Latin: Rabdophaga rosaria
Kendetegn
Den danske galmyggefauna er dårligt kendt, men omfatter antagelig omkring 600 arter.
Galmyggene er som regel ganske små myg med lange spinkle ben og kun ganske få længderibber på vingen. Længden varierer fra 0,4 til seks mm. De voksne myg har i reglen rødlige, orange eller gullige farver. Ofte har hunnen et langt læggerør til at placere æggene i de valgte plantedele.
Larvernes farve er oftest røde eller gullige.
Forveksling
På grund af det store antal arter er det en sag for specialister at kende forskel på de forskellige voksne galmyg. Derimod er der ingen tvivl om arten, når man finder de blomsteragtige galler på krybende pil.
Føde og levevis
De fleste galmyggearter er knyttet til bestemte værtsplanter, hvor deres larver æder af plantevævet og ofte fremkalder galler. Det vil sige karakteristiske vækstforandringer hos planter.
På skudspidsen af forskellige pil ses ofte en galle dannet af galmyggen (Rhabdophaga rosaria).
I Nationalpark Thy er det som regel på krybende pil i to varianter: Krybende pil (Salix repens repens) og gråris (Salix repens argentea).
Gallen dannes ved, at længdevæksten af skuddet sættes i stå, hvor efter bladende så at sige afsættes oven i hinanden og på den måde danner er en rose. Mens bladene er grønne, kan man inderst i knoppen finde en orangefarvet larve. Senere på året vil larven forpuppe sig her og overvinter til næste forår. Denne galle er meget let at få øje på om vinteren, hvor det er de eneste blade, der sidder tilbage på planten.
Nationalpark Thy
Pilerosen kan findes hele året rundt overalt, hvor der vokser krybende pil i nationalparken.
Om foråret og sommeren er rosen grøn. Om efteråret tørrer den ind, men har stadig form som en rose.