smage
- Bær og honning kan købes i gårdbutikker og i små boder ved vejene
- Porse Guld, en øl fra Thisted Bryghus. Medarbejderne fra bryghuset indsamler selv porsen på deres årlige tur til klithederne
- Mange laver snaps smagt til med rav eller pors, klitrose og mosebøllebær fra heden
- Friskfanget fisk kan købes i fiskeforretninger i kystbyerne ned langs kysten eller direkte ved bådene
- På Vorupør Museum kan du gå på opdagelse i udstillingen "Smagen af Thy", der handler om This vilde spiselige planter. Du kan høre om, hvad planterne har betydet i hjemmene før i tiden, og hvad planterne betyder for Thy i dag. Hvad smager Thy egentlig af? I løbet af sommeren har de forskellige aktiviteter på museet.
- Flere lokale spisesteder har traditionelle egnsretter på menuen. Blandt andet Stenbjerg Kro, som serverer en nationalparkplatte. og Tri i Agger, der serverer gourmetmad med udgangspunkt i Thys lokale råvarer.