Grågås

undefined

Latin: Anser anser

Kendetegn

Grågåsen har en længde på 75-90 cm og et vingefang på 150-180 cm. Det er den største af de såkaldte grå gæs. I forhold til de andre grå gæs er kroppen plump, halsen noget tyk, hovedet stort og næbbet langt. Den har et orangerødt næb uden sorte tegninger og kødfarvede ben.

Grågåsen har karakteristiske lyse forvinger og mørke bagvinger, hvilket nok er den vigtigste karakter til at skelne grågåsen fra andre grå gæs.

Overgumpen er lysegrå og halen har en bred hvid kant, når den ses i luften. Ungfuglene kan kendes på en mere plettet fjerdragt, der mangler de gamles markante tværstriber på rygsiden. De har også mere grålige ben.

Hør grågåsen

Variation

Der er fire forskellige bestande af grågås i Europa. Den danske bestand kaldes den nordvesteuropæiske. Andre bestande er ofte noget mørkere og har mere orange næb.

Forveksling

Grågåsen kan nemt forveksles med andre grå gæs, men grågåsen er den eneste med lyse forvinger.

Føde og levevis

Grågåsen finder sin føde på enge og på dyrkede marker. Den lever mest af forskellige græsser samt blade fra urter og buske. Om vinteren dog overvejende af rødder fra strandengsplanter. I fældetiden æder grågasen (hannen) en del vandplanter.

Grågåsen yngler normalt i en alder af tre år. Reden anbringes skjult i vegetationen, gerne i rør. Æggene bliver lagt i februar-april. Normalt fire til ni æg. Det er hunnen, der ruger, mens hannen forsvarer territoriet. Grågæs lægger et kuld om året, men hvis æggene går tabt, lægges normalt endnu et kuld. Parret holder sammen hele livet.

Æggene samtidigt efter cirka fire uger. De små gæslinger er hurtigt på benene og følger dagen efter de voksne fugle til nærmeste sø. De første gæslinger kan ses allerede i begyndelsen af marts.

Generelt er grågæs meget sky. De vil derfor tit leve en skjult tilværelse, specielt i den tid hvor gæslingerne vokser op. I samme periode fælder de gamle fugle også svingfjerene og er i cirka fem uger ude af stand til af flyve. 

Især forår og efterår kan man se grågæssene flyve i den særlige V-formation. Formationen betyder, at fuglene kan spare omkring 70 procent af den energi, de ellers skulle bruge, hvis de fløj enkeltvis. Når en gås flyver, presses luften under vingen sammen af slaget, og det danner en opstigende luftstrøm, som gåsen bagved bliver båret af.

Den forreste gås må altså klare den hårde flyvning ved egen hjælp, og derfor er det kun de stærkeste gæs, der flyver i førerpositionen. De skiftes dog til at være spydspids.

Nationalpark Thy

Op gennem 1980’erne og 1990´erne blev der markant flere ynglende grågæs på

klithederne. Stigningen skyldes formentlig at bestanden i Vejlerne i Hanherred og i hele Nordvesteuropa er vokset betragteligt, og det smitter af på flere lokaliteter i Thy.

Tællinger har vist, at der alene i september måned opholder sig hen imod 30.000 grågæs ved henholdsvis Agger Tange, Ove Sø, Vejlerne samt på hedeområderne ved Lyngby, Ålvand og Hanstholm Vildtreservat.

”Viste du at: bæverens karakteristiske klask med halen, bruges til at advare andre bævere om at der er fare”

”Bæveren giver meget bedre natur og kæmpe naturoplevelser.”

”Bæveren vil øge antallet af dyre og plantearter, der i dag har det svært”

”Det er meget sjældent at se en bæver da de er nataktive, du kan være heldig om sommeren mellem kl. 20 og 06, hvis du er meget stille”

Her kan du se grågæs

Fugletårnet i Sårup, Tved Klitplantage. P-plads for enden af Sårupvej.

(GPS 57.069021, 8.625425)

Fugletårnet ved Ålvand, Tvorup Klitplantage. P-plads ved Kystvejen.

(GPS 56.963485, 8.414068)

Svaneholmhus, Agger Tange. P-plads ved Svaneholmhus.

(GPS 56.703270, 8.245944)