Latin: Numenius arquata
Kendetegn
Storspove, også kaldet stor regnspove, er Danmarks største vadefugl. Den har en længde på 50-60 cm (heraf næb 10-15 cm) og et vingefang på 90-105 cm. Lys og kraftig med lang hals, lange, gråblå ben og et langt, nedadbuet næb med en lys inderste del, næsten grotesk langt hos hunnen, men betydeligt kortere hos unge fugle, hvor det kan være næsten lige med tydelig lys basis.
Fjerdragten er plettet brungrålig hele året rundt. Artens melodiske og melankolske kald, som består af gentagne klangfulde dybe fløjt, kan ofte høres, især fra flyvende fugle.Om foråret synger hannen i sangflugt en klart fløjtende sang med stigende serier af toner efterfulgt af en vibreren.
Hør storspoven
Forveksling
Stor regnspove kan forveksles med småspove, som også kaldes lille regnspove. Småspoven yngler ikke i Danmark og ses derfor kun på træk. Arten ses ofte raste i tætte, små flokke, især på klitheder med revling. Men også gerne ved kyster eller på fugtige strandenge. Den har en mørkebrun isse med en smal, lys stribe over øjet. Benene stikker ikke ud bag halen, som hos storspoven.
Føde og levevis
Storspoven finder hovedsagelig sin føde på vadeflader, hvor den med sit krumme næb kan følge sandormenes gang og uden større besvær trække dem op, uden at de knækker. Ud over sandorm finder den også snegle, insektlarver, krebsdyr, muslinger og endog bær. Det er især hunnerne, som med deres lidt længere næb søger føde på vadefladerne, mens hannerne i højere grad finder føde på enge, hvor blandt andet kokasser bliver undersøgt for insektlarver.
Arten yngler første gang, når den er to år gammel. Normalt møder de gamle mager hinanden på territoriet og genoptager forbindelsen. Reden anlægges på jorden i lav bevoksning. De fire olivenbrune æg lægges i Danmark april-maj og udruges af begge forældre på 27-29 dage. Begge mager deltager i pasning af ungerne, hunnen dog kun kort tid. Ungerne er flyvefærdige 32-38 dage gamle.
Udbredelsesområdet strækker sig fra det nordlige Europa østpå gennem Sibirien. Arten foretrækker åbne arealer og yngler eksempelvis i moser, heder, klitter og på enge. Storspoven blev udryddet i Danmark midt i 1800-tallet på grund af jagt, men genindvandrede, efter at jagtloven blev vedtaget i 1931. Arten er i dag totalfredet i de fleste europæiske lande, herunder i Danmark. Som ynglefugl er den stadig relativ fåtallig i Danmark med en bestand på omkring 400 par. De danske storspover er i hovedsagen trækfugle med vinterkvarter i Vest- og Sydeuropa. Enkelte kan dog, sammen med trækgæster nord- og østfra, overvintre i de sønderjyske marsk- og vadehavsegne.
Nationalpark Thy
Storspoven kan findes på næsten samtlige større klitheder og på Agger Tange i Nationalpark Thy.
Den ynglede for første gang med sikkerhed i Hanstholm Vildtreservat i 1964. Tællinger i 2005 og 2007 viser, at der yngler cirka 20 par i Nationalpark Thy.
Storspoven kan især opleves en stille morgen i maj-juni. Det er i yngletiden, og man kan ofte høre spoverne trillende fløjtelyde inde fra klitheden.