Latin: Lacerta agilis
Kendetegn
Kraftigt kortbenet firben med et kort højt hoved. Store, tydelige øreåbninger. Den bliver op til 23 cm lang, hvor kroppen udgør seks-ni cm. Markfirben er gråbroget på ryggen med et lysegråt bånd langs siderne. Hunnerne er lidt større end hannerne, der om foråret har grønne sider med mørke pletter. Der er størst chance for at se markfirbenet, når det solbader. Det sker oftest midt på formiddagen og sidst på eftermiddagen.
Forveksling
Markfirben kan forveksles med almindelig firben, men er kraftigere og mere ensartet i farvetegningen. Øreåbning er desuden mere markant, mens hovedet er højere og mere trekantet
Føde og levevis
Markfirbenets mest almindelige bytte er græshopper, sommerfuglelarver og biller, som det oftest finder i umiddelbar nærhed af skjulet.
Markfirbenet træffes på steder med bar og løs, gerne sandet jord. Det kan være heder, klitter overdrev, råstofgrave og på vejskråninger. Stedet skal have variation og forskellige planter. Det giver både mulighed for tilflugt for fjender, for byttedyr i form af insekter og for at solbade. Variationen i landskabet gør det muligt for dyret hurtigt at skifte mellem varme og kølige steder og dermed regulere sin kropstemperatur.
Markfirbenet lever ikke jævnt spredt i landskabet, men derimod i kolonier på op til 40 dyr.
Hannen kommer frem af vinterdvalen i midten af april. Den solbader og modner herved sine sædceller. Hunnen kommer først frem i midten af maj. Her foregår parringen, og han og hun følges ad nogle dage. Efter parringen er det hunnen, der har brug for at solbade for at modne æggene. Markfirbenet lægger æg i modsætning til det almindelige firben, der føder sine unger. I juni finder hunnen en bar plet med sand, som solen kan skinne på og derved udruge æggene. Her lægger hun sine seks til 12 æg i en dybde på fem til 10 cm. De klækkes normalt i august-september, men er sommeren kold, klækkes de slet ikke.
De voksne dyr går i dvale igen i september, men ungerne kan blive fremme til helt ind i november. Vinterdvalen foregår i gange, som de ofte selv graver i skråninger, der vender mod syd.
Markfirbenets fjender er ræve, grævling, huskat og mange fuglearter. Bliver den angrebet, kan den smide halen. Halen spræller og afleder opmærksomheden fra selve firbenet, der derefter kan nå at løbe i sikkerhed.
Nationalpark Thy
En af de største bestande af markfirben i Danmark findes i Nationalpark Thy. Overalt, hvor vegetationen er sparsom eller der er en solbeskinnet plet, kan man være heldig at opleve det farvestrålende firben. Selv på strandbredden og i vandkanten er det ikke ualmindeligt at se markfirbenet en varm sommerdag.
Markfirbenet er fredet i Danmark. Det må ikke samles ind eller slås ihjel.