Latin: Vipera berus
Kendetegn
Voksne dyr er mellem 34 og 104 cm lange. Et mere eller mindre markant zigzag-mønster går ned ad ryggen. Farven varierer fra mørkt rødlig til næsten helt sort. Hovedet er klart markeret i forhold til kroppen. Hugormen har lodrette pupiller og en bue over øjnene. Halen er ret kort og ender i en hornspids.
Forveksling
Der er ingen mulighed for forveksling med andre slanger, idet der hverken findes stålorm eller snog i Thy. Man skal helt til Bulbjerg eller længere mod nord for inden der er chance for at møde en stålorm.
Føde og levevis
Hugorme jager på flere måder. De kan ligge på lur efter byttet, men de kan også aktivt opsøge det. Primært ved hjælp af lugtesansen, som leder slangen på sporet byttedyret. Når den er tæt på byttet, hugger den med stor kraft, og en portion gift presses ind i ofret, som typisk er mus, firben og frøer. Den kan dog også tage fugleunger ved at kravle op i buske og tømme fuglereder. Byttet sluges helt.
Hugormen har tre typer af opholdssteder et vinterkvarter, et parringsområde og et sommerkvarter. Den vandrer regelmæssigt mellem disse steder på bestemte tider af året og kommer altid tilbage til det samme opholdssted hver år. Vinter- og sommerkvarter kan ligge op til to km fra hinanden. I parringstiden kan en han vandre op mod 500 meter på en time.
I vinterkvarteret overvintrer hugormene i huller, især på bakkesider med kratvegetation, i 60-125 cm dybde under jorden. Stedet skal ligge så højt, at det ikke bliver fyldt af vand om foråret, og krattet er vigtigt, for at hugormen kan ligge nogenlunde i skjul, når den solbader lige før og efter vinterdvalen. Hannerne kommer frem i første halvdel af marts for at solbade, i kolde forår dog først lidt ind i april. Hunnerne kommer i først frem 30-40 dage efter hannerne.
Parringsområdet er et tørt område, der vender mod syd med lav plantevækst og tæt på vinterkvarteret. Her kan man i april-maj være heldig at se mange aktive hugorme inden for et lille område, hvor hannerne kæmper om hunnerne. Parringstiden varer omkring en måned.
I sommerkvarteret bor den ofte i stendynger, kvasbunker og lignende. Den kan godt lide områder med spredte buske og træer eller et bakket terræn, hvor den hurtigt kan skifte mellem steder med sol og steder med skygge. På den måde kan den hurtigt regulere sin kropstemperatur.
Hugormen føder levende unger, typisk 7-10, oftest i begyndelsen eller midten af august. Ungerne har allerede zigzagstriben fra fødslen. Afhængigt af temperaturen går hugormene i vinterkvarter omkring oktober.
Nationalpark Thy
Hugormen er udbredt i hele Nationalpark Thy. Fra nord til syd.
Det er et af de første forårstegn i nationalparken, når hugormehannen fra midten af marts udnytter de første varmende solstråler i ly af buske og kvas for at undgå fjender som f.eks. mennesker, musvåger, krager og katte.