I Thy var livet i gamle dage meget hårdt. Langs kysten fiskede mændene på havet mens kvinder og børn havde nok at se til med at holde hus og hjælpe mændene med at klargøre fiskegrej. I disse forløb lærer eleverne om folkets arbejde i fiskeriet, maden, huset, familielivet, tøjet, fritiden og troslivet. De kan gå på opdagelse i historien på de gamle kirkegårde, spille dilemmaspil om fiskercompagniet, og få en fornemmelse af hvordan det var at være børn dengang.
Målgruppe: Mellemtrin og udskoling
Årstid: Hele året.
Lokalitet: Hele nationalparken, men flere forløb er koncentreret om Vorupør og Agger.
Find flere forløb om livet i Thy i gamle dage i undervisningsdatabasen.