Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Bøgsted Rende

Bøgsted Rende er det sted på Thy-kysten, hvor plantagen når længst ud mod havet. Kun havklitten skiller bevoksningen fra stranden, og denne voldsomme kontrast er sikkert en af grundene til, at stedet har opnået et århundredgammelt ry som udflugtssted.

Ved Renden

Stednavnet Bøgsted Rende betyder »Byggestedet ved Renden« og har intet med bøgetræer at gøre. I 1600- og 1700-tallet var der en vandmølle ved bækken, som løber ud i havet. Det er formentlig sandflugten, der ødelagde muligheden for at drive vandmølle på stedet. Sandet fyldte nemlig vandløbene, så der ikke længere var det pres på vandet, der skulle til for at drive en mølle. Vandets brunrøde farve skyldes okker, iltede jernforbindelser, fra de skovgrøfter, som støder til renden.

De ældste nulevende træer i området er plantet sidst i 1800-tallet. Længst mod vest er der bjergfyr og mandshøje egekrat, hvor man skal bukke sig ned for at plukke agern! Længere inde langs renden finder man ædelgraner og østrigske fyr af anselig tykkelse. Her er det tydeligt, at rødderne har fat i den gode lerjord dybt under sandet.

Sømærket

En sti fører op til båken, et højt sømærke, som hæver sig højt over bevoksningen. Den rødmalede båke, der er bygget af kraftige jerndragere og tømmer, har timeglasformet top. Den blev bygget i 1884-85 og fungerede som pejlemærke for de søfarende. Båkerne langs den jyske vestkyst blev udformet med individuelle former, så man kunne identificere dem i forhold til søkortet, hvor båkerne var tegnet ind. Derudfra kunne man bestemme sin position, men det kunne naturligvis kun foregå i dagslys. Den nye teknologi har gjort båkerne overflødige, men de er fredede og står som store skulpturer i klitlandskabet.