Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Bæver

undefined

 

Kendetegn

Fra snude til halespids kan bæveren blive op til 135 cm lang og veje op til 35kg svarende til en stor labrador. De ældste bævere bliver op til 25 år gamle.

Forveksling

Når bæveren svømmer, kan den forveksles med mink og odder. Begge dyr findes i Nationalpark Thy. Odderen er naturligt forekommende, mens mink er sluppet ud fra minkfarme i området.

Føde og levevis

Bævere er meget fredsommelige. Hvis man forsøger at klappe dem, kan de dog finde på at bide (meget hårdt). Ellers er de helt ufarlige og 100 % vegetarer. Den har rodåbne tænder, det betyder, at tænderne bliver ved med at vokse. Emaljen på forsiden slides langsommeren end den bløde bagside, hvorfor tænderne forbliver skarpe.

De bor typisk i familier, der består af to voksne og deres yngste under op til to år (2-14 dyr). Når ungerne bliver ældre, jages de væk fra gruppen. Så må de ud og starte deres egen familie. Bæveren får en til tre unger om året. De første måneder bliver de nyfødte unger i hulen, og de ældre søskende hjælper med at passe de nye små.

Den fælder flest træer om efteråret, hvor den samler vinterforråd ind. Den tager grene med sig og stikker dem ned i vandløbs- eller søbunden, så har den føde, hvis vandet skulle fryse til. Smart ik?

Bæveren foretrækker vand, der er dybere end 50 cm. Det er for, at de kan have deres vinterforråd under vand, og så kan de have indgangen til deres bo under vand. Bæveren færdes helst i vand, da den er langsom på landjorden. Den har ikke de store krav til vandkvaliteten - modsat mange andre dyr.

Typisk er bæverterritoriet på ti ha moseområde eller på tre km vandløb. Men det varierer meget styret af vinterfødegrundlaget.

Bæverens naturlige fjender i Danmark er ulv, mink og ræv. Mink og ræv spiser bæverunger. Men de reelle farer er sygdomme, fiskenet, trafik og krybskytteri.

Nationalpark Thy

Bæveren er en økologisk nøgleart. Det vil sige, at den skaber levesteder for en lang række andre organismer. I Nationalparklovens § 1 stk. 2 og 3 står der, at nationalparken skal ”bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed” og ”sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen”. Og her passer bæverens levevis perfekt ind.

Bæverens levevis med at fælde træer og ændre vandløbene skaber naturlig dynamik og variation. Den er en rigtig landskabsingeniør. Den er så flittig og skaber levevilkår for en lang række andre organismer, der er tilknyttet lysåbne vådområder.

Når bæveren fælder et træ for at få fat i grene og kviste, opstår der en lysbrønd i det ellers tætte pilekrat eller sumpskov. Disse huller er til glæde for både planter og dyr. F.eks. er mange dagsommerfugle afhængige af sådanne små lommer. Bæveren æder også mange rødder efter planten Tagrør. Så tagrørene bliver holdt nede, og det giver gode muligheder for mindre konkurrencestærke planter. 

Bæveren stemmer op i vandløb og laver små midlertidige oversvømmelser. De små nye søer skaber et væld af liv med fugle, insekter og padder.

Når bæveren har spist, hvad der er af føde i et område, rykker den videre. Dæmningen vil forfalde til glæde for nye plantesamfund. Ved hjælp af bæveren bliver vandløbet langsomt genslynget - på helt naturligvis.

Det, at bæveren oversvømmer områder ved at bygge dæmninger og fælder træer, er også med til at skabe dødt ved i skoven. Dødt ved er der stor mangel på i de danske skove. Mange af de truede biller og svampe er nemlig knyttet til dødt ved. Men også mange fugle - som f.eks. spætter - er helt afhængige af døde træer. 

Findes bæveren i Nationalpark Thy?

For år tilbage bekæmpede man de store dyr i naturen med alle tænkelige midler. Kronvildtet var næsten forsvundet, rovfuglene blev bortskudt, og det samme gjaldt vildsvinene. Men holdningen er vendt, og nu ser vi store kvaliteter i disse dyr. Kronvildtet blev udsat for ca. 40 år siden, og i 1999 blev der udsat bævere i Flynder å systemet i Klosterheden i Vestjylland. Og i 2009 og 2010 blev der udsat bæver i oplandet til Arresø på Sjælland. Men det skulle altså tage næsten 20 år for bæveren at finde vej til Nationalpark Thy.

En enkelt bæver blev faktisk set nord for Limfjorden allerede i 2015. Den var flyttet ind ved hul fem på en golfbane i Han Herred. Denne bæver blev i midlertidig kørt ned og døde, inden den fik stiftet familie.

Man har fundet knoglerester fra bævere, der er 2.500 år gamle, men historiske kilder beretter om bæver i Danmark for 800 år siden. Man mener, at bæveren dengang blev udryddet pga. jagt.

Det var også tæt på, at bæveren blev helt udryddet. Der var kun 700 dyr tilbage fordelt på fem små bestande i hele Europa. Gennem fredning og udsætning er bestanden nu oppe på mindst 350.000 individer.

I efteråret 2017 blev bæveren og tydelige spor efter bæveren fundet i Nationalpark Thy. Der er endda tegn på, at den er i gang med at skabe sig et bo. Og det gør de som regel kun, hvis de har familieplaner. Så lige nu giver vi bæveren helt fred til at skabe sig en stærk lille familie, og henviser folk til at tage på bævertur til Klosterheden, hvor bestanden er stabil.

Skaber bæveren problemer i Nationalpark Thy?

Bæveren kan være et problem på lavtliggende, privatejede arealer med både gnav og oversvømmelser. Undersøgelser fra Klosterheden viser at 95 % af de gnavede træer forekommer indenfor fem meter fra vandkanten. Den kan fælde træer på op til en meter i diameter. Men den foretrækker træer under 10 cm i diameter. Så det antages, at skaderne primært begrænses til denne zone.

Får du en bæver i baghaven, kan du også vælge at sætte et hønsenetshegn op om de træer, du gerne vil beholde, og så ellers nyde at du har dette sjove og intelligente dyr i haven. Med et lavt hegn kan du holde dem helt ude af din have. Hvis du som lodsejer har problemer med en bæver, skal du rette henvendelse til Naturstyrelsens vildtkonsulent. Han ved, hvordan man afhjælper problematikker med bæver. 

”Viste du at: bæverens karakteristiske klask med halen, bruges til at advare andre bævere om at der er fare”

”Bæveren giver meget bedre natur og kæmpe naturoplevelser.”

”Bæveren vil øge antallet af dyre og plantearter, der i dag har det svært”

”Det er meget sjældent at se en bæver da de er nataktive, du kan være heldig om sommeren mellem kl. 20 og 06, hvis du er meget stille”

Hvorfor bæver?

  1. Naturligt hjemmehørende
  2. Økologisk nøgle art
  3. Kæmpe oplevelsesværdi