Latin: Anser anser
Kendetegn
Grågåsen har en længde på 75-90 cm og et vingefang på 150-180 cm. Det er den største af de såkaldte grå gæs. I forhold til de andre grå gæs er kroppen plump, halsen noget tyk, hovedet stort og næbbet langt. Den har et orangerødt næb uden sorte tegninger og kødfarvede ben.
Grågåsen har karakteristiske lyse forvinger og mørke bagvinger, hvilket nok er den vigtigste karakter til at skelne grågåsen fra andre grå gæs.
Overgumpen er lysegrå og halen har en bred hvid kant, når den ses i luften. Ungfuglene kan kendes på en mere plettet fjerdragt, der mangler de gamles markante tværstriber på rygsiden. De har også mere grålige ben.
Hør grågåsen
Variation
Der er fire forskellige bestande af grågås i Europa. Den danske bestand kaldes den nordvesteuropæiske. Andre bestande er ofte noget mørkere og har mere orange næb.
Forveksling
Grågåsen kan nemt forveksles med andre grå gæs, men grågåsen er den eneste med lyse forvinger.
Føde og levevis
Grågåsen finder sin føde på enge og på dyrkede marker. Den lever mest af forskellige græsser samt blade fra urter og buske. Om vinteren dog overvejende af rødder fra strandengsplanter. I fældetiden æder grågasen (hannen) en del vandplanter.
Grågåsen yngler normalt i en alder af tre år. Reden anbringes skjult i vegetationen, gerne i rør. Æggene bliver lagt i februar-april. Normalt fire til ni æg. Det er hunnen, der ruger, mens hannen forsvarer territoriet. Grågæs lægger et kuld om året, men hvis æggene går tabt, lægges normalt endnu et kuld. Parret holder sammen hele livet.
Æggene samtidigt efter cirka fire uger. De små gæslinger er hurtigt på benene og følger dagen efter de voksne fugle til nærmeste sø. De første gæslinger kan ses allerede i begyndelsen af marts.
Generelt er grågæs meget sky. De vil derfor tit leve en skjult tilværelse, specielt i den tid hvor gæslingerne vokser op. I samme periode fælder de gamle fugle også svingfjerene og er i cirka fem uger ude af stand til af flyve.
Især forår og efterår kan man se grågæssene flyve i den særlige V-formation. Formationen betyder, at fuglene kan spare omkring 70 procent af den energi, de ellers skulle bruge, hvis de fløj enkeltvis. Når en gås flyver, presses luften under vingen sammen af slaget, og det danner en opstigende luftstrøm, som gåsen bagved bliver båret af.
Den forreste gås må altså klare den hårde flyvning ved egen hjælp, og derfor er det kun de stærkeste gæs, der flyver i førerpositionen. De skiftes dog til at være spydspids.
Nationalpark Thy
Op gennem 1980’erne og 1990´erne blev der markant flere ynglende grågæs på
klithederne. Stigningen skyldes formentlig at bestanden i Vejlerne i Hanherred og i hele Nordvesteuropa er vokset betragteligt, og det smitter af på flere lokaliteter i Thy.
Tællinger har vist, at der alene i september måned opholder sig hen imod 30.000 grågæs ved henholdsvis Agger Tange, Ove Sø, Vejlerne samt på hedeområderne ved Lyngby, Ålvand og Hanstholm Vildtreservat.