Bunkermuseum Hanstholm

Hanstholmfæstningen

I løbet af 2. Verdenskrig byggede tyskerne en stærk kystbefæstning i og omkring Hanstholm på grund af områdets strategiske beliggenhed ved indsejlingen til Skagerrak. Resultatet var ca. 450 betonanlæg i Hanstholm. Kernen var et batteri med fire store 38 cm kanoner, der havde en rækkevidde på 55 km. Altså næsten halvvejs til Norge. Hver kanon stod i en stor kanonbrønd med et tilknyttet bunkeranlæg på i alt 3000 m2. Hele 38 cm-batteriet havde en bemanding på 600 mand, og til hver kanon var der knyttet 90 mænd, som boede og arbejdede i bunkeren. På jernbaneskinner transporteredes de 800 kg tunge granater fra ammunitionsbunkerne til kanonbunkerne, hvor de med en sindrigt indrettet teknik blev løftet ind til kanonen. Rundt om batteriet blev bygget en række andre anlæg, der først og fremmest havde til formål at beskytte det mod angreb.

Hanstholm-batteriet, der var fuldt operativt fra efteråret 1941, kom aldrig i kamp, idet ingen fjender viste sig. Der var dog prøveskydninger med kanonerne, og luftværnsskytset kom jævnligt i brug mod allierede fly, som fløj over Hanstholm, men aldrig rettede angreb mod fæstningen.

Evakuering af de lokale

Da der var flest, var der omkring 4000 tyskere i Hanstholm. De bemandede kanonerne og bevogtede området. I 1942 blev den oprindelige Hansted-befolkning, der ved krigens start var på omkring 800 personer, evakueret. Nogle blev genhuset i barakker i Ræhr, andre rejste til Hirtshals, og kun nogle af dem vendte tilbage til Hanstholm i 1946. Før Hanstholm-området kunne bebos igen, måtte man dog først rydde de mange landminer og istandsætte husene, der havde været indkvartering for tyskerne.

Efter krigen blev plantagen, der omkranser byen, anlagt med det formål at skjule betonanlæggene fra krigen og yde byen læ mod vinden.

Museet har åbent alle ugens dage fra 1/2 til 30/11. I perioden 1/6-31/8 kl. 10-17. I perioden 1/2-31/5 og 1/9-30/11 kl. 10-16. Museumstoget kører dagligt i sommerhalvåret og i efterårsferien.