Latin: Cervus elaphus
Kendetegn
Krondyr er Danmarks største vildtlevende dyr på land. Som de fleste hjortearter kendes den på halen og bagpartiet (spejlet) samt for hjortens (hannens) vedkommende på det karakteristiske gevir.
Halen er gulbrun og partiet omkring spejlet er lyst rødgult. Kropslængden for en voksen hjort er godt to menter og lidt mindre for en voksen hind (hun). Skulderhøjden kan variere mellem150 og 115 cm. Vægten varierer meget efter dyrets køn, alder og næringsforhold. Hinder vejer mellem 80 og 120 kg, mens hjortene kan veje 140-180 kg.
Klovaftrykkene varierer i størrelse fra cirka otte cm i længden og godt seks cm i bredden hos en voksen hjort til godt seks cm i længden og fire cm i bredden hos en voksen hind. Ekskrementerne er mørkebrune og omkring to cm lange og 1,5 cm tykke. I sommerperioden kan ekskrementerne klæbe og flyde sammen som en lille kokasse.
Hjortekalven udvikler sit første gevir, når den er en omkring 10 måneder gammel. Det består som regel af to ugrenede spidser (spidshjort), der bæres til dyret i maj er knap to år gammelt. Herefter dannes et nyt gevir med 2-4 sprosser på hver stang (stanghjort), som er færdigdannet i oktober. Hos ældre hjorte stiger antallet af sprosser, ved at hver stang deler sig kroneformet i spidsen.
Ældre hjorte kaster årligt geviret i februar-marts og det nye er færdigudviklet og fejet for hud og hårrester i juli måned. Man kan være heldig at finde et afkastet gevir i foråret, der hvor hjortene springer over grøfter, hegn og veje.
Forveksling
I Thy kan kronvildt forveksles med dådyr. Dådyret har skovl på geviret, er mindre, har lyse pletter i pelsen, og spejlet er mere markant med længere hale og mørkere afgrænsninger.
Krondyr kan ikke forveksles med rådyr alene på grund af størrelsesforskellen. Spejlet på rådyr er helt hvidt.
Føde og levevis
Krondyrenes hovedføde er græsser, men de æder også mange arter af urter og dværgbuske som lyng og pors. Også bark og kviste af træer samt svampe og laver er yndede fødeemner.
Krondyrene æder også afgrøder. Både den grønne vintersæd, det modne korn samt roer og kartofler. Det er ofte en økonomisk belastning for den landmand, som det går ud over.
Hovedperioden for krondyrenes parringstid begynder i slutningen af august frem til oktober. Hinderne er drægtige i cirka 235 dage. De føder oftest en, sjældent to kalve fra omkring 1. juni. Hjortekalve forlader moderen efter to år, mens hinderne kan have tæt tilknytning til moderen resten af livet.
Krondyr lever i kønsopdelte flokke, kaldet rudler. Hind-rudlerne kan være på op til 100 dyr. I brunstperioden forsøger hjortene at få så stor en flok hinder som muligt. Perioden varer op til en måned, hvor hjortene ved hjælp af brøl, skraben og stangen i jorden og rullen rundt i mudderhuller (sølepladser) forsøger at virke så frygtindgydende som muligt. En hjort kan tabe op til 50 kg i de tre-fire uger brunstperioden varer.
Krondyr bliver op til 16 år. Det har få naturlige fjender i Danmark, bortset fra ulven, som er observeret flere gange i Thy. Menneskets jagt er fortsat den væsentligste faktor for bestanden.
Nationalpark Thy
Krondyret er en relativ ny art i Thy, selv om det har levet i Danmark siden sidste istid. Arten var vidt udbredt i alle landsdele indtil midten af 1700-tallet. I 1799 blev det bestemt at bortskyde alt fritlevende kronvildt og dådyr for at beskytte landbrugsafgrøder og skovbrug.
I 1971 blev der atter konstateret krondyr nord for Limfjorden, men disse dyr udviklede ikke en fast bestand. Først i sidste halvdel af 1970-erne blev der på privat initiativ indkøbt en snes krondyr i midtjyske dyrehaver, og de blev sluppet løs i klitplantagerne ved Svankær og ved Klim i Hanherred. I 1980-erne undslap tilmed en del dyr fra hjortefarme. Disse dyr tilførte nye gener til den voksende bestand og er medvirkende til, at Thy i dag rummer en stor og sund stamme af veludviklede dyr.
I modsætning til mange andre steder i landet er krondyrene dagaktive på de store uforstyrrede klitheder i nationalparken.
Krondyr kan opleves hele året i Nationalpark Thy. Om foråret, når dyrene trækker ud på landmandens marker for at æde de friskgrønne afgrøder, i juni måned, når kalvene er født og i brunsttiden, hvor det er en uforglemmelig oplevelse at høre kronhjortens brøl, mens solen går ned.
Det skønnes, at bestanden af krondyr i nationalparken ligger på omkring 1000-1200 dyr, hvor af hovedparten holder til i den nordlige del. Rudler på over 200 dyr er ikke usædvanlige.