Latin: Grus grus
Kendetegn
Tranen er en meget stor fugl med en højde på 100-120 cm og et vingefang på 180-220 cm. I flugten holder den halsen strakt og de lange tynde ben bagud. Fjerdragten er grålig. Den forreste del af halsen er sort, mens en hvid stribe går fra øjnene ned bag på halsen. Issen har en rød plet, som er mest tydelig, når tranen er ophidset, truende eller i parringsspil. Næbbet er lige og dolkformet. De inderste svingfjer er forlængede og danner en strudseagtig hale. I flugten er vingerne brede med tydelige sorte fingre.
Tranens trompeteren er meget kraftig og kan høres op til fem kilometer væk.
Forveksling
Tranen kan i flugten forveksles med andre store fugle som storke og fiskehejre. Storke har en kortere hals, kortere ben og et større hoved. Fiskehejren flyver langsomt med et knæk på halsen, og vingerne har ikke synlige fingre.
Føde og levevis
Tranen lever mest af planteføde, men tager også mindre dyr og insekter.
Tranen ankommer til ynglepladserne i Thy i foråret. I milde vintre kan man opleve enkelte traner også i vintermånederne. Især i april kan man på stille aftener og morgener høre de etablerede par trompetere ivrigt, eller se deres karakteristiske parringsspil kaldet tranedansen, hvor fuglene paraderer med hurtige, stive skridt. Indimellem bukker de sig sirligt mod hinanden og springer op med udbredte vinger.
Tranerne yngler første gang i an alder af 4-6 år. Reden anlægges på et utilgængeligt sted, hvor tranen normalt lægger to æg. Det er mest hunnen, der ruger, mens hannens holder vagt for ræve og andre rovdyr. Æggene ruges i mellem 29 og 31 dage. Traneungerne er fra begyndelsen rødlige, ja nærmest pink-farvede. Efter et par døgn i reden følger tranekyllingerne forældrene rundt i terrænet, og herefter bruger de kun reden som overnatningsplads.
Tranen er med sine lyse, grå farver forholdsvis let at få øje på i det åbne klitterræn. Alligevel kan et tranepar nræmest gøre sig usynlige i yngletiden, når det går rundt med nyudrugede unger. Så snart de fornemmer mennesker i området, er de som sunket i jorden.
Tranekyllinger er effektive svømmere. De flyder ovenpå som en prop og kommer hurtigt frem gennem vandet. Det har de gavn af, når de følger forældreparret rundt i det våde terræn. De voksne traner fodrer ungerne med proteinrig kost. Småfisk, padder, insekter og andre smådyr samt i mindre grad plantemateriale. En nyklækket tranekylling vejer mellem 120 og 150 gram, men i løbet af 10 uger når den op på fire kilogram. Ungerne er flyvefærdige, når de er 65-70 dage gamle.
Om efteråret trækker tranerne fra Thy mod syd og overvintrer i Spanien.
I Nationalpark Thy
Tranen er ødemarkens fugl i Nordeuropa. Flugtafstanden er stor. Kommer man meget tættere på end 1000 meter i yngleområdet, så flyver de. Nationalpark Thy er et af de steder i Danmark, hvor tranerne har bedst mulighed for at etablere sig og udvikle bestanden i fred og ro.
Indtil tidligt i 1800-tallet har tranen formentlig ynglet i mange jyske hede- og moseområder, hvilket mange stednavne vidner om. Herefter gik det ned ad bakke, og op til 1950 ynglede der stort set ikke traner i Danmark.
I nyere tid optrådte tranen første gang som ynglefugl i Hanstholm Vildtreservat i 1950-erne, og helt frem til først i 1990-erne ynglede der kun et enkelt par her. Først fra 1997 begyndte tranerne også at yngle på hederne uden for Hanstholm Vildtreservat. Antallet af ynglefugle i Thy er stigende, og vurderingen er, at der nu er 25-30 par i Thy.