Latin: Cygnus cygnus
Kendetegn
Sangsvane har en længde på 145-160 cm og et vingefang på 220-240 cm. Hannen vejer 11–12 kg og hunnen 8-9 kg. Svanens næb er gult og sort, hvor næbbets gule områder går ned forbi næseboret og fylder mindst halvdelen af næbbet. Halsen holdes mere lige i modsæt modsætning til knopsvanens S-form. Når sangsvanen ligger på vandet flugter halen mere med vandfladen end hos knopsvane, hvor halen stritter mere opad. Sangsvanens kald er højt og melodiøst trompeterende. Det skyldes, at fuglens luftrør har en speciel forlængelse, der ligger i en dyb hulning i brystbenets kam.
Hør sangsvanens sang
Forveksling
Sangsvanen kan forveksles med især pibesvane og muligvis også med knopsvane på afstand, hvor nøglekaraktererne ikke ses.
I forhold til pibesvane har denne mindre sort på næbbet, som ikke går ned over næseboret. Pibesvane er desuden noget mindre.
Føde og levevis
Sangsvanen er planteæder og spiser planter på land og i vandet. I yngleperioden er arten stærkt afhængig af dyndpadderokker, mens de grønne vintermarker i Danmark er blevet vigtige fourageringsområder for sangsvanerne de seneste år.
Sangsvanen yngler i skovmoser og lavvandede søer i et stort nordligt område fra Island, Norge, Sverige, Finland og i et bredt bælte gennem Rusland og Sibirien til Stillehavskysten. Sangsvanen har ekspanderet sydpå til Skåne og har også ynglet i det østlige Tyskland. I Danmark har et enkelt ynglepar forsøgt sig i Nordjylland de seneste par år. I 2007 blev der registreret tre ynglepar herhjemme.
I yngleområdet danner sangsvanerne par, når de er to år gamle, men yngler normalt første gang i en alder af fire år. I Skandinavien bygges reden normalt på småøer i søer, sjældnere i sivskovene. Kuldet består af fire-syv æg, som udruges af hunnen på cirka 35 dage. Ungerne er flyvefærdige i en alder af tre måneder, men holder sammen med forældrene til hen på foråret.
Danmark er sammen med Tyskland det vigtigste overvintringsområde for arten i Europa. Desuden overvintrer sangsvanen i stort tal i Storbritannien og Irland. Herhjemme optræder der flest sangsvaner i milde vintre, mens de trækker videre sydpå i hårde vintre.
Svanen har været totalfredet siden 1931.
Nationalpark Thy
I Nationalpark Thy er sangsvanen vinterhalvårets fugl. Den ankommer til Thy i oktober og drager nordpå igen marts-april. De første par måneder søger de føde i søer og lavvandede fjordområder og vige, hvor de æder vandplanter. Der efter søger de hovedparten af deres føde på land, hvor de fouragerer på landbrugsafgrøder uden for nationalparkens grænser.
Det er et krav til overvintringsstedet, at overnatningspladserne, det vil sige søerne og fjordene, er uforstyrrede.
Det er en uforglemmelig oplevelse at høre sangsvanens næsten melankolske sang, som kan høres på meget stor afstand på stille aftener eller nætter.