Latin: Rana arvalis
Kendetegn
Der findes tre arter af brune frøer, der ligner hinanden meget. Det er butsnudet frø, spidssnudet frø og springfrø. Springfrøen findes ikke i Thy, men er udbredt på øerne. Fælles for dem er, at de er brunlige eller grønbrunlige, og at der på hver side af hovedet fra næseboret til tindingen går en mørk stribe gennem øjet og danner det, der kaldes tindingepletten. På tindingen sidder en tydelig trommehinde. Bagbenene er lange med mørke tværbånd. På den inderste tå på bagfoden ses en lille knudeagtig udvækst, fodrodsknuden, der er meget vigtig i forhold til at skelne de tre arter af brune frøer
Spidssnudet frø, som er op til 5 cm lang, kan kendes på, at fodrodsknuden er længere end bagerste tåled og hård at føle på. Et mindre sikkert kendetegn er, at den mørke linje fra øjets forkant forbi næseborene knækker 30-40 grader. Hannen kan være lyseblå eller gråviolet i yngleperioden.
Stemmen er klukkende, som luftbobler fra en neddykket flaske eller bjæffende som et kor af små hunde. Stemmen kan høres på op til 40 meters afstand.
Forveksling
Der findes utrolig stor variation hos spidssnudet frø, både med farver, benlængde og dialekt. Fodrodsknuden og den karakteristiske stemme skulle dog kunne bestemme arten med sikkerhed.
Føde og levevis
Den spidssnudede frø æder stort set alt, som den er i stand til at sluge. Det er blandt andet regnorme, snegle, sommerfuglelarver, mejere, edderkopper, biller, fluer, stankelben og myg. Den kan også æde mindre frøer.
Spidssnudet frø yngler ofte i de samme vandhuller som butsnudet frø. De to arter lægger deres æg blandet mellem hinanden. Hunnen lægger mellem 500 og 3.000 æg. Æggene lægges et sted, hvor det kan hænge fast i noget bevoksning under vandet. Æggene klækkes som haletudser, der går på land som små frøer omkring Sankt Hans.
Ungerne især opholder sig tæt på vandhullet, og et vandhul er derfor særligt egnet, hvis det er omgivet af enge, moser og græsmarker, hvor frøerne kan finde føde.
Spidssnudet frø er mere aktiv midt om sommeren og mindre aktiv i den kolde årstid. Fra november går den i dvale. Den overvintrer mest på land, men kan også overvintre i vand. Få frøer bliver ældre end 5 år.
De mindre haletudser spises af forskellige vandinsekter og hundestejler. De større tages af larver af stor vandkalv, stor vandsalamander, fisk, snoge, ænder og hejrer.
De voksne frøer er bytte for mange forskellige dyr, både fiske, fugle og pattedyr.
Nationalpark Thy
Spidssnudet frø findes i hele landet undtaget Bornholm. Den er dog ret fåtallig i Østjylland og på Fyn og mere almindelig i Vest- og Nordjylland. Dette skyldes, at den trives bedst i mere sure og næringsfattige vandhuller.
Nyere undersøgelser har vist, at spidssnudet frø i Nationalpark Thy udgør den størst kendte sammenhængende bestand i landet. Spidssnudet frø er fredet. Voksne dyr må ikke samles ind eller slås ihjel, men æg og haletudser må samles ind i begrænset omfang.
I Nationalpark Thy findes der over 100 ynglevandhuller. En sikker metode til at konstatere om der er spidssnudet frø i området, er et forårsbesøg ved et vandhul. Er man heldig, kan man høre både spidssnudet og butsnudet frø i samme vandhul. Den butsnudede frø lyder som en knurren eller snorken. Hvis mange hanner kvækker samtidigt, kan det lyde som en motocrossbane langt borte.