Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Vangså Klithede

Vangså Hede er sandflugtslandskaber i stor skala. Bag de markante havklitter er der parabelformede klitter, på hvis østside de såkaldte klitrimmer udgør op til kilometer lange og smalle klitformationer. Mellem disse ses de store afblæsningsflader, der udgør unikke levesteder for sjældne planter. 

Planter på klitheden

På klithederne vokser der krybende pil, hedelyng, klokkelyng og klokke-ensian, revling, tranebær og mosebølle. Alle de tre danske arter af den insektædende soldug findes her. Orkidéer som plettet gøgeurt findes i fugtige lavninger og kan farve partier af klitheden ganske lyserød, når de blomstrer. Du kan opleve det en dag i juni ved søen umiddelbart vest for Kystvejen ved 29 km mærket. Nyd synet, men husk, at orkidéer er fredet – de må ikke plukkes. Yderst i klitterne mod havet findes blandt andet den sjældne og fredede skotsk lostilk.

Store dele af Vangså Hede blev fredet i 1995. Det skete for at bevare og sikre de naturhistoriske og landskabelige værdier, og for at kunne foretage naturpleje. Den største trussel mod områdets tørre natur er tilgroning med træer og buske, blandt andet bjergfyr. Derfor foretages der jævnligt rydning, afbrænding og afgræsning.

Soldug-EsbenPedersen-b

Dyreliv

Tranen, tinksmeden og mosehornuglen holder til her. Bynkefugl og rødrygget tornskade ses også, og ved klitplantagerne holder natravnen til. Blandt pattedyrene ser man rådyr, ræv og krondyr.

Flere interessante sommerfugle er registreret fra Vangså Klithede, blandt andet den sjældne ensianblåfugl, hvis larver lever i frøstanden af klokke-ensian. Efter et par hudskift lader larven sig falde ned på jorden, hvor den adopteres af en myreart. Herefter lever larven i myrernes tue, hvor den fodres af myrerne på samme måde, som de ville fodre deres egne larver.

Fiskere og bønder

Fiskerlejet Vangså opstod i begyndelsen af 1700-tallet, da husmændene i området var nødt til at finde nye steder at bo på grund af sandflugten. Mens de egentlige bønder flyttede længere mod øst, hvor de kunne dyrke jorden, foretrak de fattige husmænd at rykke tættere på kysten, hvor de kunne drive fiskeri suppleret med får, der græssede i klitterne. I 1920’erne var bebyggelsen i Vangså på sit højeste med 34 gårde og huse, og der var skole og missionshus samt to købmandsbutikker. Der var 149 indbyggere, hvoraf de 40 var fiskere, der havde i alt 34 både. Vangs indbyggerne fik først elektricitet i 1977, men forinden var fiskerne flyttet til henholdsvis Klitmøller og Hanstholm, hvor de kunne lande med større både.