Latin: Lutra lutra
Kendetegn
Fra snude til halespids måler hanodderen 100-130 cm og vejer 6-12 kg, mens hunnen er noget mindre. Halen udgør godt en tredjedel af længden.
Odderen er tilpasset et liv i vand med svømmehud mellem tæerne og en lang strømlinet krop.
Pelsen er mørkebrun på oversiden og lidt lysere på bugen. Den gråbrune underuld er isolerende og vandskyende.
Forveksling
Når odderen svømmer i vandet, kan den forveksles med mink og bæver. Mink er dyr, der sluppet ud fra minkfarme, mens bæveren endnu ikke er konstateret i Thy.
Føde og levevis
Odderen lever især af mindre fisk. Men også krebsdyr, padder, krybdyr, æg, fugle og insekter udgør en del af føden.
Odderen kan have mange huler ofte ved vandløb med indgange over og under vandet. Både hannen og hunnen hævder og markerer deres territorium. Hannens er størst og kan strække sig over mere end 15 km vandløb.
Kun i parringstiden færdes hanner og hunner sammen. Odderen får normalt to-tre unger årligt. Fødselstidspunktet ligger ikke på nogen bestemt årstid, men de fleste unger fødes dog om foråret. Ungerne er godt et år gamle, før de kan klare sig selv.
For at odderen yngler, skal der være skjul eller fristeder i dens territorium i form af rørskov, krat eller anden bevoksning. Der skal også være ringe menneskelig aktivitet. Det vil sige et minimum af færdsel, lystfiskeri og jagt. Findes der tilstrækkelige skjul, er odderen mere tolerant over for menneskelige forstyrrelser.
Odderen er som sagt meget sky og for det meste nataktiv. Om dagen opholder den sig i en af sine huler, under buske eller trærødder. Man kan dog være heldig at se den en tidlig morgen eller lige efter solnedgang.
Man kan også kigge efter odderen, hvis det er vinter med hård frost og is på søer og vandløb. Så kan den dukke op, hvor der er isfrit.
Ser man ikke odderen, kan man stadig være heldig at finde spor efter den. Her kan man kigge efter poteaftryk i mudderet langs å-bredden og vejunderløb eller slisker, de glidebaner odderen bruger for hurtigt at komme i vandet.
Især eftersøgning af ekskrementer er en god og sikker måde til at påvise oddere i terrænet. Hvis man finder tjæreagtige, sorte og slimede klatter med fiskeskæl på sten eller græstuer nær vandløb, så er det odderens markering og ekskrementer, man har fundet.
Nationalpark Thy
I Nationalpark Thy har odderen ikke været truet af udryddelse som andre steder i landet. Bestanden af odder er i fremgang efter totalfredning og brug af faunapassager. Tidligere druknede oddere ofte i fiskeruser. Ifølge gældende lov skal man nu bruge stoprist eller spærrenet i åleruser.
Fremgangen skyldes ikke mindst, at man i visse større områder for eksempel ved Flade Sø har sikret dens levesteder, og her tager særlige hensyn til odderne.
Den største chance for at iagttage og opleve odderen er om vinteren og det tidlige forår. Det bedste tidspunkt på dagen er tidlig morgen eller lige efter solnedgang.