Sandrandøje

undefined

Latin: Hipparchia semele

Kendetegn

Sandrandøje har et vingefang er på 42-53 mm. Vingeoversiden er brunlig og gullig og i hunnens tilfælde også flødefarvet. Der er to øjepletter på forvingen og en på bagvingen. Bagvingens vingesøm er lettere takkede.

Hele bagvingeundersiden består hos begge køn af sammenblandede grå, brune, hvide og mørke farver, hvilket tjener som en fremragende camouflage, da arten altid sidder med lukkede vinger.

Hannen og hunnen ligner hinanden meget, men hunnen er større med mere klart adskilte gule og brune partier og har kraftigere øjepletter på oversiden.

Forveksling

Arten er vanskelig at forveksle med andre danske dagsommerfugle.

Føde og levevis

Æggene lægges enkeltvis på forskellige græsser som fåresvingel, hvene og hejre. De er hvide og afrundede med mange længderibber. Den lille larve klækkes efter cirka 14 dage og efter et par hudskifter overvintrer den.

Om foråret begynder den igen at æde og er klar til forpupning omkring slutningen af maj. Forpupningen sker nedgravet i sand eller grus. Puppetiden varer cirka en måned. Flyvetiden kommer i gang i løbet af juli og den kan igennem august være den mest talrige dagsommerfugl på lokaliteter i nationalparken.

Sommerfuglen ynder at sidde ganske stille og sole sig på jorden med opklappede vinger, også i gråvejr. Ved hjælp af sin grå, brune og hvide bagvinger er den derved effektivt camoufleret. Hannerne er stærkt territoriale, og fra deres solepladser angriber de alt, hvad der flyver forbi. Men dukker en uparret hun op på en hans tilholdssted, indleder hannen et parringsspil, og senere selve parringen.

Den har en lynhurtig og urolig flugt og kan derfor være svær at følge.

Nationalpark Thy

Arten er almindelig i Danmark og er karakteristisk og udbredt over alt i Nationalpark Thy.

Det er en udpræget kystart, der typisk ses ude i de grå klitter, men man kan også finde den på overdrev, tørre bakker og solbeskinnede steder i klitplantagerne.

Der findes 11 sommerfuglearter i Nationalpark Thy, som er sjældne og truede (rødlistede).

Heriblandt ensianblåfugl (Maculinia alcon) og gråbåndet bredpande (Erynnis tages).

 

”Viste du at: bæverens karakteristiske klask med halen, bruges til at advare andre bævere om at der er fare”

”Bæveren giver meget bedre natur og kæmpe naturoplevelser.”

”Bæveren vil øge antallet af dyre og plantearter, der i dag har det svært”

”Det er meget sjældent at se en bæver, da de er nataktive. Du kan være heldig om sommeren mellem kl. 20 og 06, hvis du er meget stille”

Se sandrandøje her

Sandrandøje kan findes overalt i det åbne klitterræn. 

Nord for Klitmøller på vestsiden af Kystvejen.

(GPS 57.047664, 8.508477)

Langs Hawblink nord for Nr. Vorupør.

(GPS 56.958591, 8.378756)

Omkring Lodbjerg Fyr

(GPS 56.823383, 8.263573)