Herkulesmyre

undefined

Latin: Camponotus herculeanus

Kendetegn

Herkulesmyren er Danmarks største myre. Den er knyttet til nåleskove og findes primært i Nordjylland og Nordsjælland. Det er en meget stor kraftigt bygget myre med et stort og bredt hoved. Hoved og bagkrop er sort eller sortbrun.

Hunnen er 14-17 mm. Hovedet er tydeligt bredere end forkroppen. Vingerne er svagt brunligt tonet. Hannen er 9-11 mm. Farven er sort med mørkebrune ben og følehorn.

Arbejdermyren er den mindste med en størrelse på 5-12 mm. Den findes i to forskellige udgaver. De store soldater med et bredt hoved, som er bredere end forkroppen og de lidt mindre individer med et smallere og mindre hoved. De store arbejdere fungerer som vagtposter og forsvarer bopladsen, mens de mindre fodrer yngel og samler føde.

Forveksling

Herkulesmyren kan kun forveksles med kæmpemyren (Camponotus ligniperda) 6-14 mm, som stort set kun findes på Bornholm. Den kan kendes på, at bagkroppen har to nuancer, idet forreste led på bagkroppen har samme farve som forkroppen.

Føde og levevis

Efter parringen anlægges reden af dronningen, hvor den finder en træstub eller et svækket træ med huller eller andre hulrum. Den dækker indgangen til med sten eller små træstykker. Først herefter begynder den at udvide boet, hvis ikke der er plads nok. Det er navnlig nåletræsarterne sitkagran og contortafyr, som udnyttes af myren i Nationalpark Thy.

I træstammerne gnaves boet som gange og kamre på ved at det bløde forårsved gnaves bort, mens det mere hårde efterårsved bliver stående som tynde skillerum. Redens gange kan i det skjulte strække sig mange meter op i stammen og til slut svække træet så meget, at det kan knække over under en storm. Boet står oftest i forbindelse med en underjordisk del, som benyttes til overvintring.

Arten er meget tolerant over for andre myrearters nærvær inden for dens territorium, så derfor træffer man ofte andre myrearter i samme træstub eller træ, som herkulesmyren lever i.

Myren lever af forskellige smådyr, som den finder omkring boet og af honningdug fra bladlus. Sværmningen foregår i løbet af sommeren, men de vingede hanner og hunner er som regel klækkede mere end et år før. Herkulesmyren efterstræbes af forskellige spættearter. Især sortspætten er ude efter den store myre.

Nationalpark Thy

Herkulesmyren kan findes overalt i Nationalpark Thys klitplantager. Den er især udbredt i den nordlige del, hvor den gnaver sig ind i gamle sitkagraner, hvidgraner og contortafyr. Ja, selv bjergfyr kan den finde på at invadere.

Hele sommerhalvåret kan man være heldig, at se den løbe rundt på skovsporene, hvis den er kommet væk sine vante myreveje, men den ses ikke ofte uden for reden. Arten er sky og skjuler tit i sine indgange og veje til reden.

”Viste du at: bæverens karakteristiske klask med halen, bruges til at advare andre bævere om at der er fare”

”Bæveren giver meget bedre natur og kæmpe naturoplevelser.”

”Bæveren vil øge antallet af dyre og plantearter, der i dag har det svært”

”Det er meget sjældent at se en bæver, da de er nataktive. Du kan være heldig om sommeren mellem kl. 20 og 06, hvis du er meget stille”

Find herkulesmyren her

Herkulesmyren findes overalt, hvor der er ældre svækkede nåletræer.

Et godt sted at lede er på og ved de ældre sitkagraner langs Grønnedalsvej i Vilsbøl Plantage. P-plads ved legepladsen (Årbjerg).

(GPS 57.026366, 8.564349)

Nord for Soldatervejen. P-plads ved Tved Kirke.

(GPS 57.058181, 8.664117)

Ravnshøjvej. P-plads ved Vorringvej.

(GPS 57.046557, 8.651950)