Markfirben

undefined

Latin: Lacerta agilis

Kendetegn

Kraftigt kortbenet firben med et kort højt hoved. Store, tydelige øreåbninger. Den bliver op til 23 cm lang, hvor kroppen udgør seks-ni cm. Markfirben er gråbroget på ryggen med et lysegråt bånd langs siderne. Hunnerne er lidt større end hannerne, der om foråret har grønne sider med mørke pletter. Der er størst chance for at se markfirbenet, når det solbader. Det sker oftest midt på formiddagen og sidst på eftermiddagen.

Forveksling

Markfirben kan forveksles med almindelig firben, men er kraftigere og mere ensartet i farvetegningen. Øreåbning er desuden mere markant, mens hovedet er højere og mere trekantet 

Føde og levevis

Markfirbenets mest almindelige bytte er græshopper, sommerfuglelarver og biller, som det oftest finder i umiddelbar nærhed af skjulet.

Markfirbenet træffes på steder med bar og løs, gerne sandet jord. Det kan være heder, klitter overdrev, råstofgrave og på vejskråninger. Stedet skal have variation og forskellige planter. Det giver både mulighed for tilflugt for fjender, for byttedyr i form af insekter og for at solbade. Variationen i landskabet gør det muligt for dyret hurtigt at skifte mellem varme og kølige steder og dermed regulere sin kropstemperatur.

Markfirbenet lever ikke jævnt spredt i landskabet, men derimod i kolonier på op til 40 dyr.

Hannen kommer frem af vinterdvalen i midten af april. Den solbader og modner herved sine sædceller. Hunnen kommer først frem i midten af maj. Her foregår parringen, og han og hun følges ad nogle dage. Efter parringen er det hunnen, der har brug for at solbade for at modne æggene. Markfirbenet lægger æg i modsætning til det almindelige firben, der føder sine unger. I juni finder hunnen en bar plet med sand, som solen kan skinne på og derved udruge æggene. Her lægger hun sine seks til 12 æg i en dybde på fem til 10 cm. De klækkes normalt i august-september, men er sommeren kold, klækkes de slet ikke.

De voksne dyr går i dvale igen i september, men ungerne kan blive fremme til helt ind i november. Vinterdvalen foregår i gange, som de ofte selv graver i skråninger, der vender mod syd.

Markfirbenets fjender er ræve, grævling, huskat og mange fuglearter. Bliver den angrebet, kan den smide halen. Halen spræller og afleder opmærksomheden fra selve firbenet, der derefter kan nå at løbe i sikkerhed.

Nationalpark Thy

En af de største bestande af markfirben i Danmark findes i Nationalpark Thy. Overalt, hvor vegetationen er sparsom eller der er en solbeskinnet plet, kan man være heldig at opleve det farvestrålende firben. Selv på strandbredden og i vandkanten er det ikke ualmindeligt at se markfirbenet en varm sommerdag.

Markfirbenet er fredet i Danmark. Det må ikke samles ind eller slås ihjel.

 

”Viste du at: bæverens karakteristiske klask med halen, bruges til at advare andre bævere om at der er fare”

”Bæveren giver meget bedre natur og kæmpe naturoplevelser.”

”Bæveren vil øge antallet af dyre og plantearter, der i dag har det svært”

”Det er meget sjældent at se en bæver, da de er nataktive. Du kan være heldig om sommeren mellem kl. 20 og 06, hvis du er meget stille”

Her kan du se markfirben

I nationalparken er markfirbenet hyppigst forekommende i de hvide klitter og i overgangen til grønsværsklitterne, samt hvor der er arealer med åbne vindbrud i de grå klitter.

Fra midten af april er der god chance for at opleve markfirbenet slikke solskin på følgende lokaliteter:

I klitterrænet nord for Nørre Vorupør og øst for landingspladsen. P-plads ved landingspladsen eller Hawblink.

(GPS 56.959442, 8.373210)

I klitterne omkring Stenbjerg Landingsplads og nord for Stenbjerg by. P-plads ved Stenbjerg Landingsplads.

(GPS 56.925574, 8.356155)

Fra stien, som fører op til Isbjerg i Hanstholm Vildtreservat. P-pladsen for enden af Hindingvej ved Nors Sø.

(GPS 57.041577, 8.613952)

Nord og syd for Klitmøller, Bøgstedrende, Lyngby og Agger Tange er også gode steder at gå på opdagelse efter markfirbenet.