Latin: Camponotus herculeanus
Kendetegn
Herkulesmyren er Danmarks største myre. Den er knyttet til nåleskove og findes primært i Nordjylland og Nordsjælland. Det er en meget stor kraftigt bygget myre med et stort og bredt hoved. Hoved og bagkrop er sort eller sortbrun.
Hunnen er 14-17 mm. Hovedet er tydeligt bredere end forkroppen. Vingerne er svagt brunligt tonet. Hannen er 9-11 mm. Farven er sort med mørkebrune ben og følehorn.
Arbejdermyren er den mindste med en størrelse på 5-12 mm. Den findes i to forskellige udgaver. De store soldater med et bredt hoved, som er bredere end forkroppen og de lidt mindre individer med et smallere og mindre hoved. De store arbejdere fungerer som vagtposter og forsvarer bopladsen, mens de mindre fodrer yngel og samler føde.
Forveksling
Herkulesmyren kan kun forveksles med kæmpemyren (Camponotus ligniperda) 6-14 mm, som stort set kun findes på Bornholm. Den kan kendes på, at bagkroppen har to nuancer, idet forreste led på bagkroppen har samme farve som forkroppen.
Føde og levevis
Efter parringen anlægges reden af dronningen, hvor den finder en træstub eller et svækket træ med huller eller andre hulrum. Den dækker indgangen til med sten eller små træstykker. Først herefter begynder den at udvide boet, hvis ikke der er plads nok. Det er navnlig nåletræsarterne sitkagran og contortafyr, som udnyttes af myren i Nationalpark Thy.
I træstammerne gnaves boet som gange og kamre på ved at det bløde forårsved gnaves bort, mens det mere hårde efterårsved bliver stående som tynde skillerum. Redens gange kan i det skjulte strække sig mange meter op i stammen og til slut svække træet så meget, at det kan knække over under en storm. Boet står oftest i forbindelse med en underjordisk del, som benyttes til overvintring.
Arten er meget tolerant over for andre myrearters nærvær inden for dens territorium, så derfor træffer man ofte andre myrearter i samme træstub eller træ, som herkulesmyren lever i.
Myren lever af forskellige smådyr, som den finder omkring boet og af honningdug fra bladlus. Sværmningen foregår i løbet af sommeren, men de vingede hanner og hunner er som regel klækkede mere end et år før. Herkulesmyren efterstræbes af forskellige spættearter. Især sortspætten er ude efter den store myre.
Nationalpark Thy
Herkulesmyren kan findes overalt i Nationalpark Thys klitplantager. Den er især udbredt i den nordlige del, hvor den gnaver sig ind i gamle sitkagraner, hvidgraner og contortafyr. Ja, selv bjergfyr kan den finde på at invadere.
Hele sommerhalvåret kan man være heldig, at se den løbe rundt på skovsporene, hvis den er kommet væk sine vante myreveje, men den ses ikke ofte uden for reden. Arten er sky og skjuler tit i sine indgange og veje til reden.