Lokalitetstype
Langs Nationalpark Thys vestkyst har havet i tidens løb aflejret store mængder sand, som vinden har samlet i klitbælter på både den hævede havbund og på morænen i den nordlige del af nationalparken. I de sidste godt 2000 år har der været tre betydende sandflugtsperioder. De falder alle sammen med kolde klimaperioder: Første periode 400 f. Kr., anden periode 400-600 e. Kr. og sidste periode i historisk tid 1450 – 1850 e. Kr.
Hele Nationalpark Thy er overalt præget af sandflugt og klitdannelse. Klitbæltet har en gennemsnitlig bredde på fire-fem km med en variation fra få hundrede meter helt op til ni km.
I dag er næsten hele klitlandskabet dækket af vegetation. Dels på grund flere hundrede års sandflugtsbekæmpelse og dels på grund af den varme klimaperiode, vi befinder os i.
Den naturlige, dynamiske mekanisme mellem kyst og klitdannelse kan derfor kun studeres nogle få steder i nationalparken. Bedst nord for Lodbjerg Fyr.
Geologi – Lodbjerg Sande
Mange vandreklitter i Nationalpark Thy har navne. Deres midterpartier hedder ofte noget med sande, bjerge eller bakker.
Lodbjerg Sande er et levende værksted, hvor den begyndende klitdannelse demonstreres i stor skala.
På overgangen mellem hav og land sørger havets bølger for, at der altid er en vegetationsfri strandbred. Her har vinden frit spil. Den kan danne små klitter i læ af sten og danne små formationer på stranden. Andet sand blæser videre og falder til ro i læ af havklitternes naturlige vegetation, overvejende hjælme (Ammophila arenaria).
En vindstyrke på over otte meter i sekundet kan flytte sandet, men med stigende vindstyrke stiger vindens evne til at flytte sand eksponentielt. Klitsandets kornstørrelse ligger i intervallet 0,12 – 0,50 mm, typisk omkring 0,25 mm. Ud over kornstørrelsen spiller også fugtigheden af sandet ind. Sandet skal ikke være for vådt, hvis vinden skal kunne få fat i det og transportere det af sted. En ens-kornet sandoverflade bevirker, et der opstår en regelmæssig hoppelængde, når sandet sættes i bevægelse af vinden. Der dannes regelmæssige vindribber.
Lodbjerg Sande er opstået ved udblæsning af snævringer og lave pas mellem havklitternes toppe. Disse steder kan vinden blæse med ekstra kraft, her er træk som igennem en åben ladeport. Det blottede klitsand blæser ind i den tilgrænsende vegetation, og der sker en udblæsning og en udhuling. Vindbruddet i klitten udvides, hvis det er vendt ud mod den åbne strand. Efterhånden får vindbruddet et stort gab ud mod stranden, hvor ved sandflugten bliver mere ensrettet, og bruddet forlænges i retning med vinden.
Der opstår en lætunge, som ved Lodbjerg Sande, der med rigelig sandtilførsel strækker sig langt ind i land. Lætungen kan med tiden udvikle sig til en såkaldt parabelklit. I randen af sandtungen udvikler hjælme, marehalm og gråris sig særligt frodigt, indtil sandmængden bliver overvældende og kvæler vegetationen.
Nationalpark Thy
Sandflugten og den dynamiske klitdannelse i nationalparken kan studeres og opleves hele året rundt.