Lokalitetstype
Hele kystlinjen fra Hanstholm i nord til Agger Tanges sydspids består af flyvesand på hævet havbund kun afbrudt af fremspringende punkter på de steder, hvor havet ikke har været i stand til at nedbryde de hårde klinter fra tidligere geologiske perioder.
Store strækninger af nationalparkens kystlinje mod vest bliver til stadighed nedbrudt og eroderet, især på læsiden af de fremspringende klinter og rev ved Lodbjerg, Nr. Vorupør og Klitmøller.
Det er her man tydeligt kan se de forskelle sandflugtsperioder, som er dannet efter istiden. Lagene markerer sandflugtsperioder. De mørke lag viser nemlig, hvornår sandflugten er ophørt og vegetationen igen har fået lov at kolonisere overfladen.
I Lodbjerg Kystklint findes et op til 10 meter højt profil i istidslag med flager af glimmerler fra Tertiærtiden (25 mio. år). Moræneleret er dækket af flere meter flyvesand. Heri indgår flere jordbundshorisonter med spor efter fortidens mennesker.
Geologi – Lodbjerg Kystklint
Profilet ved Lodbjerg Kystklint holdes til stadighed åbent ved kystnedbrydning. Lodbjerg er et oplagt udgangspunkt for at formidle flere geologiske historier. I klinten findes eksempler på istidens aflejringer samt en enkelt aflejring ældre end istiden i form af en Oligocæn flage med fossiler.
Desuden er kysterosionen særdeles tydelig, ligesom der på stranden kan findes flere forskellige blokke med lag fra klinten. Flere generationer af flyvesand ses også i Lodbjerg Klint. Flyvesandslagene er dannet efter istiden og markerer de klimatiske skift mellem perioder med og uden sandflugt.
I nyere undersøgelser er de enkelte flyvesandslag på forskellige steder i Lodbjerg Klint dateret. Det viser sig, at området ved Lodbjerg har været hærget af sandflugt i mindst fire perioder siden Istiden. Den første sandflugtsperiode finder sted fra 2200 til 2000 før Kristus. Det er i slutningen af Yngre Stenalder.
Fra 2000 til 700 år før Kristus er der ingen sandflugt. I stedet er overfladen stabil og jordbundsprocesser fører til dannelsen af et profil med sammenpressede lag af al. Perioden dækker Ældre Bronzealder og begyndelsen af Yngre Bronzealder.
Anden sandflugtsperiode finder sted fra 700 før Kristus til omkring år 0. Det er i Yngre Bronzealder til begyndelsen af Ældre Jernalder. I flyvesandslagene fra perioden ses fodaftryk af kvæg eller får, hvilket fortæller, at den tids flyvelandskab blev brugt til græsning.
I den efterfølgende periode fra år 0 til år 1000 aftager sandflugten, og der sker kun mindre lokal sandflugt vekslende med jordbundsdannelse. Herefter følger sandflugtsperiode tre og fire i historisk tid. Den tredje sandflugtsperiode begynder så tidligt som år 1100 til 1200 og fortsætter op igennem 1600- og 1700-tallet. Det er i denne periode parabelklitterne får deres nuværende udseende. Sandflugten hænger sandsynligvis sammen med forøget stormaktivitet over Nordsøen i 1200-tallet og igen i 1600-tallet.
Den fjerde og sidste sandflugtsperiode giver anledning til dannelsen af Lodbjerg Klints topklitter. Det skete for 60 år siden. Dette flyvesand er bundet af vegetationen, men øget stormaktivitet eller reduktion af vegetationen kan føre til en ny periode med klitvandring.
Særlig interessant er den særprægede kystklint, Sorte næse, som er op til 10 meter høj og består af moræneler, som er overlejret af flyvesand. Mellem ler og sand findes tørvelag, martørv, som stammer fra overføgne moser.
I bunden af klinten ses en opskudt flage af det mørke glimmerler, som er en havaflejring og derfor indeholder en mængde fossiler, som små snegle, muslinger og søpindsvin. Kysten nedbrydes til stadighed, og det sker, at der dukker oldsager frem af klinten.
Nationalpark Thy
Kystklinterne langs nationalparkens strande kan opleves alle året måneder. Særligt efter kraftige storme kan det være spændende at undersøge de nye blottede lag i klinterne.
Er man rigtig heldig og finder oldsager fra sten- og bronzealder under Lodbjerg Kystklint, bør man kontakte Museet for Thy og Vester Hanherred.