Latin: Caprimulgus europaeus
Kendetegn
Natravnen har en længde på 25-28 cm og et vingefang på 52-58 cm. En langstrakt, meget kortbenet, gråbrun fugl med kamuflerende pletter og striber, et kort, fladtrykt næb, som nedadbøjet samt store, mørke øjne. Undersiden er fint tværbåndet. Hannen kendes på hvide pletter på de yderste halefjer og nær vingespidsen.
Natravnen kan høres synge ved solnedgang. Det er en ensformig snurren med skiftende tonelejer. Som pap på cykeleger eller en fjern knallert. Kaldet er et klangfuldt "kryit".
I flugten er natravnen helt lydløs og akrobatisk med sidekast, stigninger og hurtige glid.
Hør natravnen
Forveksling
Når natravnes høres eller ses i den åbne fyrreskov, kan den ikke forveksles med andre fuglearter.
Føde og levevis
Føden består udelukkende af forskellige nataktive insekter, som fanges i flugten. Natravnen jager ved hjælp af synet og har omkring det korte næb små stive børster, som hjælper til at lede insekterne ind i det enorme gab.
Natravnen er en trækfugl som overvintrer i Øst- og Sydafrika. Fuglene ankommer til Danmark i midten af maj og forlader landet igen i august-september.
Den ynglede tidligere på lyngheder, men i takt med hedens opdyrkning har arten skiftet ynglebiotop og træffes nu først og fremmest i åbne fyrreskove på tør og sandet bund. Yngleområdet skal være relativt åbent, men gerne med større træer, da dette betyder mange insekter, som natravnen kan æde. Plantager med mange mindre skovrydninger er ideelt.
Natravne yngler første gang, når de er knap et år gamle og lever normalt i sæsonægteskab. De to æg lægges direkte på jorden fra begyndelsen af juni og udruges i hovedsagen af hunnen på 16-18 dage. Når ungerne er ca. 13 dage, lægges måske kuld nummer to, som hunnen alene tager sig af. Hannen tager sig så af det første kuld. Ungerne er flyvefærdige efter 30-35 dage.
Natravnen er inaktiv om dagen, hvor den raster på jorden eller i et træ. Fjerdragten sørger for at kamuflere fuglen, så den er svær at opdage.
Nationalpark Thy
I 1800-tallet var natravnen en almindelig fugl på de jyske heder, men dette er ikke længere tilfældet, især på grund af opdyrkning og tilplantning. I takt med at hederne er forsvundet, har natravnen formået at tilpasse sig til åbne nåletræsbevoksninger, og den danske bestand, som i dag anslås til 5-600 par, menes at være rimelig stabil. Tilbagegangen på europæisk plan tilskrives udover tilplantning og tilgroning et øget pesticidforbrug og dermed effektiv udryddelse af natravnens fødekilder.
I klitplantagerne og langs kanterne ud til hederne yngler natravnen. Hvis man en sen aftenstund i mørkningen i juni–juli går en tur i en af plantagerne, og man pludselig hører en snurrende lyd, er det natravnen, man hører. Den frembringer en snurrende lyd, når den forsvarer sit territorium eller er i ynglestemning. Fuglen er ret så tillidsfuld, og hvis man bevæger sig forsigtigt, får man helt sikkert også fuglen at se, når den flyver rundt ved nattetide.
I 2007 ynglede der i alt 60 par natravne i plantagerne Stenbjerg, Tvorup, Vilsbøl og Tved. Nationalpark Thy er et kerneområde for natravnen i Danmark.